Jagten På Mørket – ny film af Lasse Wernblad

Komet NEOWISE fotograferet 21. juli 2020 fra Vestskoven ved København. Fot.: Per T. Aldrich.

Hvor i Danmark man kan finde det absolutte mørke og den flotteste stjernehimmel? Det er det spørgsmål, som astrofysiker Tina Ibsen tager dokumentarfilminstruktøren Lasse Wernblad og seeren rundt i hele Danmark for at undersøge i filmen “Jagten På Mørket”.

Filmen har online-præmiere fredag, den 23. april 2021 kl. 19-21 ifølge et opslag på Facebook. Filmen vil blive introduceret ved en virtuel live-talk på scenen i Grand Teatret mellem Lasse Wernblad, Tina Ibsen, forsker i astrofysik Marianne Vestergaard og søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum. Aftenen modereres af journalist Rasmus Stochflet Nielsen.

På Facebook opfordres man til at komme “med til en virtuel aften i mørkets tegn” og blive “tryllebundet af stjernehimlens altopslugende storhed og intethed”.

Et link både til live-talken og dokumentarfilmen vil blive delt på Facebook-siden op til premieren.

Udgivet i Filmomtale, Generelt, Steder, Stjernehimlen | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Vinterbyggepladsbelysning bidrager (også) til lysforurening

Byggeplads fotograferet fra offentlig villavej kl. 4 en tidlig martsmorgen, hvor byggepladsen lå øde hen. Fot.: Per T. Aldrich.

I vinterhalvåret – som i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder er afgrænset til tiden mellem 1. oktober og 30. april – kan der være behov for kunstigt lys på byggepladser, hvis arbejdet skal foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det fremgår bl.a. af Arbejdstilsynets regler.

Regler forbyder blænding og gener for naboer og trafikanter

Det fremgår også af Arbejdstilsynets regler, at belysningen ikke må “give generende blænding eller reflekser”, og at den “skal udføres, så den ikke generer byggepladsens naboer, trafikanter på tilstødende veje eller andre uden for byggepladsen”.

Det er desværre krav, der ofte ses stort på, som fotografierne (fra samme byggeplads) herover og herunder illustrerer.

Vinterbyggepladsbelysning blænder og generer altså ofte naboer og trafikanter. Derved bidrager denne type belysning til lysforureningen. Vinterbyggepladsbelysning er i øvrigt også ofte tændt døgnet rundt – selv på tidspunkter, hvor der ikke arbejdes på byggepladsen, og hvor der således ikke er brug for den kunstige belysning. Naboer og andre kan altså risikerer at få deres nattemørke spoleret hver hele nat i 7 måneder i træk.

Hvis man bliver generet af vinterbyggepladsbelysning

Hvis man bliver generet af lyset fra en byggeplads’ vinterbyggepladsbelysning, bør man som det første henvende sig til bygherren eller byggepladslederen og påpege problemet. Det vil ofte fremgå af et skilt ved byggepladsen, hvem det er.

Hjælper det ikke, skal man som nabo tage fat i kommunen, oplyser Arbejdstilsynet til lysforurening.dk. Det vil i praksis sige kommunens miljø- eller byggesagsafdeling.

Hvis man som trafikant bliver generet af vinterbyggepladsbelysningen, skal man ifølge Arbejdstilsynet rette henvendelse til politiet.

Arbejdstilsynet behandler ikke klager fra naboer og trafikanter.

Her ses projektøren fra byggepladsen gennem to hjørnevinduer i huset, som er nærmeste nabo til byggepladsen. Klokken er 4 om morgenen, og byggepladsen ligger øde hen. Fot.: Per T. Aldrich.
Udgivet i Armaturer, Generelt, Kilder, Regulering, Sundhed | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Lys-tag over Aarhus udstiller kommunens klima-hykleri

“Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor.”

Sådan skriver Aarhus Kommune i sin klimastrategi med titlen: “På vej mod fossilfrihed“. Kommune har derfor – med egne ord – “sat en ambitiøs målsætning om at reducere CO2-udledningen fra samfundet”.

Alle aspekter af bæredygtighed

Kommunen vil ikke kun reducere CO2-udledningen. Af den tilhørende klimaplan 2016-2020 fremgår det, at “alle aspekter af bæredygtighed skal varetages i klimaplanen”. Hele kommunens indsats lanceres under mottoet: “Go green with Aarhus”.

Nu kan bæredygtighed forstås på flere måder, og Aarhus Kommune præciserer ikke i klimaplanen, hvad den forstår ved “alle aspekter af bæredygtighed”. Men i de seneste år er bæredygtighed i mange sammenhænge blevet synonym med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Så når kommunen skriver om “alle aspekter af bæredygtighed”, kan man forvente, at de bl.a. henviser til FN’s Verdensmål nr. 11 om “bæredygtige byer og lokalsamfund” og til Verdensmål nr. 15 om “livet på land”.

FN’s Verdensmål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund er – som de øvrige Verdensmål – delt op i et antal delmål. Delmål nr. 11.4 siger, at “indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes”. Og delmål nr. 11.6 siger, at “inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres”.

FN’s Verdensmål nr. 15 om livet på land har et delmål 15.5, der siger, at “der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2030, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter”.

Skridt i den forkerte retning

Det er således nogle fine mål, som Aarhus Kommune går efter. Søndag, den 29. november 2020 blev det imidlertid tydeligt for enhver i Aarhus og omegn, at den ikke mener det så alvorligt. Den dag blev der nemlig i samarbejde med Erhverv Aarhus og SparNord Fonden tændt for et “lysende tag” over Aarhus.

Lys-taget er “en lysinstallation, hvor der sættes lysbokse op på markante og høje bygninger i byen, som via lysbokse med stærke koncentreret lyskegler forbinder de forskellige bygninger” (direkte citeret fra Erhverv Aarhus’ nyhed, inkl. stavefejl mv.). Lyset vil angiveligt være tændt frem til jul til “glæde for både byens erhvervsliv og borgere”.

Lys-taget er et skridt i den forkerte retning i forhold til verdens-delmålene nævnt ovenfor:

Delmål 11.4: Den mørke nattehimmel med stjerner mv. på skyfri nætter er en del af naturarven. Den har man ikke adgang til i Aarhus, når lys-taget er tændt.

Delmål 11.6: Vi mennesker – og andre levende skabninger – har brug for skiftet mellem lys om dagen og mørke om natten. Hvis ikke vi har denne døgnrytme, risikerer vi at blive syge eller at gøre os mere modtagelige for visse sygdomme. Lys-taget forstyrrer dette skifte mellem lys og mørke og er således en negativ miljøbelastning.

Delmål 15.5: Dyr er – ligesom mennesker – gennem evolutionen tilpasset en døgnrytme med lys om dagen og mørke om natten. Når denne rytme bliver forstyrret, eller når mørket forsvinder, forskubbes den økologiske balance, og biodiversiteten forringes. Forskere fra – af alle steder – Aarhus Universitet har for nylig udgivet en rapport om “Insekters tilbagegang“, hvor de bl.a. peger på lysforurening som en af de faktorer, der påvirker tilbagegangen for insekter. Lys-taget skaber lys på tider og steder, hvor der naturligt set er mørke, og lys-taget medvirker således til forringelse af naturlige levesteder og tab af biodiversitet.

Udstiller kommunens hykleri

Med sin støtte til lys-taget har Aarhus Kommune således udstillet, at de fine ord om klima og “alle aspekter” af bæredygtighed er hykleri. Det ville klæde kommunen at finde nye og andre mere bæredygtige veje til at skabe glæde blandt borgerne i den mørke Corona-prægede tid.

Udgivet i Flora og fauna, Generelt, Lyskaster, Steder, Stjernehimlen, Sundhed | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Planer om feriepark bekymrer folkene bag Møn Dark Sky Park

MoensKlintFerieparkpaaLFkort

Finansmanden og udlandsdanskeren John Bengt Møller har en plan. Han vil bygge Møns Klint Feriepark. Den skal ligge på det, der i dag er en mark ud til Hjelm Bugt (cirklen på lysforureningskortet ovenfor). Parken skal bestå af 500 feriehuse i klynger og vil angiveligt koste en milliard kroner at opføre. Parken skal efter planerne være klar til højsæsonen i 2022.

Certificeret nattehimmel

Men planen vækker bekymring og modstand. Der er bl.a. en frygt for, at ferieparken vil true nattemørket over Møn.

Møn ansøgte som det første sted i Norden om at blive udnævnt til Dark Sky Community og Dark Sky Park. Efter fire års hårdt arbejde lykkedes det endelig i 2017 at opnå de to certificeringer fra International Dark-Sky Association (IDA).

For at opnå certificering som Dark Sky Community og/eller Dark Sky Park skal et sted leve op til en række krav, som IDA stiller. Kravene handler kort fortalt om, at lysforureningen på stedet skal være minimal, og at man lokalt skal regulere udendørs belysning, så den mørke nattehimmel bevares.

Siden certificeringen har Vordingborg Kommune og mange andre aktører meget aktivt og med stor succes brugt den mørke nattehimmel i markedsføringen af Møn som turismedestination. Successen har været så stor, at mange tror, at Møn er det eneste sted i Danmark, hvor man kan se en stjernehimmel fri for lysforurening.

Ferieparken truer biodiversiteten

Dark Sky Park er faktisk også en af den mønske attraktioner, som bliver fremhævet i grundlaget for Møns Klint Feriepark. Så hvorfor er nogen bekymrede?

Tom Axelsen, der var en af initiativtagerne til Møn som Dark Sky Community & Park, og som i dag er Dark Sky-konsulent for andre steder i Danmark, der vil have certifikat på nattemørket, forklarer:

“En rigtig stor andel af livet på landjorden er afhængig af nattemørket. Nattemørket er den største, men også mest oversete og misforståede biotop i Danmark. Dark Sky-projektet havde og har derfor som et af sine mål at bevare denne biotop og dermed biodiversiteten på Møn og Nyord.”

“Set fra et insekts perspektiv er enhver lyskilde i natten et problem. En feriepark med udendørslamper, ved døre, parkeringsområder, stier og veje, samt ikke at forglemme rigtig mange vinduer, vil lægge et stort pres på insektlivet i et område med læbælter, strandenge og mose.”

Pres på certificeringen

Det er dog ikke kun biodiversiteten, Tom Axelsen er bekymret for. Selve den mørke nattehimmel og dermed certificeringen kan også være i fare:

“Selv hvis ferieparken bruger ‘Dark Sky-venlige’ lamper, vil ferieparken medføre en væsentlig forringelse af oplevelsen af nattehimlens stjernevrimmel i et stort område omkring ferieparken. ‘Dark-Sky-venlige’ lamper bidrager nemlig også til lysforurening, fordi 20 % af lyset fra dem reflekteres fra terrænet op i himlen. Dertil kommer lyset fra vinduer i 500 huse med tilhørende terrasser, som sendes i alle retninger, og hvis bidrage til lysforureningen kan være væsentligt større end bidraget fra udendørslamperne.”

“Når et stort projekt som Møns Klint Feriepark bliver introduceret i et område, hvor der tidligere kun har været meget begrænset brug af kunstigt lys, og dermed forringer kvaliteten af nattehimlen i et endnu større område, bliver certificeringen som Dark Sky Community sat under pres.”

Tom Axelsen har udtrykt sin bekymring i et brev til Vordingborg Kommune i forbindelse med kommunens indkaldelse af ideer og forslag vedr. planlægning og miljøvurdering af projektet. Nu venter han spændt – sammen med mange andre – på, hvad kommunen beslutter, at miljøvurderingen skal omfatte.

Underskriftindsamling mod planerne

I mellemtiden er Hjelm Bugts Venner i gang med at samle underskrifter mod projektet. De frygter bl.a., at ferieparken senere vil blive udvidet til 700 boliger, og at Møn dermed dagligt får 2.800 ekstra indbyggere i højsæsonen. Øens største by, Stege, har til sammenligning 3.800 beboere. De mange turister – der på årsbasis formentlig vil løbe op i 50-100.000 personer og derfor betyde op imod 25 % flere turister end i 2019 – vil medføre et stort slid på ikke alene naturen, men også broer og veje. Langt over tusinde mennesker har allerede skrevet under.

Vordingborg Kommunes borgmester, Mikael Smed, forsikrer over for Sjællandske Nyheder, at “intet er besluttet endnu”, men at man blot undersøger mulighederne. En ældre kommuneplan giver dog allerede mulighed for placering af et større hotel eller en feriepark med op til 200 ferieenheder, så det bliver spændende at følge, hvad der videre sker i sagen.

Møns-Klint-Feriepark-Hjelm-Bugt-bæredygtig-ferie-x

Møns Klint Feriepark skal ifølge planerne være bæredygtigt byggeri. Men er et bæredygtigt byggeri det samme som et projekt, der er bæredygtigt for Møn?

Udgivet i Flora og fauna, Generelt, Planlægning, Steder, Stjernehimlen | Tagget , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Lysforurening i Danmark på Instagram

600px-Instagram_logo_2016.svg

Mange har allerede i lang tid postet mange fotos på Instagram med hasttags (#) som f.eks. lysforurening, lightpollution, darksky o.lign.

Nu har Lysforurening i Danmark også fået en profil på det populære sociale medie.

Der er i sagens natur ikke så mange opslag endnu, men der vil der komme med tiden. Intentionen er, at der næsten dagligt vil blive postet et foto og lidt tekst. Emnerne vil være de samme, som behandles her på sitet. Ofte vil et opslag på Instagram henvise til en artikel på lysforurening.dk. Andre gange vil et opslag stå alene.

Formålet med profilen på Instagram er først og fremmest at skabe mere offentlig opmærksomhed om lysforurening og truslen mod nat-naturen.

Så har du en profil på Instagram, så følg meget gerne lysforurening og like, kommenter og del de opslag, der kommer.

Udgivet i Generelt | Tagget , | Skriv en kommentar

Pandelampen Dark Sky Night Vision Light

Label96x96mm

Anmeldelse

Bekæmpelse af lysforurening handler ikke om, at alt kunstigt lys udendørs skal slukkes. Det handler derimod om at anvende godt kunstigt lys med omtanke, når lys er nødvendigt.

Selv når vi bevæger os ud et mørkt sted fri for lysforurening for at opleve nat-naturen, herunder en skyfri nattehimmel fuld af stjerner, planeter, kometer, meteorer, nordlys osv., kan kunstigt lys af og til være nødvendigt. F.eks. for at finde vej ad den mørke sti til den mørke udkigspost eller for at indstille det medbragte kamera eller teleskop.

Men hvad gør man, når man véd, at ens nattesyn, som det tager 15-20 min. i totalt mørke at opnå, øjeblikkeligt (!) bliver ødelagt, når øjnene udsættes for lys fra f.eks. en smartphone eller almindelig lommelygte?

Svaret er, at man bruger (svagt) rødt lys, som stavene i øjet, dvs. de lysfølsomme celler, som vi bruger i mørke, er relativt lidt følsomme for.

Cone-response-en

Øjets lysfølsomhed. Den sorte stiplede linje viser stavenes lysfølsomhed. Det fremgår, at de er mest lysfølsomme i det grønne område af spektret og mindst lysfølsomme i den røde ende af spektret. De andre kurver viser tappenes lysfølsomhed. Tappene giver os farvesyn, når der er lys nok, hvilket traditionelt vil sige om dagen.

Lampe til den nat-naturinteresserede

Og nu er der kommet et nyt produkt på markedet, som er ideelt for den, der holder af nat-naturen, men har brug for lidt kunstigt lys: Dark Sky Night Vision Light.

IMGP0477

Det er en pandelampe, som ikke alene kan give et svagt rødt lys, men også et kraftigere ravgult lys, som f.eks. er praktisk, når man bevæger sig hurtigt ad en mørk sti. Nogen vil ligesom anmelderen sikkert kunne nøjes med det røde lys hele tiden, da det faktisk er ret kraftigt, men det ravgule – kaldet Golden Amber – lys har den fordel, at det lyser lidt mere til siderne, så man bedre fornemmer omgivelserne. Golden Amber-lyset har også den fordel, at man kan se farver på det, der belyses, mens det røde lys forvandler alt undtagen rødt til gråtoner. Det er f.eks. en fordel, hvis man skal studere farvelagte kort.

Jeg har tidligere anvendt lommelygter med et rødt filter foran, og det har fungeret fint – bortset fra, at jeg så kun havde én hånd at arbejde med. Med Dark Sky Night Vision Light har jeg to, hvilket helt klart er en forbedring. Da lampen kan vippes trinløst nedad fra nul til 90 grader, er det også nemt at dirigere lyset derhen, hvor man har brug for det. Batterihuset sidder i nakken, hvilket giver en god balance i forhold til den i øvrigt meget lette lampe i panden. Huset rummer tre AAA-batterier, der fra nye skulle række til cirka 4 timer ved Golden Amber-lys og cirka 40 timer ved rødt lys.

IMGP0479

Videreudviklet af en fagmand

Pandelampen er en videreudvikling af en konventionel pandelampe fra den amerikanske virksomhed Coast med hvidt og rødt lys. Videreudviklingen består i, at lampen er forsynet med et Golden Amber-filter, så det hvide lys er erstattet af Golden Amber-lyset, der ikke ødelægger nattesynet i samme grad som det hvide lys. Golden Amber-filtret frafiltrerer en stor del af lyset i den blå ende af spektret og lader lys i den gule og røde del af spektret passere, hvorved lyset får et ravgult skær.

Det er Ole ”lysbilledmager” B. Ørsted, der har udviklet Dark Sky Night Vision Light. Han er bl.a. formand for Damsholte Observatorium på Møn og rådgiver om belysning, så han er den helt rette til at udvikle denne nyttige lampe.

Jeg kan varmt anbefale Dark Sky Night Vision Light til nat-naturinteresserede og andre, der har brug for et lys i mørket, som ikke ødelægger nattesynet.

Dark Sky Night Vision Light koster 495 kr. + fragt og forhandles bl.a. af Dark Sky Nyord og Bog & idé i Stege.

IMGP0480

Anmeldereksemplaret af pandelampen er venligst stillet til rådighed af udvikleren, Ole B. Ørsted.

Udgivet i Generelt | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Tæt på – mørke på Radio4

 

IMGP8967ed4

Månen over Vejrhøj. Fot.: P.T. Aldrich.

“Det handler om mørket – det der uldne lag af manglende dagslys som indhyller os op til 16 timer i døgnet i vinterhalvåret. Det er januar. Solen står op cirka halv ni og går ned lidt over fire – dvs. at dagslyset varer omkring syv en halv time. Resten af døgnet er det buldermørkt. Det er i hvert fald hvad vi siger til hinanden, os, der i ugevis har klaget over det forfærdelige mørke, og længes usigeligt efter sommerens lys. Men mørket kan faktisk godt være en ven med kvaliteter, som vi har brug for, og lyset en synder, der forurener vores verden. Per Tybjerg Aldrich forsker i lysforurening og viser rundt et sted i det blege danske vintermørke.”

Sådan præsenterer Radio4 dagens udgave af Tæt på, der er tilrettelagt af Kristine Sølling Møller, og som har overskriften “Mørke — lysforurening“. Udsendelsen er den fjerde i en række på fem om mørke.

I udsendelsen, der er optaget på et mørk sted, nemlig på parkeringspladsen nær Vejrhøj (foto) på Vestsjælland, kommer Per Tybjerg Aldrich bl.a. ind på, hvad lysforurening er, hvad kunstigt lys om natten, herunder lysforurening, betyder for menneskers sundhed og dyr, og hvorfor han værdsætter nattemørke i almindelighed og stjernehimlen i særdeleshed.

Hør udsendelsen her.

 

 

Udgivet i Flora og fauna, Generelt, Kilder, Løsninger, Steder, Stjernehimlen, Sundhed | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Sort himmel over Mandemarke Bakker

PTA - Mandemarke Bakker - Dorte Dalgaard

Per Tybjerg Aldrich stikker ansigtet ud af mørket over Mandemarke Bakker. Fot.: Dorte Dalgaard.

På trods af lysforureningen er der stadig flere steder i Danmark, hvor man kan opleve nattemørke og — hvis det er skyfrit — en funklende stjernehimmel. Et af dem er Mandemarke Bakker på Møn.

Mandemarke Bakker indgår — sammen med Møns Klint — i Danmarks Naturkanon. Journalist Dorte Dalgaard har for Miljøstyrelsen produceret en podcast om hvert af de 15 unikke natursteder, som indgår i Naturkanonen. Mandemarke Bakker valgte hun at besøge om aftenen i selskab med civilingeniør, amatørastronom og lysforureningsekspert Per Tybjerg Aldrich til en snak om, ikke alene hvad den klare, mørke nattehimmel over Mandemarke Bakker byder på, men også hvorfor mørke er vigtigt, og hvad der truer det naturlige nattemørke — og dermed bl.a. menneskers sundhed.

Et af de objekter, som står tydeligt på den klare nattehimmel over Mandemarke Bakker, og som man ikke kan se fra byerne pga. lysforurening, er Andromeda-galaksen. Andromeda-galaksen er en spiralgalakse som vores egen Mælkevej. Den befinder sig omkring 2,5 millioner lysår fra os og består af omkring 1 billion stjerner. 1 billion er det samme som 1 million millioner. I podcasten kløjs Per Tybjerg Aldrich i de store tal og kommer til at sige noget forkert. Fot.: ESO/S. Brunier.

Hør podcasten her.

Udgivet i Generelt, Steder, Stjernehimlen, Sundhed | Tagget , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Lysforurening skader sundheden

IMGP8614 red

Overgangen mellem den mørke nat og den lyse dag er med til at synkronisere vores indre ur. Fot.: P.T. Aldrich.

Alt liv på Jorden, herunder mennesket, er tilpasset Jordens rotation om sin egen akse i løbet af 24 timer. Mange organismer udviser derfor 24-timers døgnrytmer i deres adfærd og indre processer.

Døgnrytmerne er styret af et indre timing-system, der i mennesket består af et indre ur i hjernen og en række perifere ure. Det indre timing-system har imidlertid ikke en cyklus på præcis 24 timer. Den gennemsnitlige cykluslængde i mennesker er således 24,3 timer.

Synkronisering af det indre timing-system

For at de døgnrytmestyrede indre processer ikke skal komme ud af trit med Jordens rotation, har det indre ur behov for at blive synkroniseret to gange i døgnet. Det sker, når særlige lysfølsomme celler i øjnene registrerer overgangen fra nat til dag og fra dag til nat — eller fra mørke til lys og senere tilbage igen. Cellerne er særligt lysfølsomme for blåt lys af bølgelængden 480 nanometer (nm), og dette lys er netop tilstede i det naturlige lys ved Solens op- og nedgang.

Kunstigt lys fra f.eks. arbejdslys på arbejdet og i hjemmet, fra tv- og computerskærme, tablets og smartphones, fra natlamper samt fra udendørs belysning som f.eks. gadelamper — og dermed lysforurening — er med til at forstyrre synkroniseringen af det indre timing-system, fordi det udsætter eller helt fjerner overgangen fra lys til mørke. Med den stigende anvendelse af skærme, som vi kigger direkte ind i en stor del af vores vågne timer, udsættes vi også for blåt lys på tidspunkter, hvor vi fra naturens side gerne skulle skånes for blåt lys.

Konsekvenser for menneskers sundhed

Forstyrrelsen af det indre timing-system har vidtrækkende negative konsekvenser for vores sundhed. Stadig flere forskningsresultater peger på, at det kunstige lys om aftenen og natten bl.a. fører til:

  • Søvnforstyrrelser med deraf følgende sygdomme
  • Forskellige former for cancer
  • Fedme
  • Depression og andre mentale sygdomme
  • Tidlig kønsmodning
  • Nærsynethed

Dette kan du lære mere om på siden om lysforureningens konsekvenser for menneskers sundhed.

Konklusionen er, at der ud fra et folkesundhedsperspektiv og et forsigtighedsprincip er gode grunde til at begrænse lysforureningen.

Udgivet i Generelt, Regulering, Sundhed, Undersøgelser | Tagget , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Underskriftsindsamling stopper Bilka’s lyskaster

Lyskasteren ved Bilka i Sønderborg. Fot.: Kim Christensen.

Bilka i Sønderborg forsøgte i julemånederne at tiltrække flere kunder ved hjælp af en lyskaster. Lysstrålen fra lyskasteren kunne i nattemørket ses tydeligt mindst 10 km væk. Faktisk blev den set helt på Ærø – omkring 30 km fra Sønderborg!

Flere borgere i og omkring Sønderborg følte sig stærkt generet af lysstrålen, der fejede hen over himlen. Nogen var nær ved at køre galt på de mørke landeveje, når de pludselig så lysstrålen. Andre oplevede, at lyset skinnede ind af deres vinduer. Og atter andre var utilfredse med, at lyset spolerede deres udsigt til den mørke nattehimmel.

Over 200 underskrifter i løbet af ét døgn

En gruppe borgere med Kim Christensen i spidsen nøjedes ikke med at føle sig generet. De tog initiativ til en underskriftsindsamling. Formålet med indsamlingen var at få Sønderborg Kommune til at forbyde Bilka’s og andre lyskastere i kommunen – med henvisning til § 6D stk. 2 i Byggeloven.

Den pågældende paragraf i Byggeloven handler om, at lysinstallationer ikke må være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne.

I skrivende stund har 269 mennesker skrevet under på opfordringen til kommunen. Heraf indløb de første par hundrede underskrifter i løbet af det første døgn efter indsamlingen begyndte. Indsamlingen løber til den 1. januar 2019.

Bilka lyttede til protesterne – gør kommunen også?

Underskriftsindsamlingen gik ikke ubemærket forbi hos Bilka i Sønderborg, og i løbet af kort tid blev lyskasteren slukket. Sektionschef Claus Kudahl Christensen udtaler til SønderborgNYT: “Vi mener ikke, at vi overtræder nogle bestemmelser, men vi er selvfølgelig ikke interesseret i at genere nogle og derfor har vi fjernet dem”.

Hvordan Sønderborg Kommune stiller sig til forslaget om helt at forbyde lyskastere, vides ikke. Men kommunen har faktisk to gange tidligere forbudt lyskastere. Første gang var i 1995 og anden gang var i 2008. Dette skete primært for at sikre (natte-)himlen som et fælleseje frem for som en legeplads for dem, der har den kraftigste lyskaster. Så noget tyder på, at man aldrig rigtigt har fået implementeret og håndhævet forbuddet i kommunen. Måske udvirker de mange underskrifter, at det lykkes denne gang?

Stendyssen i Sønderskov øst for Sønderborg henligger normalt i mørke. Her udfolder naturen dog et lysshow i form af nordlys over dyssen. Fot.: Kim Christensen

Bilka’s lyskaster fotograferet ved stendyssen i Sønderskov et par kilometer øst for Bilka Sønderborg. Fot.: Kim Christensen

Udgivet i Byggeloven, Generelt, Kilder, Lyskaster, Planlægning, Regulering, Steder | Tagget , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar