
Tirsdag, den 18. februar 2025 kl. 19-21 afholder Brønshøj-Husum Lokaludvalg et arrangement med titlen “Lys på mørket i Brønshøj-Husum bydel”. Arrangementet, der er gratis, men kræver tilmelding finder sted på EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj. Arrangementet er et foredrag med Per Tybjerg Aldrich, redaktør af lysforurening.dk.
Per Tybjerg Aldrich vil fortælle om, hvad lysforurening er, hvad konsekvenserne af lysforurening er, og hvordan lysforurening kan reduceres. Fokus vil være på konsekvenserne for biodiversiteten, og hvordan vi kan indrette vores belysning, så den både tager hensyn til vores behov for sikkerhed og tryghed i byen og bynaturen og til de nataktive dyr, der lider under mængden af kunstigt lys om natten.
Læs mere på Brønshøj-Husum Lokaludvalgs hjemmeside.