Nattehimlen over Stevns på Sjælland med lyssmog fra hovedstadsområdet og Køge. Fot.: P.T. Aldrich, 2022.
Kunstigt lys om natten er skadeligt for mennesker, dyr, planter, økosystemer og biodiversiteten.
I et moderne samfund som vores kan vi ikke undvære kunstigt lys om natten, men det er på tide, at vi erkender, at kunstigt lys om natten er forurening – lysforurening – i forhold til de naturlige skift mellem lys dag og mørk nat, som næsten alt levende har tilpasset sig gennem evolutionen.
Erkendelsen bør føre til lovgivning, som sigter på at 1) begrænse brugen af kunstigt lys udendørs om natten/lysforurening og 2) bevare nattemørket.
Danmark har i dag stort set ingen regler, som regulerer kunstigt lys om natten og beskytter nattemørket.
Den kommede lov om natur og biodiversitet, som regeringen vil fremlægge forslag om til februar, er en oplagt anledning til at råde bod på dette.
Naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven er to eksisterende love, som det vil være passede at ajourføre på baggrund af den stigende evidens for de skadelige virkninger af kunstigt lys om natten.
Tirsdag, den 18. februar 2025 kl. 19-21 afholder Brønshøj-Husum Lokaludvalg et arrangement med titlen “Lys på mørket i Brønshøj-Husum bydel”. Arrangementet, der er gratis, men kræver tilmelding finder sted på EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj. Arrangementet er et foredrag med Per Tybjerg Aldrich, redaktør af lysforurening.dk.
Per Tybjerg Aldrich vil fortælle om, hvad lysforurening er, hvad konsekvenserne af lysforurening er, og hvordan lysforurening kan reduceres. Fokus vil være på konsekvenserne for biodiversiteten, og hvordan vi kan indrette vores belysning, så den både tager hensyn til vores behov for sikkerhed og tryghed i byen og bynaturen og til de nataktive dyr, der lider under mængden af kunstigt lys om natten.
I Hvidovre Kommunes Lokalplan 241 for Sønderkærskolen er det bestemt, at:
Lyskilderne på de master, som skal oplyse en ny kunstgræsplæne skal være nedadrettede og afskærmede, så lyset primært kastes mod kunstgræsplænen.
Belysning på parkerings- og opholdsarealer skal udformes som parkbelysning med en maksimal højde på 2 meter. Lyset skal være nedadrettet og afskærmet, så det ikke blænder.
Belysning langs stier skal udformes som pullerter med en maksimal højde på 1 meter, og lyset skal være nedadrettet.
Dette er et konkret eksempel på, hvordan man gennem planlægning kan forebygge lysforurening, inden den opstår, dvs. inden der sættes belysningsanlæg op.
I en ny artikel under menupunktet Løsninger her på lysforurening.dk beskrives det, hvordan formuleringerne kom med i kommuneplanen som følge af et høringssvar til kommunalbestyrelsens forslag til kommuneplan.
Det er håbet, at beskrivelsen af både processen og resultatet kan inspirere andre til at forebygge lysforurening gennem deltagelse i kommune- og lokalplanlægning.
I den gældende Kommuneplan 2021 for Hvidovre Kommune konstateres det, at:
En naturoplevelse kan også være at opleve nattemørket og stjernehimlen. Brugen af kunstigt lys i vores grønne områder kan udviske grænsen mellem by og land og forstyrre dyrelivet.
Kommunalbestyrelsen har på den baggrund denne målsætning:
Vi vil begrænse og tilpasse etableringen af kunstig belysning i vores overordnede, grønne struktur, for at forbedre muligheden for at opleve nattemørke.
Dette er et konkret eksempel på, hvordan man gennem planlægning kan forebygge lysforurening, inden den opstår, dvs. inden der sættes belysningsanlæg op. Formuleringerne kan nemlig bruges til at sikre mere konkrete bestemmelser om kunstigt lys om natten i lokalplaner.
I en ny artikel under menupunktet Løsninger her på lysforurening.dk beskrives det, hvordan formuleringerne kom med i kommuneplanen som følge af et høringssvar til kommunalbestyrelsens forslag til kommuneplan.
Det er håbet, at beskrivelsen af både processen og resultatet kan inspirere andre til at forebygge lysforurening gennem deltagelse i kommune- og lokalplanlægning.
Det er bedre at forebygge lysforurening, inden den opstår, end at forsøge at løse problemer med lysforurening, når den først har vist sig.
Lysforurening kan bl.a. forebygges ved at sikre, at der kommer bestemmelser i kommune- og lokalplaner om kunstigt lys om natten. Mere konkret bestemmelser, som enten helt forbyder kunstigt (udendørs) lys om natten eller stiller krav til, hvordan anlæg til kunstig belysning – fx vej-, park- og stibelysning, sportspladsbelysning, p-pladsbelysning og gadedørslamper – skal udformes.
Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, som udformer og vedtager kommune- og lokalplaner. Det gør de i henhold til Lov om planlægning – også kaldet Planloven.
Planloven stiller bl.a. krav om, at kommunalbestyrelsen skal inddrage og høre alle interesserede, inden en kommune- eller lokalplan vedtages endeligt.
Dette krav om borgerinddragelse er en oplagt mulighed for alle, der gerne vil være fri for indtrængende lys og blænding fra fx vejbelysning og naboer, eller som gerne vil bevare en mørk nattehimmel eller beskytte nataktive dyr og sikre biodiversiteten, til at forsøge at få bestemmelser med i kommune- og lokalplaner om lysforurening og kunstigt lys om natten.
Lysforurening fra kunstigt lys om natten har negative konsekvenser for mennesker, dyr og planter. Det er ikke nogen hemmelighed for brugere af dette site. Heldigvis er der en stigende opmærksomhed på problemet – i befolkningen, blandt forskere, blandt beslutningstagere og hos myndigheder. Det sidste er en ny viden- og dokumentationsrapport fra Vejdirektoratet et eksempel på.
Hvad lysforurening gør ved mennesker, dyr og planter
Hvordan lysforurening reguleres i Danmark og andre lande
Hvordan lysforurening kan imødegås
Oversigten bygger på en imponerende lang liste af kilder og kommer godt omkring de enkelte emner.
Det er prisværdigt, at Vejdirektoratet har bestilt denne rapport, og det bliver spændende at følge, hvordan Vejdirektoratet vil bruge rapporten.
Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at forfatterne og Vejdirektoratet havde brugt lidt mere tid på at disponere, skrive, redigere og sprogligt kvalitetssikre rapporten, inden de udgav den. Den er blevet lidt vel lang, bl.a. fordi den indeholder en del gentagelser, herunder enslydende afsnit, som optræder mere end én gang, og lidt rodet, fordi den ikke er klart disponeret og uden overgang veksler mellem overordnede beskrivelser og meget tekniske gennemgange.
Biologiforbundet – Landsforbund for lærere, biologer og andre biologiinteresserede – udgiver tidsskriftet/medlemsbladet Kaskelot fem gange om året. Det nyeste nummer er fra februar 2023, og det har lysforurening som tema.
Som del af dette tema kan man bl.a. læse en artikel af Inger Kærgaard om flagermus i mørke og lys, en artikel af Line Kræmer om, hvordan insekter bruger sol, måne og stjerner som kompas, en artikel af Aage Kristian Olsen Alstrup og Tobias Wang om, hvordan lysforurening kan have negativ indflydelse på fugle og en artikel af Pia Beck om, hvordan kunstigt lys gør mennesker syge.
Nærværende redaktør af lysforurening.dk bidrager med en oversigtsartikel, der forklarer, hvad lysforurening er, hvad de vigtigste kilder til lysforurening er, hvor omfattende lysforurening er, hvorfor lysforurening er et problem med fokus på biodiversiteten, og hvordan lysforurening kan begrænses uden at give afkald på dét kunstige lys om natten, som vi har et reelt behov for i et moderne samfund.
Uden for temaet, men af stor relevans i forhold til lysforureningens (negative) konsekvenser for dyr og mennesker findes en artikel af Tobias Wang og Aage Kristian Olsen Alstrup om sollys og døgnrytmer.
Er man ikke medlem af Biologiforbundet, man man købe enkeltnumre af Kaskelot ved henvendelse til foreningen.
Mange generes af lysforurening fra gadelamper og andre lyskilder, som lyser ind i haver og ind ad vinduer. Skal man finde sig i det? Kan man gøre noget ved det?
Stjernehimlen fotograferet fra et “mørkt” sted på Stevns. I horisonten ses lysforurening i form af lyssmog over Køge (t.h.) og hovedstadsområdet. Fot.: P. T. Aldrich.
Stjernehimlen er i gennemsnit blevet 9,6 % lysere hvert år fra 2011 til 2022 på grund af kunstig lys om natten. Det er konklusionen i et nyt studie af Kyba et al., som netop er offentliggjort i Science. Stigningen svarer til, at lysstyrken af nattehimlen fordobles hvert 8. år.
Den årlige stigning i lysstyrken på 9,6 % er et globalt gennemsnit. Det dækker over, at den gennemsnitlige stigning er på 10,4 % i USA og 6,5 % i Europa. Gennemsnittet for resten af verden er på 7,7 %.
Lysforureningen øges hurtigere end tidligere antaget
Tallene indikerer, at lysforureningen tiltager hurtigere end tidligere antaget. Kyba et al. offentliggjorde i 2017 et studie i Science Advances, som viste, at udstrålingen af kunstigt lys om natten fra jordoverfladen til verdensrummet i globalt gennemsnit blev øget med 1,8 % pr. år fra 2012 til 2016. Også denne værdi dækkede over store regionale forskelle. Således viste studiet, at udstrålingen fra Danmark blev øget med 10 % pr. år i perioden.
Forskellen i resultaterne fra de to studier kan skyldes flere forhold:
For det første er der forskel på målemetoden. I studiet fra 2017 benyttede Kyba et al. sig af målinger fra satellitter. I det nye studie har man benyttet sig af citizen science-data, hvor observatører på Jorden har rapporteret, hvor mange stjerner de har set på deres skyfri nattehimmel på forskellige tidspunkter. Satellitterne har den begrænsning, at de kun registrerer lys, som sendes opad i atmosfæren – enten direkte eller reflekteret fra belyste flader. De registrerer ikke lys, som sendes mere vandret ud til siderne fra lyskilder. Desuden registrerer satellitterne ikke lys med bølgelængder kortere end 500 nm, dvs. blåligt lys. Omvendt vil en observatør på jorden både registrere lyset, der sendes vandret ud fra lyskilderne, og lys med bølgelængder under 500 nm. (Synligt lys har bølgelængder mellem cirka 380 nm og cirka 750 nm). Med andre ord: Metoden i det nye studie er bedre til at registrere lysforureningen.
For det andet er der i løbet af de seneste 10-15 år sket et skifte i lyskilder fra glødelamper, lysstofrør, lavtryks- og højtryknatriumlamper og kviksølvlamper mv. til Light Emitting Diodes (LED). Hvidt LED-lys, som typisk anvendes til kunstigt lys om natten, udsender en stor del af deres lys i den blå ende af spektret – mellem 400 nm og 500 nm. Det vil sige, at en stadig større del af lysudstrålingen er “gået under radaren” på satellitterne. Alejandro Sánchez de Miguel et al. dokumenterede dette skifte i lysforureningens spektrum i et studie baseret på fotos fra International Space Station (ISS) offentliggjort i Science Advances i 2022.
Spektra for forskellige lyskilder (fra øverste, venstre hjørne mod nederste, højre hjørne: dagslys, 2700 K LED, højtryksnatrium, halogen, månelys, 5000 K LED, filtreret højtryksnatrium og lysstofrør). Den stiplede kurve illustrerer, hvad kommercielle lux-metre registrerer. Det ses, at LED-lyskilder med en høj farvetemperatur (målt i Kelvin – K) udsender en stor del kortbølget, dvs. blåt, lys. Fra: Marangoni et al. (2022): Impacts of artificial light at night in marine ecosystems – A review, Global Change Biology, DOI: 10.1111/gcb.16264.
For det tredje kan lysforureningen være accelereret i perioden. Det første studie fra Kyba et al. dækkede årene 2012-2016. Det andet dækkede årene 2011-2022. Den årlige stigning i lysudstrålingen kan meget vel være øget mod slutningen af disse to overlappende perioder. Dels fordi flere arealer bliver belyst, dels fordi belyste arealer bliver stadig kraftigere belyst ifølge 2017-studiet fra Kyba et al. Dette afspejler både urbaniseringen, og at LED-lamper er billige og energieffektive, hvilket får mange belysningsejere til at installere mere udendørsbelysning end tidligere, når de erstatter gamle lyskilder med LED-lys.
Den gennemsnitlige årlige ændring i det belyste areal (A) og belysningens styrke (B) fra 2012 til 2016. Kilde: Kyba et al. (2017).
Omfattende konsekvenser af den stigende lysforurening
Den stadigt voksende lysforurening har omfattende konsekvenser for menneskers sundhed, dyr, planter og økosystemer – og dermed for biodiversiteten – som videnskaben kun lige er begyndt at erkende i sit fulde omfang, og som beslutningstagere og ejere af belysningsanlæg knap har fået øjnene op for endnu.
Lysforureningen gør det også i stigende grad vanskeligt – for ikke at sige umuligt – for befolkningen at opleve det naturlige nattemørke og stjernehimlen på en skyfri nat. Da Falchi et al. i 2016 udgav deres verdensatlas over den lysforurenede nattehimmel i Science Advances, skrev de, at mere end 99 % af befolkningen i Europa og USA levede under en lysforurenet nattehimmel. Det betød, at Mælkevejen var skjult for 60 % af europæerne og 80 % af amerikanerne. Det nye studie fra Kyba et al. peger på, at disse værdier hurtigt bliver værre. I en kommentar i Science udtaler Kyba, at et barn, som i dag fødes i et lysforurenet område, hvor man kan se 250 stjerner på den skyfri nattehimmel, ved sin 18 års fødselsdag kun vil kunne se 100 stjerner.
Stjernehimlen uden (t.v.) og med (t.h.) lysforurening.
Lysforurening kan begrænses – løsninger findes, lovgivning mangler
Heldigvis kan kunstigt lys om natten og den deraf følgende negative miljøpåvirkning i form af lysforurening begrænses. Der findes løsninger, som stadig kan sikre, at vi har udendørsbelysning til anerkendelsesværdige formål så som orientering, trafiksikkerhed og kriminalitetsforebyggelse. Løsningerne implementerer sig dog ikke af sig selv. Der er brug for lovgivning, som fremmer belysningsløsninger med mindst mulig miljøpåvirkning.
Redaktøren af lysforurening.dk, Per Tybjerg Aldrich, holder videooplæg på Hawboernes Forenings udviklingsværksted.
Hawboernes Forening i Lildstrand i Thy i Nordvestjylland arbejder for, at et område omkring Lildstrand certificeres som Dark Sky Park. På et udviklingsværksted den 17. september 2022 har foreningen gjort status på dette arbejde.
Redaktøren af dette site, lysforurening.dk, Per Tybjerg Aldrich var inviteret til at holde et oplæg om lysforurening på udviklingsværkstedet. Oplægget blev holdt som et videooplæg, da Per Tybjerg Aldrich ikke kunne være fysisk til stede i Lildstrand, hvor værkstedet blev holdt. Videooplægget kan ses på YouTube.
Lysforurening i Danmark 