Tæt på – mørke på Radio4

 

IMGP8967ed4

Månen over Vejrhøj. Fot.: P.T. Aldrich.

“Det handler om mørket – det der uldne lag af manglende dagslys som indhyller os op til 16 timer i døgnet i vinterhalvåret. Det er januar. Solen står op cirka halv ni og går ned lidt over fire – dvs. at dagslyset varer omkring syv en halv time. Resten af døgnet er det buldermørkt. Det er i hvert fald hvad vi siger til hinanden, os, der i ugevis har klaget over det forfærdelige mørke, og længes usigeligt efter sommerens lys. Men mørket kan faktisk godt være en ven med kvaliteter, som vi har brug for, og lyset en synder, der forurener vores verden. Per Tybjerg Aldrich forsker i lysforurening og viser rundt et sted i det blege danske vintermørke.”

Sådan præsenterer Radio4 dagens udgave af Tæt på, der er tilrettelagt af Kristine Sølling Møller, og som har overskriften “Mørke — lysforurening“. Udsendelsen er den fjerde i en række på fem om mørke.

I udsendelsen, der er optaget på et mørk sted, nemlig på parkeringspladsen nær Vejrhøj (foto) på Vestsjælland, kommer Per Tybjerg Aldrich bl.a. ind på, hvad lysforurening er, hvad kunstigt lys om natten, herunder lysforurening, betyder for menneskers sundhed og dyr, og hvorfor han værdsætter nattemørke i almindelighed og stjernehimlen i særdeleshed.

Hør udsendelsen her.

 

 

Udgivet i Flora og fauna, Generelt, Kilder, Løsninger, Steder, Stjernehimlen, Sundhed | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , ,

Sort himmel over Mandemarke Bakker

PTA - Mandemarke Bakker - Dorte Dalgaard

Per Tybjerg Aldrich stikker ansigtet ud af mørket over Mandemarke Bakker. Fot.: Dorte Dalgaard.

På trods af lysforureningen er der stadig flere steder i Danmark, hvor man kan opleve nattemørke og — hvis det er skyfrit — en funklende stjernehimmel. Et af dem er Mandemarke Bakker på Møn.

Mandemarke Bakker indgår — sammen med Møns Klint — i Danmarks Naturkanon. Journalist Dorte Dalgaard har for Miljøstyrelsen produceret en podcast om hvert af de 15 unikke natursteder, som indgår i Naturkanonen. Mandemarke Bakker valgte hun at besøge om aftenen i selskab med civilingeniør, amatørastronom og lysforureningsekspert Per Tybjerg Aldrich til en snak om, ikke alene hvad den klare, mørke nattehimmel over Mandemarke Bakker byder på, men også hvorfor mørke er vigtigt, og hvad der truer det naturlige nattemørke — og dermed bl.a. menneskers sundhed.

Et af de objekter, som står tydeligt på den klare nattehimmel over Mandemarke Bakker, og som man ikke kan se fra byerne pga. lysforurening, er Andromeda-galaksen. Andromeda-galaksen er en spiralgalakse som vores egen Mælkevej. Den befinder sig omkring 2,5 millioner lysår fra os og består af omkring 1 billion stjerner. 1 billion er det samme som 1 million millioner. I podcasten kløjs Per Tybjerg Aldrich i de store tal og kommer til at sige noget forkert. Fot.: ESO/S. Brunier.

Hør podcasten her.

Udgivet i Generelt, Steder, Stjernehimlen, Sundhed | Tagget , , , , , , , , , , ,

Lysforurening skader sundheden

IMGP8614 red

Overgangen mellem den mørke nat og den lyse dag er med til at synkronisere vores indre ur. Fot.: P.T. Aldrich.

Alt liv på Jorden, herunder mennesket, er tilpasset Jordens rotation om sin egen akse i løbet af 24 timer. Mange organismer udviser derfor 24-timers døgnrytmer i deres adfærd og indre processer.

Døgnrytmerne er styret af et indre timing-system, der i mennesket består af et indre ur i hjernen og en række perifere ure. Det indre timing-system har imidlertid ikke en cyklus på præcis 24 timer. Den gennemsnitlige cykluslængde i mennesker er således 24,3 timer.

Synkronisering af det indre timing-system

For at de døgnrytmestyrede indre processer ikke skal komme ud af trit med Jordens rotation, har det indre ur behov for at blive synkroniseret to gange i døgnet. Det sker, når særlige lysfølsomme celler i øjnene registrerer overgangen fra nat til dag og fra dag til nat — eller fra mørke til lys og senere tilbage igen. Cellerne er særligt lysfølsomme for blåt lys af bølgelængden 480 nanometer (nm), og dette lys er netop tilstede i det naturlige lys ved Solens op- og nedgang.

Kunstigt lys fra f.eks. arbejdslys på arbejdet og i hjemmet, fra tv- og computerskærme, tablets og smartphones, fra natlamper samt fra udendørs belysning som f.eks. gadelamper — og dermed lysforurening — er med til at forstyrre synkroniseringen af det indre timing-system, fordi det udsætter eller helt fjerner overgangen fra lys til mørke. Med den stigende anvendelse af skærme, som vi kigger direkte ind i en stor del af vores vågne timer, udsættes vi også for blåt lys på tidspunkter, hvor vi fra naturens side gerne skulle skånes for blåt lys.

Konsekvenser for menneskers sundhed

Forstyrrelsen af det indre timing-system har vidtrækkende negative konsekvenser for vores sundhed. Stadig flere forskningsresultater peger på, at det kunstige lys om aftenen og natten bl.a. fører til:

  • Søvnforstyrrelser med deraf følgende sygdomme
  • Forskellige former for cancer
  • Fedme
  • Depression og andre mentale sygdomme
  • Tidlig kønsmodning
  • Nærsynethed

Dette kan du lære mere om på siden om lysforureningens konsekvenser for menneskers sundhed.

Konklusionen er, at der ud fra et folkesundhedsperspektiv og et forsigtighedsprincip er gode grunde til at begrænse lysforureningen.

Udgivet i Generelt, Regulering, Sundhed, Undersøgelser | Tagget , , , , , , , , , , , , ,

Underskriftsindsamling stopper Bilka’s lyskaster

Lyskasteren ved Bilka i Sønderborg. Fot.: Kim Christensen.

Bilka i Sønderborg forsøgte i julemånederne at tiltrække flere kunder ved hjælp af en lyskaster. Lysstrålen fra lyskasteren kunne i nattemørket ses tydeligt mindst 10 km væk. Faktisk blev den set helt på Ærø – omkring 30 km fra Sønderborg!

Flere borgere i og omkring Sønderborg følte sig stærkt generet af lysstrålen, der fejede hen over himlen. Nogen var nær ved at køre galt på de mørke landeveje, når de pludselig så lysstrålen. Andre oplevede, at lyset skinnede ind af deres vinduer. Og atter andre var utilfredse med, at lyset spolerede deres udsigt til den mørke nattehimmel.

Over 200 underskrifter i løbet af ét døgn

En gruppe borgere med Kim Christensen i spidsen nøjedes ikke med at føle sig generet. De tog initiativ til en underskriftsindsamling. Formålet med indsamlingen var at få Sønderborg Kommune til at forbyde Bilka’s og andre lyskastere i kommunen – med henvisning til § 6D stk. 2 i Byggeloven.

Den pågældende paragraf i Byggeloven handler om, at lysinstallationer ikke må være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne.

I skrivende stund har 269 mennesker skrevet under på opfordringen til kommunen. Heraf indløb de første par hundrede underskrifter i løbet af det første døgn efter indsamlingen begyndte. Indsamlingen løber til den 1. januar 2019.

Bilka lyttede til protesterne – gør kommunen også?

Underskriftsindsamlingen gik ikke ubemærket forbi hos Bilka i Sønderborg, og i løbet af kort tid blev lyskasteren slukket. Sektionschef Claus Kudahl Christensen udtaler til SønderborgNYT: “Vi mener ikke, at vi overtræder nogle bestemmelser, men vi er selvfølgelig ikke interesseret i at genere nogle og derfor har vi fjernet dem”.

Hvordan Sønderborg Kommune stiller sig til forslaget om helt at forbyde lyskastere, vides ikke. Men kommunen har faktisk to gange tidligere forbudt lyskastere. Første gang var i 1995 og anden gang var i 2008. Dette skete primært for at sikre (natte-)himlen som et fælleseje frem for som en legeplads for dem, der har den kraftigste lyskaster. Så noget tyder på, at man aldrig rigtigt har fået implementeret og håndhævet forbuddet i kommunen. Måske udvirker de mange underskrifter, at det lykkes denne gang?

Stendyssen i Sønderskov øst for Sønderborg henligger normalt i mørke. Her udfolder naturen dog et lysshow i form af nordlys over dyssen. Fot.: Kim Christensen

Bilka’s lyskaster fotograferet ved stendyssen i Sønderskov et par kilometer øst for Bilka Sønderborg. Fot.: Kim Christensen

Udgivet i Byggeloven, Generelt, Kilder, Lyskaster, Planlægning, Regulering, Steder | Tagget , , , , , , , , , , , ,

Moesgaard Museum går i SORT

Himlen-over-Moens-Klint

Himlen over Møns Klint. Fot.: Antropologistuderende ved Aarhus Universitet.

 

Moesgaard Museum ved Århus åbner i dag, den 13. juni 2017 dørene for udstillingen “SORT – træd ind i en antropologisk ordbog“. Bag udstillingen står 77 studerende på antropologi på Aarhus Universitet. De vil gerne have museets gæster til at opleve, hvad farven sort betyder for mennesker.

Fravær af sort

Ti af de studerende har valgt at angribe det overordnede tema ud fra vinklen ‘fraværet af sort’. Det har de gjort for at sætte fokus på lysforurening.

Projekt ‘lysforurening’ berører de kulturelle og sociale betydninger, som mennesker tillægger mørket (og lyset), og stiller spørgsmål ved, hvad der sker, når vi mister den mørke nat.

Anledning til refleksion

Projektets formål er at give anledning til refleksion over følgende:

  • Hvordan vi som mennesker påvirker naturen (og os selv)
  • Brugen af kunstig belysning – hvornår er belysning vigtig, nødvendig eller blot bekvemmelig? Kan vi ændre måden vi belyser på?
  • Mørket som rum for pause, healing, eksistentiel refleksion, pusterum
  • Hvordan det oplyste døgn vs. den mørke nat påvirker vores sociale adfærd, væren og erfaring af verden
  • Hvad sker der, når vi mister kontrasterne? Betyder dette, at vi mister nuancerne?

De studerende fortæller, at deres formål ikke er at foreslå en radikal mørklægning af byerne. Mennesker bør ikke slukke lyset, men reflektere over, hvordan de bruger det: “Vi håber at kunne kommunikere, at mørket kan have positive eksistentielle og fysiske konsekvenser for mennesket,” fortæller Simone Bøgeskov – en af de ti antropologistuderende.

Gør det fremmede velkendt

“Den overordnede teoretiske ramme er idéen om det antropocæne, altså hvordan vi som mennesker skaber aftryk i naturen, her gennem lysforurening. Vi ønsker at vise, hvordan disse aftryk skaber nogle uforudsigelige konsekvenser for både naturen og mennesket. Der er altså en cirkulær bevægelse fra menneske til natur og tilbage til mennesket,” forklarer en anden af de ti studerende, Cæcilie Kramer Kildahl Sørensen.

“Udstillingen ønsker kort sagt at gøre det fremmede velkendt. Mørket opfattes her som dette ”fremmede” objekt, som vi håber, at mennesker efter udstillingen vil få lyst til at opsøge, erfare og bevare,” slutter Simone Bøgeskov.

Podcast

Som en del af projektet har de studerende også produceret en podcast. Den formidler bl.a. de studerendes oplevelser en nat i Dark Sky Park Møn. Desuden er der uddrag fra interviews, som de studerende har gennemført med en række mennesker, herunder Per Tybjerg Aldrich, om mørket, natten og lysforurening.

Udstillingen kan ses på Moesgaard Museum frem til den 27. august 2017.

Antropologistuderende

De antropologistuderende bag ‘Fraværet af sort’ på Moesgaard Museum er (i alfabetisk rækkefølge): Jon Bedixen, Simone Bøgeskov, Anne Siig Kamp Damgaard, Sophie-Amalie Hasle, Martin Jelling, Sif Lauritsen, Malthe Mandrup, Frederik Thordal, Cæcilie Kramer Kildahl Sørensen og Sigrid Wibe. Her ses de ni af dem. Den 10. er bag kameraet.

Udgivet i Generelt, Udstillingsomtale | Tagget , , , , , , , , , , , ,

Lysforurening i Natursyn på P1

Lyssmog_over_Kbh2

Lyssmog over København fotograferet 80 km vest for Rådhuspladsen. Lyssmog gør, at kun de mest lysstærke stjerner kan ses inde fra byen. Ude på landet, hvor det skulle være mørkt, kan man ikke se stjerner nær horisonten pga. lyssmog.

 

Mandag, den 21. november 2016 kl. 13-13.45 sætter Natursyn på Danmarks Radios P1 fokus på lysforurening. Det sker under overskriften “Manglen på nattemørke har konsekvenser”.

Bymennesker møder sjældent det naturlige nattemørke

Natursyns vært og tilrettelægger Dorte Dalgaard fortæller: “Bymennesker i Danmark i dag møder sjældent det naturlige nattemørke på grund af kunstig belysning. Og manglen på mørke påvirker ikke bare mennesker, men også planter og dyr. Natursyn tager ud for at få en fornemmelse af mørket og stjernehimlen på et af de lysfattigste steder i landet. Og inde i byen kan du møde civilingeniør Per Tybjerg Aldrich, der fortæller om, hvad lysforureningen har af konsekvenser.”

Har du ikke mulighed for at lytte til radio midt på dagen, kan udsendelsen også aflyttes på Natursyns hjemmeside, ligesom den bliver genudsendt på forskellige tidspunkter.

Udgivet i Armaturer, Flora og fauna, Generelt, Kilder, Løsninger, Regulering, Stjernehimlen, Sundhed

Mærk mørket

Kerteminde_Lillestrand_aften_april-2016_PerTybjergAldrich

4. august 2016 Nattemørket sænker sig over Kerteminde Lillestrand, mens den ny måne spejler sig i det stille vand. Fot.: Per T. Aldrich.

Skiftet mellem dag og nat, lys og mørke har til alle tider inspireret kunstnere. Men nu har en lille gruppe danske kunstnere sat sig for at udforske mørket. Det drejer sig om radiodokumentarist Sara Troense, billedkunstner Alaya Riefenstahl og musiker Jullie Hjetland, der tilsammen udgør MYRKR.

MYRKR opsøger mørket gennem interviews og oplevelser med mennesker, der befinder sig i mørke, eller som fagligt beskæftiger sig med fænomenet. Igennem interviews, fortælleaftener, samtalesaloner, nattevandringer, mørkninger og fysiske møder med mørke undersøger og udforsker gruppen mørket fra flest mulige vinkler og set fra flest mulige menneskers perspektiver.Den viden, som MYRKR indsamler om mørke, formidles gennem kunstneriske produkter som lyd, film og scenekunst.

Publikum som del af det fuldkomne mørke

Fra den 27. maj 2016 til den 7. august 2016 er der mulighed for at opleve installationen MØRKE på Brandts 13, Jernbanegade 13, 5000 Odense C. I installationen bliver publikum en del af det fuldkomne mørke. Installationen er et rum, hvor mørket, lyden af mørket og sansningen af mørket er selve formålet. Publikum tvinges til at gå ned i tempo, føle sig frem og lade øjet tage imod mørkets forandring og skjulte detaljer i sanselig, intellektuel og fysisk interaktion med og fordybelse i fænomenet mørke.

Installationen MØRKE indgår i udstillingen Afgang fra Det Fynske Kunstakademi 2016, der har fernisering den 26. maj 2016 kl. 17-21.

Hvordan lyder mørket?

MYRKR har skabt lydcollager om mørke, som improvisationskoret IKI vil bruge som inspiration i deres korsang til ferniseringen den 26. maj 2016 kl. 18.30. Med udgangspunkt i lydcollagerne om mørke giver IKI deres fortolkning af mørke gennem improviseret korsang. IKIs koncert optages og kan opleves i hele udstillingsperioden.

Mørkevandring

Senere inviterer MYRKR til nattevandring i Odense. MYRKR lover ny lyd i ørerne og nye perspektiver på mørket fra blandt andre en forsker i lysterapi, en arkitekt, en skovfoged, en kunsthistoriker med speciale i nattens æstetik og en forkæmper mod lysforurening for dem, som vælger at følges med gruppen ud i mørket fra Brandts 13 den 9. juni og/eller den 4. august 2016 – begge aftner kl. 23.

MYRKRs lydkollage kan også opleves på Mørke Dage i Århus den 13. august 2016 og på Kulturmødet på Mors den 25.-27. august 2016 – med lydvandring den 26. august 2016 kl. 13.

Deltagerne skal selv have hovedtelefoner og en smartphone eller anden device med, hvortil de har downloadet lydfilen. Vandringen bliver af en times varighed med en lydcollage delt op i tre gange et kvarters lydcollage om mørke.

Jullie-Hjetland-interviewer-Per-Tybjerg-Aldrich_til_MYRKR_foto-Sara-Troense

Jullie Hjetland fra kunsternergruppen MYRKR interviewer Per Tybjerg Aldrich om truslen mod nattemørket i form af lysforurening. Fot.: Sara Troense.

Udgivet i Generelt

Konsekvenser for plantelivet

Belyst-trae

Bloggen blev for ganske nylig udvidet med en side om lysforureningens konsekvenser for dyr. Nu er bloggen udvidet med en hel side om lysforureningens konsekvenser for planter.

Næsten alle levende organismer er følsomme over for tilstedeværelsen af lys samt af ændringer i det naturlige lys’ spektralfordeling og intensitet. Mange organismer påvirkes derfor også af kunstigt lys.

På den ny side gives nogle eksempler på planter — først og fremmest træer — hvis fysiologi, herunder dvale, vækst og blomstring, forstyrres af kunstigt lys, herunder lysforurening.

Eksemplerne peger på, at lysforurening — sammen med andre miljøfaktorer — kan skade planter og de økosystemer, som de er en del af. Hvad det i sidste ende fører til, ved ingen.

Lysforureningens konsekvenser for planter er således endnu et argument for at begrænse lysforurening — i det mindste ud fra et forsigtighedsprincip.

Udgivet i Flora og fauna | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , ,

Konsekvenser for dyrelivet

Insekter, der er tiltrukket af lyset fra et armatur, der belyser en p-plads.

Insekter, der er tiltrukket af lyset fra et armatur, der belyser en p-plads.

Bloggen har tidligere bragt en post om, at kunstigt lys får solsorte til at parre sig tidligere. Nu er bloggen udvidet med en hel side om lysforureningens konsekvenser for dyr.

Næsten alle levende organismer er følsomme over for ændringer i det naturlige lys’ spektralfordeling og intensitet. Mange organismer påvirkes derfor også af kunstigt lys.

På den ny side gives en lang række eksempler på dyr — krebsdyr, insekter, fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr — hvis fouragering, reproduktion og migration/orientering forstyrres af kunstigt lys, herunder lysforurening.

Tilsammen peger eksemplerne på, at lysforurening — sammen med andre miljøfaktorer — kan være med til reducere biodiversiteten og artsdiversiteten. Hvad det i sidste ende fører til, ved ingen. Men det kan måske også få konsekvenser for os mennesker og vores sundhed og levevis.

Udgivet i Flora og fauna | Tagget , , , , , , , , , , , ,

Forslag til paragraffer i Naturbeskyttelsesloven om beskyttelse af det naturlige nattemørke

Lyskastere ved Sønderborg. Fot.: Kim Christensen.

Lyskastere ved Sønderborg. Fot.: Kim Christensen.

Naturbeskyttelsesloven har til formål at sikre beskyttelsen af en række naturtyper, fortidsminder samt plante- og dyrearter. Desuden regulerer den anlæg i det åbne land og offentlighedens adgang til naturen. Endelig indeholder den bestemmelser om fredning og naturforvaltning mv. Bortset fra en enkelt lille paragraf, ignorerer den totalt det naturlige nattemørke. Her er fem forslag til paragraffer, der vil kunne forbedre situationen væsentligt.

Den gældende Naturbeskyttelseslovs § 21 om “friluftsreklamer” indeholder bl.a. et forbud mod lysreklamer i det åbne land. Det er ofte denne paragraf, der henvises til, når det hævdes, at der i den danske lovgivning findes bestemmelser, som kan hindre en uhæmmet brug af bl.a. lyskastere uden for byerne.

Et virksomhedslogo belyst nedefra med en kraftig projektør. Fot.: P.T.Aldrich.

Et virksomhedslogo belyst nedefra med en kraftig projektør. Fot.: P.T.Aldrich.

Forbuddet har imidlertid ikke forhindret lysforurening i det åbne land. For eksempel fra virksomheder i industriområderne, som med kraftige projektører nede fra og op belyser facader eller skilte med deres logoer. Eller fra private, der “dekorerer” deres haver ved at belyse trækroner nedefra. Eller fra meninghedsråd, der sætter spot på kirkerne, fordi de synes, at man også skal kunne se dem om natten. Eller fra gartnerier, der belyser planterne for at fremme deres vækst.

Fot.: P.T.Aldrich.

Fot.: P.T.Aldrich.

Fem forslag til loven

Der er altså behov for en stramning af reguleringen af brugen af kunstig belysning udendørs. I forhold til Naturbeskyttelsesloven kunne man forbedre den på fem områder:

  1. Kapitel 2 om beskyttede naturtyper bør udvides til også at omfatte den mørke nattehimmel. Der skal formuleres regler, der forbyder opsætning af kunstig, udendørs belysning i landskaber, der i dag er uden kunstig, udendørs belysning, og hvor betingelserne for at opleve det naturlige nattemørke derfor er særligt gunstige.
  2. § 18, der omhandler fortidsminder, bør tilføjes et nyt afsnit, der skal indeholde et forbud mod belysning af fortidsminder i det åbne land.
  3. § 19, der omhandler kirker, bør tilføjes et nyt afsnit, der skal indeholde et forbud mod belysning af kirker i det åbne land.
  4. Kapitel 3 om anlæg i det åbne land bør tilføjes en ny paragraf, hvor enhver form for udendørs belysningsanlæg, der lyser opad, herunder lyskastere, projektører og laserlys, forbydes i såvel det åbne land som i bymæssig bebyggelse, hvis lysstrålen er synlig fra det åbne land, uanset formålet med belysningsanlægget.
  5. § 21 bør ændres, så det bliver helt forbudt at anbringe lysreklamer mv. i det åbne land, uanset formålet.

Forslagene udspringer bl.a. af, at daværende kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen, Henrik Knuth-Wintherfeldt på en konference om lysforurening, som Astronomisk Selskab, Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur holdt på Tycho Brahe Planetarium den 15. januar 1997 sagde: “Det må således konstateres, at der er en række tilfælde af lysforurening, som ikke er reguleret i lovgivningen. Det gælder f.eks. belysning af landsbykirker og markante fortidsminder, belysning af private haver og parker og af kommunale monumenter, flag og lignende, og brug af projektørlys og laserlys op mod nattehimlen, hvor det ikke sker i reklameøjemed.”

Fot.: Kim Christensen.
Fot.: Kim Christensen.

Forslagene afvist af tidligere miljøminister

Forslagene har tidligere været fremlagt for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg af Per Tybjerg Aldrich i forbindelse med en revision af naturbeskyttelsesloven i 2004. Daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) afviste imidlertid forslagene med den begrundelse, at det vil være alt for vidtgående”.

På trods af henvisning til Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) rapport “Natur og miljø 2001” og andre landes lovgivning til beskyttelse af nattemørket, afviste ministeren at gøre noget. Miljø- og Planlægningsudvalget gjorde heller ikke mere ved sagen.

Lysforurening ude af kontrol i Danmark

Lovgiverne har heller ikke senere gjort noget ved sagen. Det er det, der får Per Tybjerg Aldrich til at udtale til bl.a. Danmarks Radio, at “lysforureningen er ude af kontrol, fordi myndighederne hverken har kortlagt problemet eller forsøgt at begrænse lysforurening gennem lovgivning.”

Udgivet i Generelt, Regulering | Tagget , , , , , , , , , , , , , ,