Kilder til lysforurening

Lysforurening skyldes dårligt designede og installerede udendørs belysningsanlæg. Da der findes mange forskellige belysningsanlæg, findes der også mange forskellige kilder til lysforurening. Her gennemgås de vigtigste.

Vejbelysning

Flyver man hen over Danmark en skyfri aften eller nat og kigger ned, ser man tusindvis af distinkte lysende punkter. En stor del af disse er gadelamper, som – ud over at sende lys ned på vejen – også sender lys op i atmosfæren.

Man behøver dog ikke at flyve henover landet om natten for at konstatere, at vejbelysningen er en af de største – om ikke den største – bidragyder til lysforureningen. Man kan også gå op på nogle af landets høje bakker og kigge ned på de nærliggende byer for at se, at der er mange gadelamper, som sender lys ud over det vandrette plan.

Alle gadelamper, som ikke er fuldt afskærmende, og som ikke kun sender lyset ned på vejen, hvor det gør gavn, bidrager til lysforureningen. Eller med andre ord: Alle gadelamper, som sender lys ud over det vandrette plan bidrager til lysforureningen.

Vejskiltebelysning

Nogle gange er vejskilte belyste. Hvis armaturet er placeret under vejskiltet, så det lyser op på skiltet, bidrager det til lysforureningen i form af lyssmog – ofte både med direkte og indirekte, dvs. reflekteret, lys.

P-plads- og stibelysning

En anden udbredt kilde til lysforurening er parkeringsplads- og stibelysning, som er etableret med armaturer, som ikke er fuldt afskærmende, og som ofte er tændt på tidspunkter af døgnet, hvor de alligevel ikke bliver brugt.

Drivhusbelysning

I mange drivhuse anvendes belysning for at fremskynde planternes udvikling. Da der skal meget lys til, for at det batter noget, er drivhusbelysning en stor kilde til lysforurening, hvis ikke armaturerne er fuldstændigt afskærmende.

Reklameskiltbelysning

Nogle gange er reklameskilte eller virksomhedslogoer belyste. Hvis armaturet er placeret under skiltet/logoet, så det lyser op på skiltet/logoet, bidrager det til lysforureningen i form af lyssmog – ofte både med direkte og indirekte, dvs. reflekteret, lys.

Facadebelysning

Nogle bygningsejere synes, at man også skal kunne se deres bygninger om natten. De sætter derfor spot på deres bygninger. Hvis det sker med dårligt afskærmende armaturer, som lyser nedefra og op, og med alt for kraftige lyskilder, bidrager denne facadebelysning til lysforureningen, herunder især lyssmoggen. Som regel ødelægges oplevelsen af arkitekturen samtidig, da de fleste bygninger er tegnet til at blive belyst oppefra – af Solen og Månen – og ikke nedefra af mere eller mindre punktformede lyskilder.

Vinterbyggepladsbelysning

For at bygningsarbejderne kan se at arbejde i de tidlige, mørke morgentimer og de sene, mørke eftermiddagstimer i vinterhalvåret, forsynes byggepladser ofte med vinterbyggepladsbelysning, dvs. nogle master med nogle kraftige projektører.

Vinterbyggepladsbelysning bidrager til lysforurening, når den får lov at være tændt døgnet rundt, dvs. også om natten, hvor der ellers ikke bliver arbejdet. På grund af armaturernes udformning og installation bidrager vinterbyggepladsbelysning ofte både til lyssmog, blænding, lyskaos og indtrængende lys. Blændingen kan bl.a. være et problem for trafiksikkerheden.

Et argument for at lade vinterbyggepladsbelysningen brænde døgnet rundt er, at det forebygger indbrud og tyveri fra byggepladsen. Problemet med det argument er bare, at tyve også har brug for lys, og at man ikke nødvendigvis vil bemærke det, hvis der pludselig var nogen, der listede rundt på byggepladsen midt om natten, da pladsen for et hurtigt blik vil “ligne sig selv”. Hvis belysningen skulle bruges til at forebygge tyveri, ville det være langt mere effektivt, hvis den var slukket om natten og kun tændte, hvis der var bevægelse på pladsen. Den type lysstyring kan etableres ved hjælp af sensorer.

Lyskastere

Lyskastere er kraftige projektører, som sender lys direkte op i atmosfæren. Nogle anlæg består af flere projektører. Og nogle anlæg består af bevægelige projektører med forskellige former for filtre mv., så lyset kan “feje” hen over himlen, rotere og skifte farve mv.

Lyskastere bruges som regel til at skabe opmærksomhed om en eller anden “festlig begivenhed”. For eksempel et diskotek, et storcenter, en koncert eller en byfest. Men der er også eksempler på ikke-kommercielle anvendelser. For eksempel var der et år en kæmpe lejr af spejdere, som ellers burde vide bedre, som flere nætter i træk ødelagde nattehimlen for tusindvis af mennesker med en lyskaster. Der er også set eksempler på at (for) rige danskere har fejret deres runde fødselsdag e.lign. med at stille et lejet lyskasteranlæg op i baghaven under deres fest, så man over et areal på flere hundrede kvadratkilometer har været generet af det kunstige lys på himlen.

Lyskastere er altså en af de mest direkte og perverse former for lysforurening, hvor underholdningen for de få sættes over de manges adgang til en uspoleret natur – i dette tilfælde nattehimlen.