Om

Stjernehimlen uden (t.v.) og med (t.h.) lysforurening.

Stjernehimlen uden (t.v.) og med (t.h.) lysforurening.

Om Lysforurening i Danmark

Lysforurening i Danmark (lysforurening.dk) er – som undertitlen angiver – en side om den trussel mod oplevelsen af det naturlige nattemørke, stjernehimlen og nat-naturen i det hele taget, som lysforurening udgør.

Det er intentionen med lysforurening.dk at forklare:

Saglig og troværdig information

Det er endvidere intentionen, at:

Per Tybjerg Aldrich står bag

Per-Tybjerg-AldrichLysforurening.dk skrives og redigeres af Per Tybjerg Aldrich.

Per Tybjerg Aldrich har – med varierende intensitet – beskæftiget sig med lysforurening siden begyndelsen af 1980’erne. I 1991 udgav han en artikelsamling om lysforurening, og i 1992 tog han initiativ til Anti-Lysforurenings-Sektionen i Astronomisk Selskab, som han var leder af frem til 1998.

Per Tybjerg Aldrich holder foredrag på Brorfelde Observatorium

Per Tybjerg Aldrich holder foredrag på Brorfelde Observatorium

Siden 1990’erne har Per Tybjerg Aldrich været en flittig forfatter til artikler om lysforurening, ligesom han holder adskillige foredrag, arrangerer plancheudstillinger og gennemfører oplysningskampagner.

I 1997 var han på Astronomisk Selskabs vegne ansvarlig for en konference om lysforurening, som blev afholdt i Tycho Brahe Planetarium sammen med Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Danmarks Naturfredningsforening. Konferencen havde meget stor bevågenhed i medierne og hos miljømyndighederne m.fl. og har været stærkt medvirkende til, at lysforurening i dag er et miljøproblem, der er kendt og tages alvorligt i brede kredse.

Siden 1998 har Per Tybjerg Aldrich formidlet kendskabet til lysforurening gennem lysforurening.dk og forsøgt via henvendelser til lovgivere og myndigheder at påvirke lovgivning samt lands-, region- og kommuneplanlægning, så der tages hensyn til oplevelsen af nattemørket.

Per Tybjerg Aldrich foreslog i 1993 på vegne af Astronomisk Selskab, at Københavns Kommune slukkede gadebelysningen én nat, så borgerne kunne se den forventede meteorstorm. Kommunen endte med at slukke lyset et sted på havnen.

Per Tybjerg Aldrich foreslog i 1993 på vegne af Astronomisk Selskab, at Københavns Kommune slukkede gadebelysningen én nat, så borgerne kunne se den forventede meteorstorm. Kommunen endte med at slukke lyset et sted på havnen.

Interessen for lysforurening

Som det indirekte fremgår, udspringer Per Tybjerg Aldrichs interesse for lysforurening af hans interesse for astronomi. I dag er hans bekymring for dette problem dog bredere og omfatter også:

  • energispildet
  • truslen mod det kunstige lys’ kriminalpræventive og trafiksikkerhedsmæssige effekt
  • de negative effekter på flora og fauna samt menneskers sundhed og trivsel
  • ødelæggelsen af oplevelsen af bygninger, byrum og landskaber i naturligt mørke (“nat-skabet”)

Hans motto siden 1993, hvor han fremstillede T-shirts med denne tekst, er dog:

“Vi har set lyset – nu vil vi se stjernerne”

cropped-logo.jpg

Lysforurening.dk og arbejdet med (læs: mod) lysforurening er et rent fritidsprojekt for Per Tybjerg Aldrich. Han afholder normalt selv alle udgifter forbundet med aktiviteter i denne forbindelse, men han har dog den glæde, at enkeltpersoner og fonde mv.  fra tid til anden støtter hans arbejde med informationer, materialer og/eller penge.

Per Tybjerg Aldrich er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet i 1988 og arbejder til daglig som arbejdsmiljøpolitisk konsulent i et fagforbund, hvor han bl.a. varetager medlemmernes interesser i forhold til arbejdsmiljø i diverse udvalg i arbejdsmiljøsystemet. Se evt. hans profil på LinkedIn.

Følg eventuelt også lysforurening.dk på Instagram.

Kontakt Per Tybjerg Aldrich ved at sende en mail til: per snabel-a aldrich.dk

8 Responses to Om

  1. morgenGry siger:

    Interessant og væsentligt blog/indhold!

  2. Tak for din kommentar. Jeg er glad for, at du også finder emnet væsentligt.

  3. Benjamin siger:

    Kan jeg få din mail da jeg ønsker at komme i kontakt med dig pga vi har projekt uge og har om lysforurening. 🙂

  4. Hej
    Min mailadresse findes under menupunktet “Om”. Der står info (at) lysforurening.dk
    Du kan også bruge per (at) aldrich.dk
    Vh
    Per

  5. Pingback: Moesgaard Museum går i SORT | Lysforurening i Danmark

  6. Søren M. siger:

    Synd siden her ikke får mere omtale (jeg har lige orienteret en del bekendte). Jeg er så træt af alt det overflødige lys om natten. Ikke kun fordi det gør astrofoto mere besværligt, men også fordi det er naturligt! Selvom jeg bor på landet døjer jeg med lysforurening fra alle byerne omkring stedet for jeg bor. Tak for det gode arbejde!

  7. Per Kofoed siger:

    Hej Per. Nu er det så Bilka i Herning der har gang i lyskasteren, jeg vil forsøge at skrive til dem for at få det stoppet, der må simpelthen være en grænse for hvor meget de skal fylde. Jeg bor 10 km fra varehuset og i går aftes var jeg ude for at nyde nattehimlens stjerner, men den stjerne der dominerede var Bilkas ledestjerne. De står jo ikke tilbage når de skriver om hvor bæredygtige de er ift energiforbrug og miljøpåvirkning på deres hjemmeside. Så hvis du har nogle tips til hvad man gør, om det er læserbreve eller hvad så er jeg åben. Mvh Per Kofoed fra Sunds.

  8. Hej Per
    Mit forslag er, at du begynder med at kontakte Bilka og gør dem opmærksom på, at de bidrager til lysforureningen, og at det er ude af trit med deres bæredygtigheds- eller miljøpolitik.
    Hvis det ikke får dem til at slukke for lyskasteren, foreslår jeg, at du inddrager offentligheden – via læserbreve i trykte og web-baserede medier, lokale Facebook-grupper, og hvad der ellers findes.
    Det kan også være, at der er en lokal afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, som vil engagere sig i sagen.
    Undersøg også, om kommunen har en miljøpolitik eller andet, som lyskasteren strider imod. Hvis det er tilfældet, kan du også kontakte kommunen og prøve at få den til at stoppe Bilka. Du kan eventuelt også over for kommunen henvise til, at Bilka overtræder § 21 i Naturbeskyttelsesloven, jf. det, jeg skriver her: https://lysforurening.dk/regler/
    Held & lykke!
    Vh Per

Kommenter gerne