Hvad kan man gøre ved indtrængende lys fra en gadelampe?

Mange generes af lysforurening fra gadelamper og andre lyskilder, som lyser ind i haver og ind ad vinduer. Skal man finde sig i det? Kan man gøre noget ved det?

De spørgsmål besvares under Q&A.

Udgivet i gadelamper, Generelt, indtrængende lys, Kilder, Løsninger, vejbelysning | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Lysforureningen fordobles i løbet af 8 år

Stjernehimlen fotograferet fra et “mørkt” sted på Stevns. I horisonten ses lysforurening i form af lyssmog over Køge (t.h.) og hovedstadsområdet. Fot.: P. T. Aldrich.

Stjernehimlen er i gennemsnit blevet 9,6 % lysere hvert år fra 2011 til 2022 på grund af kunstig lys om natten. Det er konklusionen i et nyt studie af Kyba et al., som netop er offentliggjort i Science. Stigningen svarer til, at lysstyrken af nattehimlen fordobles hvert 8. år.

Den årlige stigning i lysstyrken på 9,6 % er et globalt gennemsnit. Det dækker over, at den gennemsnitlige stigning er på 10,4 % i USA og 6,5 % i Europa. Gennemsnittet for resten af verden er på 7,7 %.

Lysforureningen øges hurtigere end tidligere antaget

Tallene indikerer, at lysforureningen tiltager hurtigere end tidligere antaget. Kyba et al. offentliggjorde i 2017 et studie i Science Advances, som viste, at udstrålingen af kunstigt lys om natten fra jordoverfladen til verdensrummet i globalt gennemsnit blev øget med 1,8 % pr. år fra 2012 til 2016. Også denne værdi dækkede over store regionale forskelle. Således viste studiet, at udstrålingen fra Danmark blev øget med 10 % pr. år i perioden.

Forskellen i resultaterne fra de to studier kan skyldes flere forhold:

For det første er der forskel på målemetoden. I studiet fra 2017 benyttede Kyba et al. sig af målinger fra satellitter. I det nye studie har man benyttet sig af citizen science-data, hvor observatører på Jorden har rapporteret, hvor mange stjerner de har set på deres skyfri nattehimmel på forskellige tidspunkter. Satellitterne har den begrænsning, at de kun registrerer lys, som sendes opad i atmosfæren – enten direkte eller reflekteret fra belyste flader. De registrerer ikke lys, som sendes mere vandret ud til siderne fra lyskilder. Desuden registrerer satellitterne ikke lys med bølgelængder kortere end 500 nm, dvs. blåligt lys. Omvendt vil en observatør på jorden både registrere lyset, der sendes vandret ud fra lyskilderne, og lys med bølgelængder under 500 nm. (Synligt lys har bølgelængder mellem cirka 380 nm og cirka 750 nm). Med andre ord: Metoden i det nye studie er bedre til at registrere lysforureningen.

For det andet er der i løbet af de seneste 10-15 år sket et skifte i lyskilder fra glødelamper, lysstofrør, lavtryks- og højtryknatriumlamper og kviksølvlamper mv. til Light Emitting Diodes (LED). Hvidt LED-lys, som typisk anvendes til kunstigt lys om natten, udsender en stor del af deres lys i den blå ende af spektret – mellem 400 nm og 500 nm. Det vil sige, at en stadig større del af lysudstrålingen er “gået under radaren” på satellitterne. Alejandro Sánchez de Miguel et al. dokumenterede dette skifte i lysforureningens spektrum i et studie baseret på fotos fra International Space Station (ISS) offentliggjort i Science Advances i 2022.

Spektra for forskellige lyskilder (fra øverste, venstre hjørne mod nederste, højre hjørne: dagslys, 2700 K LED, højtryksnatrium, halogen, månelys, 5000 K LED, filtreret højtryksnatrium og lysstofrør). Den stiplede kurve illustrerer, hvad kommercielle lux-metre registrerer. Det ses, at LED-lyskilder med en høj farvetemperatur (målt i Kelvin – K) udsender en stor del kortbølget, dvs. blåt, lys. Fra: Marangoni et al. (2022): Impacts of artificial light at night in marine ecosystems – A review, Global Change Biology, DOI: 10.1111/gcb.16264.

For det tredje kan lysforureningen være accelereret i perioden. Det første studie fra Kyba et al. dækkede årene 2012-2016. Det andet dækkede årene 2011-2022. Den årlige stigning i lysudstrålingen kan meget vel være øget mod slutningen af disse to overlappende perioder. Dels fordi flere arealer bliver belyst, dels fordi belyste arealer bliver stadig kraftigere belyst ifølge 2017-studiet fra Kyba et al. Dette afspejler både urbaniseringen, og at LED-lamper er billige og energieffektive, hvilket får mange belysningsejere til at installere mere udendørsbelysning end tidligere, når de erstatter gamle lyskilder med LED-lys.

Den gennemsnitlige årlige ændring i det belyste areal (A) og belysningens styrke (B) fra 2012 til 2016. Kilde: Kyba et al. (2017).

Omfattende konsekvenser af den stigende lysforurening

Den stadigt voksende lysforurening har omfattende konsekvenser for menneskers sundhed, dyr, planter og økosystemer – og dermed for biodiversiteten – som videnskaben kun lige er begyndt at erkende i sit fulde omfang, og som beslutningstagere og ejere af belysningsanlæg knap har fået øjnene op for endnu.

Lysforureningen gør det også i stigende grad vanskeligt – for ikke at sige umuligt – for befolkningen at opleve det naturlige nattemørke og stjernehimlen på en skyfri nat. Da Falchi et al. i 2016 udgav deres verdensatlas over den lysforurenede nattehimmel i Science Advances, skrev de, at mere end 99 % af befolkningen i Europa og USA levede under en lysforurenet nattehimmel. Det betød, at Mælkevejen var skjult for 60 % af europæerne og 80 % af amerikanerne. Det nye studie fra Kyba et al. peger på, at disse værdier hurtigt bliver værre. I en kommentar i Science udtaler Kyba, at et barn, som i dag fødes i et lysforurenet område, hvor man kan se 250 stjerner på den skyfri nattehimmel, ved sin 18 års fødselsdag kun vil kunne se 100 stjerner.

Stjernehimlen uden (t.v.) og med (t.h.) lysforurening.

Lysforurening kan begrænses – løsninger findes, lovgivning mangler

Heldigvis kan kunstigt lys om natten og den deraf følgende negative miljøpåvirkning i form af lysforurening begrænses. Der findes løsninger, som stadig kan sikre, at vi har udendørsbelysning til anerkendelsesværdige formål så som orientering, trafiksikkerhed og kriminalitetsforebyggelse. Løsningerne implementerer sig dog ikke af sig selv. Der er brug for lovgivning, som fremmer belysningsløsninger med mindst mulig miljøpåvirkning.

Udgivet i Flora og fauna, Generelt, Kilder, Løsninger, Publikationsomtale, Regulering, Satellitfoto, Steder, Stjernehimlen, Sundhed, Udvikling, Undersøgelser | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Udviklingsværksted om Dark Sky Thy

Redaktøren af lysforurening.dk, Per Tybjerg Aldrich, holder videooplæg på Hawboernes Forenings udviklingsværksted.

Hawboernes Forening i Lildstrand i Thy i Nordvestjylland arbejder for, at et område omkring Lildstrand certificeres som Dark Sky Park. På et udviklingsværksted den 17. september 2022 har foreningen gjort status på dette arbejde.

Redaktøren af dette site, lysforurening.dk, Per Tybjerg Aldrich var inviteret til at holde et oplæg om lysforurening på udviklingsværkstedet. Oplægget blev holdt som et videooplæg, da Per Tybjerg Aldrich ikke kunne være fysisk til stede i Lildstrand, hvor værkstedet blev holdt. Videooplægget kan ses på YouTube.

Udgivet i Generelt, Steder | Tagget , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

På vej mod en Dark Sky Park i Thy

Lildstrand – markeret med en rød cirkel – er et af de mørkeste steder i Danmark. Hawboernes Forening arbejder for at få området omkring Lildstrand certificeret som en Dark Sky Park af International Dark-Sky Association. På kortet er områder med den største lysforurening markeret med rødt. Områder med knap så kraftig lysforurening er markeret med gult og grønt.

Betingelserne i Danmark for at opleve en stjernehimmel, der ikke er spoleret af lysforurening, er ikke de bedste. Men rundt omkring findes der heldigvis områder, som ligger så tilpas langt fra storbyer og andre oplyste områder, at man på skyfri nætter kan se Mælkevejen. Et af de steder er omkring i Lildstrand i Thy i Nordvestjylland.

I Lildstrand arbejder Hawboernes Forening på vegne af de fastboende og sommerhusejerne i Lildstrand på at bevare et attraktivt miljø i Lildstrand. Som en del af denne indsats arbejder foreningen også på at bevare nattemørket og den mørke nattehimmel. Mere konkret arbejder foreningen på at få et område omkring Lildstrand certificeret som Dark Sky Park af International Dark-Sky Association.

Lørdag, den 17. september 2022 kl. 14.00-16.30 afholder Hawboernes Forening udviklingsværksted i Hawboernes Hus, hvor planerne om Dark Sky Thy er ét af de emner, der er på programmet. Der er bl.a. oplæg fra Morten Brown Stumman, Naturstyrelsen Thy, og redaktøren af denne side, lysforurening.dk, Per Tybjerg Aldrich.

Udgivet i Steder | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Lyspåvirkning negligeres i lokalplan for Dronningmølle Badehotel

Området, som Gribskov Kommunes lokalplan 309.07 vedrører, er markeret med en hvid streg. Det påtænkte badehotel skal være lige ved ‘flaskehalsen’ syd for den øst-vest-gående vej og med udsigt ud over det grønne område og stranden mod nordvest.

Gribskov Kommune har den 16. april 2021 vedtaget lokalplan 309.07 om Campingplads og Badehotel i Dronningmølle. Lokalplanen, der er i offentlig høring frem til den 20. maj 2021, vil bl.a. tillade, at der bygges et badehotel i op til fire etager med udsigt til – og fra – den nordsjællandske strand. Det er en lang række borgere, der har samlet sig i den offentlige Facebook-gruppe “Nej til højt strandhotel i Dronningmølle“, stærkt utilfredse med som navnet antyder.

Lemfældig behandling af hensynet til nat-naturen

Lokalplanen er desværre et godt eksempel på, hvor lemfældigt kommuner ofte behandler hensynet til nat-naturen, nattemørket og den mørke nattehimmel – og hvor lidt de bekymrer sig om lysforurening. Ofte på trods af erklærede ønsker om at gøre noget for biodiversiteten, som Gribskov Kommune ligesom mange andre kommuner også påstår, at de bekymrer sig om.

En visualisering af det påtænkte hotel set fra syd. Hotellet er bygningen øverst til højre i billedet. Øverst i billedet skal man forestille sig, at stranden og Kattegat befinder sig. Hvorfor det ikke er markeret, kan man kun gisne om.

Gribskov Kommune skriver i lokalplanen, at man har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af forslaget til lokalplan. Afgørelsen er truffet på grundlag af en miljøscreening. I den vurderes det, at forslaget ikke kan få en “væsentlig indvirkning på miljøet”. Det vurderes derfor ikke at være omfattet af krav om miljøvurdering af planer.

Overfladisk miljøscreening

Gribskov Kommunes miljøscreening af forslag til lokalplan 309.07 og kommuneplantillæg nr. 38 er et dokument på syv sider med en række spørgsmål, som kommunen skal svare ja eller nej til samt skrive en kort bemærkning til. Spørgsmålene dækker en lang række miljøforhold ordnet under en række overordnede temaer.

Et af temaerne i miljøscreeningen hedder “Visuel effekt”. Det omfatter fire spørgsmål. Det tredje af de fire spørgsmål lyder: “Medfører planen en påvirkning af omgivelserne ift. lys, refleksioner eller skyggeforhold?” Her har kommunen sat kryds ud for “Nej”. Under bemærkninger skriver kommunen: “Planerne forventes ikke at give anledning til væsentlige påvirkninger på omgivelserne i forhold til lys, refleksioner eller skyggeforhold”.

Spørgsmål 10.3 om lyspåvirkning i Gribskov Kommunes miljøscreening af lokalplanen om campingplads og badehotel i Dronningmølle.

Det var det. Det var alt om risikoen for lysforurening og forstyrrelse af nat-naturen fra lyset fra de biler, der kører til og fra hotellet og campingpladsen om aftenen og natten, p-plads- og sti-belysning, belysning fra hotellets vinduer ud på omgivelserne og anden kunstig belysning, som et hotel og en campingplads giver anledning til. Ikke et ord om, på hvilket grundlag kommunen forventer, at der ikke skulle være væsentlige påvirkninger af omgivelserne i forhold til lys.

Ingen krav til eventuel udendørs belysningsanlæg

Ikke nok med, at der ikke foreligger en seriøs vurdering af risikoen for lysforurening og forstyrrelse af nat-naturen i forbindelse med lokalplanen. Der foreligger heller ikke nogen bestemmelser i lokalplanen, som kan begrænse fremtidig lysforurening og påvirkning af nat-naturen.

En lokalplan giver ellers kommunen mulighed for at sætte begrænsninger op via såkaldte bestemmelser. I forhold til det påtænkte badehotel bestemmes det f.eks., at “badehotelles facader skal beklædes med træ”.

Men man kigger altså forgæves efter bestemmelser om miljøforhold, og kapitlet om veje, stier og parkering samt kapitlet om tekniske anlæg er støvsuget for bestemmelser om belysning og belysningsanlæg. Så ejeren af det planlagte badehotel har frit slag til at opsætte kunstig udendørs belysning efter eget forgodtbefindende.

Eksempel på udenlandsk strandhotel med kunstig udendørs belysning, der bidrager til lysforureningen. Det påtænkte badehotel i Dronningmølle ligger ikke lige så smukt med bjerg på den ene side og strandkant på den anden side, men måske vil belysningen blive sammenlignelig.

Bagefter er det for sent

Hvis det skal forhindres, er det vigtigt, at berørte borgere og høringsberettigede organisationer indsender et høringssvar inden fristens udløb den 20. maj 2021. Hvis først lokalplanen bliver endelig vedtaget, som den foreligger nu, og der senere bliver etableret belysningsanlæg, som bidrager til lysforureningen, er det for sent at gøre noget.

Udgivet i Flora og fauna, Generelt, Lokalplan, Planlægning, Regulering, Steder | Tagget , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Jagten På Mørket – ny film af Lasse Wernblad

Komet NEOWISE fotograferet 21. juli 2020 fra Vestskoven ved København. Fot.: Per T. Aldrich.

Hvor i Danmark man kan finde det absolutte mørke og den flotteste stjernehimmel? Det er det spørgsmål, som astrofysiker Tina Ibsen tager dokumentarfilminstruktøren Lasse Wernblad og seeren rundt i hele Danmark for at undersøge i filmen “Jagten På Mørket”.

Filmen har online-præmiere fredag, den 23. april 2021 kl. 19-21 ifølge et opslag på Facebook. Filmen vil blive introduceret ved en virtuel live-talk på scenen i Grand Teatret mellem Lasse Wernblad, Tina Ibsen, forsker i astrofysik Marianne Vestergaard og søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum. Aftenen modereres af journalist Rasmus Stochflet Nielsen.

På Facebook opfordres man til at komme “med til en virtuel aften i mørkets tegn” og blive “tryllebundet af stjernehimlens altopslugende storhed og intethed”.

Et link både til live-talken og dokumentarfilmen vil blive delt på Facebook-siden op til premieren.

Her kan du finde lysforurening.dk’s bud på, hvor man finder en mørk nattehimmel i Danmark.

Udgivet i Filmomtale, Generelt, Steder, Stjernehimlen | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Vinterbyggepladsbelysning bidrager (også) til lysforurening

Byggeplads fotograferet fra offentlig villavej kl. 4 en tidlig martsmorgen, hvor byggepladsen lå øde hen. Fot.: Per T. Aldrich.

I vinterhalvåret – som i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder er afgrænset til tiden mellem 1. oktober og 30. april – kan der være behov for kunstigt lys på byggepladser, hvis arbejdet skal foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det fremgår bl.a. af Arbejdstilsynets regler.

Regler forbyder blænding og gener for naboer og trafikanter

Det fremgår også af Arbejdstilsynets regler, at belysningen ikke må “give generende blænding eller reflekser”, og at den “skal udføres, så den ikke generer byggepladsens naboer, trafikanter på tilstødende veje eller andre uden for byggepladsen”.

Det er desværre krav, der ofte ses stort på, som fotografierne (fra samme byggeplads) herover og herunder illustrerer.

Vinterbyggepladsbelysning blænder og generer altså ofte naboer og trafikanter. Derved bidrager denne type belysning til lysforureningen. Vinterbyggepladsbelysning er i øvrigt også ofte tændt døgnet rundt – selv på tidspunkter, hvor der ikke arbejdes på byggepladsen, og hvor der således ikke er brug for den kunstige belysning. Naboer og andre kan altså risikerer at få deres nattemørke spoleret hver hele nat i 7 måneder i træk.

Hvis man bliver generet af vinterbyggepladsbelysning

Hvis man bliver generet af lyset fra en byggeplads’ vinterbyggepladsbelysning, bør man som det første henvende sig til bygherren eller byggepladslederen og påpege problemet. Det vil ofte fremgå af et skilt ved byggepladsen, hvem det er.

Hjælper det ikke, skal man som nabo tage fat i kommunen, oplyser Arbejdstilsynet til lysforurening.dk. Det vil i praksis sige kommunens miljø- eller byggesagsafdeling.

Hvis man som trafikant bliver generet af vinterbyggepladsbelysningen, skal man ifølge Arbejdstilsynet rette henvendelse til politiet.

Arbejdstilsynet behandler ikke klager fra naboer og trafikanter.

Her ses projektøren fra byggepladsen gennem to hjørnevinduer i huset, som er nærmeste nabo til byggepladsen. Klokken er 4 om morgenen, og byggepladsen ligger øde hen. Fot.: Per T. Aldrich.
Udgivet i Armaturer, Generelt, Kilder, Regulering, Sundhed | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Lys-tag over Aarhus udstiller kommunens klima-hykleri

“Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor.”

Sådan skriver Aarhus Kommune i sin klimastrategi med titlen: “På vej mod fossilfrihed“. Kommune har derfor – med egne ord – “sat en ambitiøs målsætning om at reducere CO2-udledningen fra samfundet”.

Alle aspekter af bæredygtighed

Kommunen vil ikke kun reducere CO2-udledningen. Af den tilhørende klimaplan 2016-2020 fremgår det, at “alle aspekter af bæredygtighed skal varetages i klimaplanen”. Hele kommunens indsats lanceres under mottoet: “Go green with Aarhus”.

Nu kan bæredygtighed forstås på flere måder, og Aarhus Kommune præciserer ikke i klimaplanen, hvad den forstår ved “alle aspekter af bæredygtighed”. Men i de seneste år er bæredygtighed i mange sammenhænge blevet synonym med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Så når kommunen skriver om “alle aspekter af bæredygtighed”, kan man forvente, at de bl.a. henviser til FN’s Verdensmål nr. 11 om “bæredygtige byer og lokalsamfund” og til Verdensmål nr. 15 om “livet på land”.

FN’s Verdensmål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund er – som de øvrige Verdensmål – delt op i et antal delmål. Delmål nr. 11.4 siger, at “indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes”. Og delmål nr. 11.6 siger, at “inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres”.

FN’s Verdensmål nr. 15 om livet på land har et delmål 15.5, der siger, at “der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2030, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter”.

Skridt i den forkerte retning

Det er således nogle fine mål, som Aarhus Kommune går efter. Søndag, den 29. november 2020 blev det imidlertid tydeligt for enhver i Aarhus og omegn, at den ikke mener det så alvorligt. Den dag blev der nemlig i samarbejde med Erhverv Aarhus og SparNord Fonden tændt for et “lysende tag” over Aarhus.

Lys-taget er “en lysinstallation, hvor der sættes lysbokse op på markante og høje bygninger i byen, som via lysbokse med stærke koncentreret lyskegler forbinder de forskellige bygninger” (direkte citeret fra Erhverv Aarhus’ nyhed, inkl. stavefejl mv.). Lyset vil angiveligt være tændt frem til jul til “glæde for både byens erhvervsliv og borgere”.

Lys-taget er et skridt i den forkerte retning i forhold til verdens-delmålene nævnt ovenfor:

Delmål 11.4: Den mørke nattehimmel med stjerner mv. på skyfri nætter er en del af naturarven. Den har man ikke adgang til i Aarhus, når lys-taget er tændt.

Delmål 11.6: Vi mennesker – og andre levende skabninger – har brug for skiftet mellem lys om dagen og mørke om natten. Hvis ikke vi har denne døgnrytme, risikerer vi at blive syge eller at gøre os mere modtagelige for visse sygdomme. Lys-taget forstyrrer dette skifte mellem lys og mørke og er således en negativ miljøbelastning.

Delmål 15.5: Dyr er – ligesom mennesker – gennem evolutionen tilpasset en døgnrytme med lys om dagen og mørke om natten. Når denne rytme bliver forstyrret, eller når mørket forsvinder, forskubbes den økologiske balance, og biodiversiteten forringes. Forskere fra – af alle steder – Aarhus Universitet har for nylig udgivet en rapport om “Insekters tilbagegang“, hvor de bl.a. peger på lysforurening som en af de faktorer, der påvirker tilbagegangen for insekter. Lys-taget skaber lys på tider og steder, hvor der naturligt set er mørke, og lys-taget medvirker således til forringelse af naturlige levesteder og tab af biodiversitet.

Udstiller kommunens hykleri

Med sin støtte til lys-taget har Aarhus Kommune således udstillet, at de fine ord om klima og “alle aspekter” af bæredygtighed er hykleri. Det ville klæde kommunen at finde nye og andre mere bæredygtige veje til at skabe glæde blandt borgerne i den mørke Corona-prægede tid.

Udgivet i Flora og fauna, Generelt, Lyskaster, Steder, Stjernehimlen, Sundhed | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Planer om feriepark bekymrer folkene bag Møn Dark Sky Park

MoensKlintFerieparkpaaLFkort

Finansmanden og udlandsdanskeren John Bengt Møller har en plan. Han vil bygge Møns Klint Feriepark. Den skal ligge på det, der i dag er en mark ud til Hjelm Bugt (cirklen på lysforureningskortet ovenfor). Parken skal bestå af 500 feriehuse i klynger og vil angiveligt koste en milliard kroner at opføre. Parken skal efter planerne være klar til højsæsonen i 2022.

Certificeret nattehimmel

Men planen vækker bekymring og modstand. Der er bl.a. en frygt for, at ferieparken vil true nattemørket over Møn.

Møn ansøgte som det første sted i Norden om at blive udnævnt til Dark Sky Community og Dark Sky Park. Efter fire års hårdt arbejde lykkedes det endelig i 2017 at opnå de to certificeringer fra International Dark-Sky Association (IDA).

For at opnå certificering som Dark Sky Community og/eller Dark Sky Park skal et sted leve op til en række krav, som IDA stiller. Kravene handler kort fortalt om, at lysforureningen på stedet skal være minimal, og at man lokalt skal regulere udendørs belysning, så den mørke nattehimmel bevares.

Siden certificeringen har Vordingborg Kommune og mange andre aktører meget aktivt og med stor succes brugt den mørke nattehimmel i markedsføringen af Møn som turismedestination. Successen har været så stor, at mange tror, at Møn er det eneste sted i Danmark, hvor man kan se en stjernehimmel fri for lysforurening.

Ferieparken truer biodiversiteten

Dark Sky Park er faktisk også en af den mønske attraktioner, som bliver fremhævet i grundlaget for Møns Klint Feriepark. Så hvorfor er nogen bekymrede?

Tom Axelsen, der var en af initiativtagerne til Møn som Dark Sky Community & Park, og som i dag er Dark Sky-konsulent for andre steder i Danmark, der vil have certifikat på nattemørket, forklarer:

“En rigtig stor andel af livet på landjorden er afhængig af nattemørket. Nattemørket er den største, men også mest oversete og misforståede biotop i Danmark. Dark Sky-projektet havde og har derfor som et af sine mål at bevare denne biotop og dermed biodiversiteten på Møn og Nyord.”

“Set fra et insekts perspektiv er enhver lyskilde i natten et problem. En feriepark med udendørslamper, ved døre, parkeringsområder, stier og veje, samt ikke at forglemme rigtig mange vinduer, vil lægge et stort pres på insektlivet i et område med læbælter, strandenge og mose.”

Pres på certificeringen

Det er dog ikke kun biodiversiteten, Tom Axelsen er bekymret for. Selve den mørke nattehimmel og dermed certificeringen kan også være i fare:

“Selv hvis ferieparken bruger ‘Dark Sky-venlige’ lamper, vil ferieparken medføre en væsentlig forringelse af oplevelsen af nattehimlens stjernevrimmel i et stort område omkring ferieparken. ‘Dark-Sky-venlige’ lamper bidrager nemlig også til lysforurening, fordi 20 % af lyset fra dem reflekteres fra terrænet op i himlen. Dertil kommer lyset fra vinduer i 500 huse med tilhørende terrasser, som sendes i alle retninger, og hvis bidrage til lysforureningen kan være væsentligt større end bidraget fra udendørslamperne.”

“Når et stort projekt som Møns Klint Feriepark bliver introduceret i et område, hvor der tidligere kun har været meget begrænset brug af kunstigt lys, og dermed forringer kvaliteten af nattehimlen i et endnu større område, bliver certificeringen som Dark Sky Community sat under pres.”

Tom Axelsen har udtrykt sin bekymring i et brev til Vordingborg Kommune i forbindelse med kommunens indkaldelse af ideer og forslag vedr. planlægning og miljøvurdering af projektet. Nu venter han spændt – sammen med mange andre – på, hvad kommunen beslutter, at miljøvurderingen skal omfatte.

Underskriftindsamling mod planerne

I mellemtiden er Hjelm Bugts Venner i gang med at samle underskrifter mod projektet. De frygter bl.a., at ferieparken senere vil blive udvidet til 700 boliger, og at Møn dermed dagligt får 2.800 ekstra indbyggere i højsæsonen. Øens største by, Stege, har til sammenligning 3.800 beboere. De mange turister – der på årsbasis formentlig vil løbe op i 50-100.000 personer og derfor betyde op imod 25 % flere turister end i 2019 – vil medføre et stort slid på ikke alene naturen, men også broer og veje. Langt over tusinde mennesker har allerede skrevet under.

Vordingborg Kommunes borgmester, Mikael Smed, forsikrer over for Sjællandske Nyheder, at “intet er besluttet endnu”, men at man blot undersøger mulighederne. En ældre kommuneplan giver dog allerede mulighed for placering af et større hotel eller en feriepark med op til 200 ferieenheder, så det bliver spændende at følge, hvad der videre sker i sagen.

Møns-Klint-Feriepark-Hjelm-Bugt-bæredygtig-ferie-x

Møns Klint Feriepark skal ifølge planerne være bæredygtigt byggeri. Men er et bæredygtigt byggeri det samme som et projekt, der er bæredygtigt for Møn?

Udgivet i Flora og fauna, Generelt, Planlægning, Steder, Stjernehimlen | Tagget , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Lysforurening i Danmark på Instagram

600px-Instagram_logo_2016.svg

Mange har allerede i lang tid postet mange fotos på Instagram med hasttags (#) som f.eks. lysforurening, lightpollution, darksky o.lign.

Nu har Lysforurening i Danmark også fået en profil på det populære sociale medie.

Der er i sagens natur ikke så mange opslag endnu, men der vil der komme med tiden. Intentionen er, at der næsten dagligt vil blive postet et foto og lidt tekst. Emnerne vil være de samme, som behandles her på sitet. Ofte vil et opslag på Instagram henvise til en artikel på lysforurening.dk. Andre gange vil et opslag stå alene.

Formålet med profilen på Instagram er først og fremmest at skabe mere offentlig opmærksomhed om lysforurening og truslen mod nat-naturen.

Så har du en profil på Instagram, så følg meget gerne lysforurening og like, kommenter og del de opslag, der kommer.

Udgivet i Generelt | Tagget , | Skriv en kommentar