Lysforureningens konsekvenser for dyr

Lysforurening påvirker dyrelivet. For nogle arters vedkommende er der tale om en positiv påvirkning. For andres er der tale om en negativ — ja, ligefrem dødelig — påvirkning. I alle tilfælde bevirker lysforurening, at naturlige balancer i økosystemer forrykkes. De videre konsekvenser af dette kendes ikke.

Flere og flere forskningsresultater peger på, at kunstig udendørs belysning forstyrrer dyrelivet. Dyr bliver forstyrret i forhold til:

• Fouragering
• Reproduktion
• Migration og orientering

Sammen med andre miljøpåvirkninger kan lysforurening således være med til reducere biodiversiteten og artsdiversiteten. Hvad det i sidste ende fører til, ved ingen. Men det kan måske også få konsekvenser for os mennesker og vores sundhed og levevis.

Denne artikel giver eksempler på, hvordan kunstig udendørs belysning påvirker dyr, herunder krebsdyr, insekter, fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr.

Det skal understreges, at der netop kun er tale om eksempler. Videnskaben har endnu ikke undersøgt, hvordan alle dyr reagerer på kunstigt lys — og kommer næppe nogensinde til det. Og denne artikel refererer endnu ikke alle videnskabelige artikler om emnet — og kommer næppe nogensinde til det. Men eksemplerne taler deres tydelige sprog om, at mange forskellige dyr påvirkes af kunstigt lys, og at dette er med til at forrykke nogle balancer i naturen. Hvad det betyder — også for mennesker — ved vi ikke, men det kan være katastrofalt. Ikke mindst når det betænkes, at kunstigt lys ikke er den eneste miljøpåvirkning dyr — og mennesker — udsættes for.

Til sidst i artiklen findes en liste over de benyttede kilder. Det tal i firkantet parentes (f.eks. [21]), som findes ved hvert eksempel, angiver den benyttede kilde.

Lysforureningens konsekvenser for fouragering

Mus og rotter

Kunstig belysning øger risikoen for at blive bytte for et rovdyr og nedsætter fourageringsadfærden hos forskellige gnavere, bl.a. Arizona lommemusen (Perognathus amplus), Bailey’s lommemus (Perognathus baileyi) og Merriam’s kængurorotte (Dipodomys merriami) [1].

Fugle

Søfuglen med det engelske navn petrel bliver ligeledes forstyrret i deres fouragering af kunstigt lys [2].

Flagermus

Nogle dyr drager fordel af kunstig belysning, når de fouragerer. Det gælder f.eks. nordflagermusen (Eptesicus nilssoni) i Sverige, som er tiltrukket af belyste veje om foråret [3]. I et studie undersøgte man antallet af insekter og flagermus omkring tre typer af gadelamper: 125 W kviksølvlamper, der giver et blå-hvidt lys. 100 W højtryksnatriumlamper, der giver et let orange lys. Og 100 W lavtryksnatriumlamper, der giver et stærkt orange lys. Insekter og flagremus forekom i størst antal omkring kviksølvlamperne og højtryksnatriumlamperne. Antallet af insekter omkring lavtryksnatriumlamperne var på niveau med antallet omkring slukkede lamper [4].

Lysforureningens konsekvenser for reproduktion

Sankthansorme

Sankthansorme-hunner lyser om natten for at tiltrække hanner, så de kan parre sig. Hunnerne kan ikke flyve. Det kan hannerne til gengæld. Hunnernes lys fungerer således som ‘landingslys’. Problemet er bare, at hvis der er for meget kunstigt lys, kan hannerne ikke længere se det lys, som hunnerne udsender. Så kan hannerne ikke finde hunnerne, og de kan ikke parre sig [5].

Solsorte

Solsorte-hanner, som udsættes for kunstigt lys om natten, udvikler deres kønsorganer op til en måned tidligere end solsorte-hanner, som ikke udsættes for kunstigt lys.

Forskere har sammenlignet to grupper af solsorte-hanner i laboratoriet: En gruppe, som hver nat blev udsat for kunstigt lys af samme intensitet, som det solsorte oplever i byer, dvs. 0,3 lux. Og en gruppe, som hver nat blev udsat for mørke, som det solsorte i en skov 40 km fra bymæssig bebyggelse oplever.

I forhold til solsortene med nattemørke skete der følgende med solsortene, som blev udsat for byens kunstige lys om natten: De udviklede deres kønsorganer en måned tidligere. Deres testosteronniveau steg en måned tidligere. Og deres fældning begyndte en måned tidligere.

Forsøget begyndte i 2010, og resultaterne nævnt ovenfor blev registreret i 2011. I 2012 registrerede forskerne, at solsorte-hannerne, som var udsat for kunstigt lys om natten, slet ikke blev parringsmodne, fordi deres reproduktive system var gået i stå. De observerede også, at fuglene slet ikke fældede.

Forskerne bag undersøgelsen, Davide Dominoni og Jesko Partecke, mener, at deres resultater peger på, at lysforurening kan have store effekter på vilde dyr, men at vi ved alt for lidt om konsekvenserne af lysforurening [22, 23].

Andre fugle

Det har længe været kendt, at høner (Gallus domesticus) kan stimuleres til at lægge flere æg om vinteren ved at sætte lys op i hønsehuset [6]. Der er også gennemført forsøg med nogle junco-spurve (Junco hyemalis) i volierer i den canadiske provins Alberta. Forsøget bestod i, at spurvene blev udsat for kunstigt lys i flere minutter hver dag efter solnedgang i vinterhalvåret. Resultatet var, at spurvene kom i parringstilstand [7].

Det er en velkendt metode til at afbryde kalkunhøners rugning at usættes dem for et konstant lys [8].

Den nordlige spottedrossel (Mimus polyglottos) forstyrres i sin territorialsang af lysforurening. Undersøgelser har vist, at den efter parringen kun synger i områder oplyst af kunstigt lys eller af fuldmånen [9].

En undersøgelse har påvist, at Stor Kobbersneppes (Limosa l. limosa) valg af redeplads var påvirket af vejbelysningen. Den valgte redeplads cirka 300 m væk fra den kunstige belysning [5].

Markmus

Det er ikke kun fugles reproduktion, der kan blive forstyrret af kunstigt lys. Pattedyr bliver også forstyrret. Der er f.eks. gennemført forsøg med markmus (Microtus agrestis), som viser dette. Musene blev udsat for kunstigt lys efter solnedgang. Lyset svarede til naturligt lys. Resultatet var, at musenes ændrede parringsmønster [10].

Rotter

Et konstant svagt lys undertrykker østrogencyklus i rotter, hvorved det kommer i konstant brunst. Dette reducerer fertiliteten [11].

Sydindiske hanørkenrotter (Tertera indica cuvieri) får også deres reproduktionseffektivitet reduceret, når de udsættes for konstant svagt lys [12].

Fisk

Ørreder, der udsættes for enten 18 timers eller konstant (kunstigt) lys, får fremskyndet deres gydning med op til to måneder sammenlignet med ørreder, der kun udsættes for naturligt lys [13].

Frøer

Hanfrøers parringskald kan afbrydes af kunstigt lys [5].

Hunfrøer (Physalaemus pustulosus) er mindre selektive i deres valg af parringspartner og parrer sig tidligere under forøget lysniveau [5].

Lysforureningens konsekvenser for migration og orientering

Migration/vandring/træk er vigtig for mange dyr i forhold til reproduktion og overlevelse. Mange arters migration er helt eller delvist styret af ændringer i omgivelsernes lysforhold. Under naturlige omstændigheder skabes sådanne ændringer af dag-nat variationen, Månens cyklus og Solens årtstidsvariation. Lysforurening — både i form af lyssmog og i form af direkte lys/indtrængende lys — kan derfor have stor indflydelse på sådanne arters migration.

Nattrækkende fugle

Nogle fugle, der trækker om natten, bliver tiltrukket af kunstigt lys og mister orienteringen [5].

På Øresundsbron mellem Danmark og Sverige var der i den første tid efter åbningen i juli 2000 en række tilfælde, hvor flokke af trækkende fugle kolliderede med broen i tåge. Det fik broen til at slukke for belysningen af pylonerne i usigtbart vejr. Siden har der kun været en enkelt af disse hændelser [14].

Krager

Krager (Corvus brachyrhynchos) ændrer migrationsmønster, når de udsættes for kunstigt lys [7].

Ægæerskråpe

En rapport fra et EU Life-projekt peger på, at ægæerskråpen (Puffinus yelkouan, engelsk: Yelkouan shearwater) på Malta drives væk fra deres redepladser af lysforurening. Malta rummer omkring 10 % af verdens population af ægæerskråpe, der yngler i kolonier på klipper. Ifølge rapporten er det bl.a. uafskærmede kugleformede armaturer langs promenaderne og belyste hotelfacader, som skaber lysforureningen. Det kraftige kunstige lys blænder de unge skråper, når de forlader reden, og får dem til at søge mod land, hvor de kolliderer med bygninger, frem for at flyve mod havet for at søge føde [25, 26].

Lunde

På den islandske vulkanø Heimaey oplever man hvert år i august-september, at de unge lunder (Fratercula arctica, i folkemunde kaldet søpapagøje) flyver ind til byen i stedet for ud til havet, når de forlader reden. Forklaringen er, at de tiltrækkes af byens lys. Heldigvis er befolkningen forberedt på det, så børn og voksne samler med stor fornøjelse lunderne op i papkasser og transporterer dem ned til kysten, hvor de sætter lunderne i havet [27, 28].

Ål

Den danske marinbiolog C.G.J. Petersen (1860-1928) noterede i 1906, at ål overvejende migrerer nedstrøms på måneløse nætter [15]. Siden har andre forskere vist, at ål undviger og bliver forstyrret i deres vandring af kunstigt lys på og i vandet [16, 17].

Den svenske statslige myndighed Fiskeriverket påpegede i begyndelsen af 00’erne over for Øresundsbron, at ål kan registrere det lys fra broens motorvejsbelysning, som falder direkte på vandoverfladen. Fiskeriverket gjorde gældende, at de voksne blankål, der hvert efterår vandrer gennem Øresund på deres vej mod Sargassohavet for at yngle, kan reagere på motorvejsbelysningen og blive hæmmet i passagen af broen. Henvendelsen fra Fiskeriverket fik Øresundsbron til fra september 2008 at afskærme motorvejsbelysningen, så der ikke falder lys direkte på vandoverfladen. Øresundsbron etablerede afskærmingen alene ud fra et forsigtighedsprincip, idet man mente, at undersøgelser viste, at belysningen ikke i praksis hæmmede ålene i deres vandring [14].

Monark sommerfuglen

Monarken (Danaus plexippus), der har sin oprindelse i USA og Mexico og er sjælden i Danmark, er kendt for at vandre langt — så langt som til New Zealand, Australien og Europa (Spanien og Portugal) ifølge Wikipedia. Ødelægges dens døgnrytme af kunstigt lys, forstyrres dens orienteringssans under migrationen [18].

Andre sommerfugle

På taget af Zoologisk Museum i København har der siden juni 1992 stået en lysfælde. Den passes af museets sommerfugleekspert Ole Karsholt. Lysfælden lokker hver nat i sommerhalvåret masser af sommerfugle i døden (med gift og senere en tur i fryseren), så Ole Karsholt kan artsbestemme og tælle dem. I 2007 kunne Ole Karsholt konstatere, at cirka 40 % af de omkring 2.500 kendte sommerfuglearter i Danmark var fundet på taget af Zoologisk Museum. Det overrasker ham: “De er mere mobile end ventet”, udtaler han til Berlingske Tidende og tilføjer, at storbyens varme fra biler og bygninger samt vejbelysning er med til at gøre hovedstaden attraktiv for sommerfugle (min fremhævning) [24]. I en mail til lysforurening.dk oplyser Ole Karsholt, at mindre brug af pesticider i byerne også gør det attraktivt for sommerfuglene. Desuden er der noget, der tyder på, at mange insektarter har vænnet sig til lyset i byerne og trives i haver og parker.

Zooplankton

Zooplanktonet Daphnia bevæger sig op og ned i vandsøjlen i en fast døgnrytme i deres jagt på føde. Udsættelse for lysforurening reducerer størrelsen af bevægelsen og antallet af individer, som deltager i vandringen [19].

Havskildpadder

Umiddelbart efter, at den er klækket på stranden, søger en havskildpaddeunge mod havet. Den finder den rette vej, fordi dens mor har valgt en sydlig orienteret strand, og fordi klækningen falder sammen med, at Månen står lysende over havet. I alle andre retninger er der — under naturlige omstændigheder — mørkt. Lysforurening — f.eks. i form af belysning af en vej langs stranden, en p-plads ved stranden, hoteller og forlystelser eller lyssmog fra byer — får havskildpaddeungerne til at miste orienteringen, så de kravler i forkerte retninger og ofte ender med at miste livet [20].

Afslutning

Artiklen har givet en række eksempler på, at forskellige dyrs fouragering, reproduktion og migration påvirkes af lysforurening. Som nævnt i indledningen er der kun tale om eksempler. Yderligere forskning og yderligere søgning efter videnskabelig (og anden) litteratur vil kunne give flere eksempler.

Artiklen har ikke forklaret eller beskrevet de mekanismer, som ligger bag, at dyr påvirkes af lysforurening. I en del tilfælde kender man heller ikke mekanismerne. I nogle tilfælde har man dog nogle bud. Er man interesseret i dem, henvises til [21].

Kilder

[1] Brown JS, Kotler BP, Smith RJ et al. The effects of owl predation on the foraging behavior of heteromyid rodents. Oecologia 1988; 76:408–415.*

[2] Imber MJ. Behaviour of petrels in relation to the moon and artificial lights. Notornis 1975; 22:302–306.*

[3] Rydell J. Seasonal use of illuminated areas by foraging northern bats Eptesicus nilssoni. Ecography 1991; 14:203–207.*

[4] Rydell J. Exploitation of insects around streetlamps by bats in Sweden. Funct Ecol 1992; 6:744–750.

[5] Longcore T, Rich C. Ecological light pollution. Front Ecol Environ 2004; 2:191–198.*

[6] Burger JW. A review of experimental investigations on seasonal reproduction in birds. Wilson Bull 1949; 61:211–230.*

[7] Rowan W. Relation of light to bird migration and developmental changes. Nature 1925; 115:494–495.*

[8] Proudman JA, Opel H. Turkey prolactin: validation of a radioimmunoassay and measurement of changes associated with broodiness. Biol Reprod 1981; 25:573–580.*

[9] Derrickson KC. Variation in repertoire presentation in northern mockingbirds. Condor 1988; 90:592–606.*

[10] Baker JR, Ranson RM. Factors affecting the breeding of the field mouse (Microtus agrestis). Part I. Light. Proc R Soc Lond 1932; 110:313–323.*

[11] Fiske VM. Effect of light on sexual maturation, estrous cycles, and anterior pituitary of the rat. Endocrinology 1941; 29:187–196.*

[12] Thomas BB, Oomman MM. Constant light and blinding effects on reproduction of male South Indian gerbils. J Exp Zool 2001; 289:59–65.*

[13] Duston J, Bromage N. Photoperiodic mechanisms and rhythms of reproduction in the female trout. Fish Physiol Biochem 1986; 2:35–51.*

[14] Miljø og sikkerhed. Øresundsbro Konsortiet 2006. Øresundsbron.

[15] Petersen CGJ. The influence of light on the migrations of the eel. Rep. Danish Biol. Sta. 14, side 2-9.†

[16] Lowe, Rosemary H. The influence of light and other factors on the seaward migration of the silver eel (Anguilla anguilla L.). Journal of Animal Ecology Vol. 21, No. 2 (Nov., 1952), side 275-309.

[17] Cullen P & McCarthy TK. The effects of artificial light on the distribution of catches of silver eel, Anguilla anguilla (L.), across the Killaloe eel weir in the lower river Shannon. Biology and environment: Proceedings of the Royal Irish Academy, Vol. 100B, No. 3, 165-169 (2000).

[18] Froy O, Gotter AL, Casselman AL et al. Illuminating the circadian clock in monarch butterfly migration. Science 2003; 300:1303.*

[19] Moore MV, Pierce SM, Walsh HM et al. Urban light pollution alters the diel vertical migration of Daphnia. Verh Int Verein Limnol 2000; 27:1–4.*

[20] Salmon M, Witherington BE. Artificial lighting and seafinding by loggerhead hatchlings: evidence for lunar modulation. Copeia 1995; 4:931–938.*

[21] Navara, Kristen J & Nelson, Randy J. The dark side of light at night: physiological, epidemiological, and ecological consequences. Mini review. J. Pineal Res. 2007; 43:215-224.

[22] Dominoni DM & Partecke J. Long-term effects of chronic artificial night light exposure on life-history traits of songbirds. Abstract. Society for Integrative and Comparative Biology. 2013 Annual Meeting.

[23] Milius S. City lights create sexual early birds. ScienceNews, January 8, 2013.

[24] Ejsing J. Natsværmere i hobetal. Berlingske Tidende. 24. august 2007, side 4-5.

[25] Light pollution disturbing Yelkouan Shearwaters. The Times of Malta. Wednesday, March 26, 2008.

[26] Raine H, Borg JJ, Raine A, Bairner S, Cardona MB. Light pollution and its effect on Yelkouan Shearwaters in Malta; causes and solutions. EU Life Yelkouan Shearwater Project. December 2007.

[27] Feit S. Store puffling dag… Berlingske Tidende, Rejseliv. 14. april 2012.

[28] Vestmannaeyjar. Velkomin til Vestmannaeyja. Welcome to Vestmannaeyjar. Vestmannaeyjar tourist information.

Noter

* Refereret af [21].

† Refereret af [16].