Spørgsmål og svar om lysforurening
Hvad gør jeg ved en generende gadelampe?
Mange er generet af lysforurening i form af indtrængende lys fra gadelamper. Gadelamper er beregnet til at lyse vejen, en eventuel cykelsti og et eventuelt fortov op. Så når de lyser ind ad vinduer i lejligheder ud til vejen eller langt ind i haver, er der tale om lysforurening i form af indtrængende lys. Skal man finde sig i det, og hvad man kan man gøre ved det?
Anbefalinger fra Vejdirektoratet
I “Håndbog. Vejbelysning. Anlæg og planlægning” udgivet november 2020 af Vejdirektoratet hedder det i afsnit 5.17.4, at:
“Det er af betydning for trafiksikkerheden og opfattelsen af vejrummet, at de nærmeste sidearealer, hække, hegn og den nederste del af bygninger får en passende belysning. Derfor skal sidearealer indgå i vurderinger og lystekniske beregninger, når nye anlæg etableres. Direkte belysning af haver og generende belysning ind i rum i boliger ud til vejen bør undgås.
Det forudsættes indirekte, at spildlys fra armaturerne giver en tilstrækkelig belysning på vertikale flader og objekter uden for de arealer, der stilles belysningskrav til.
Når der er bygningsfacader eller bevoksning langs vejen, eller der færdes personer, så har noget af spildlyset derfor en vigtig funktion, og det bør vurderes.
I lukkede byrum som fx gågader er det ofte ønskeligt med en relativt høj belysning af
bygningsfacader. Lygter med rumlig lysfordeling kan være velfungerende til dette.
På boligveje med spredt lav bebyggelse ønskes en vis belysning af hække, hegn og personer, men
næsten ingen belysning af haver og huse. Små vejbelysningsarmaturer er velegnede hertil, men parklygter kan også anvendes.”
Det betyder, at man bliver nødt til at finde sig i en smule indtrængende lys. I et andet afsnit i Vejdirektoratets håndbog angives det for eksempel, at belysningen på separate stier bør nå ud i en afstand af 1-1,5 m på hver side af stien for at skabe tryghed. Det kan tolkes sådan, at spildlyset fra en ordinær gadelampe bør lyse 1-1,5 m ind i en have uden hæk eller plankeværk og 1-1,5 m op ad hække/plankeværker eller facader helt ude ved vejen/fortovet.
Hvis lyset fra gadelampen når længere ind på grunden eller længere op ad facaden og eventuelt lyser ind ad vinduer, er det ikke i overensstemmelse med anbefalingerne i Vejdirektoratets håndbog. Og selv om håndbogen indgår i en serie kaldet “Vejregler”, er der netop kun tale om anbefalinger – ikke regler. Det betyder, at der ikke er tale om lovovertrædelser, som man kan klage over og få medhold i. Det betyder dog ikke, at man er fuldstændig magtesløs i forhold til indtrængende lys fra gadelamper.
Kontakt ejeren og bed om afskærmning af armaturet
Det, man kan gøre, hvis man er generet af indtrængende lys fra gadelamper, er at kontakte ejeren af belysningsanlægget. Er der tale om en kommunal vej, vil det sige kommunen. Er der tale om en privat vej, vil det ofte være grundejerforeningen.
Man må gøre ejeren opmærksom på, at man er generet af gadelampens lys, og at man ønsker at slippe for det indtrængende lys. Dette kan ske på flere måder. En relativ billig løsning er at sætte en skærm på armaturet. Dette vil belysningsejeren eller det belysningsselskab, som ejeren har aftale med, kunne gøre relativ hurtigt – og i de fleste tilfælde uden omkostninger for den borger, der er generet af det indtrængende lys.
Forebyg indtrængende lys – og anden lysforurening – ved renovering af vejbelysningen
En dyrere løsning er at justere på eller udskifte armaturets optik, hvis det er muligt, og eventuelt helt udskifte armaturet – og alle de andre armaturer på den samme vej. Dette kan for eksempel være en løsning i forbindelse med renovering af hele vejbelysningen og omlægning til LED-belysning. Det vil også give mulighed for at følge andre gode råd til at begrænse lysforureningen.
Hvorfor kaldes det lysforurening?
“Lysforurening” er den danske oversættelse af det engelske “light pollution” – eller for den sags skyld af det tyske “Lichtverschmutzung” eller det svenske “ljusföroreningar”. Jeg har brugt denne oversættelse siden begyndelsen af 1980’erne. Der er tale om forurening i den forstand, at nattens naturlige lys (f.eks. fra stjernerne) blandes med og forstyrres af det kunstige lys. Lysforurening kan sammenlignes med lydforurening (= støj): Her blandes og forstyrres de naturlige lyde (f.eks. fra fuglene) med de kunstige lyde, som mennesker eller deres maskiner frembringer.
Hvorfor skal man interessere sig for lysforurening?
Forskellige mennesker har forskellige grunde til at interessere sig for lysforurening. Når lysforurening er et samfundsmæssigt problem, hænger det sammen med flere forhold:
- Lysforurening er et udtryk for energispild.
- De trafiksikkerhedsmæssige og kriminalpræventive effekter, som ønskes opnået med mange belysningsanlæg, er ofte reduceret, hvis belysningsanlæggene er udformet sådan, at de medfører lysforurening.
- Den kunstige belysning og manglen på mørke påvirker flora og fauna samt menneskers sundhed.
- Lysforurening ødelægger oplevelsen af det naturlige nattemørke (herunder stjernehimlen) samt oplevelsen af landskaber og byrum (under et: natskaber) om natten.
Hvor mange stjerner kan man se, når der er lysforurening?
Hvor mange stjerner, man kan se, afhænger af, hvor meget lysforurening der er på ens observationssted. I værste fald kan man ingen stjerner se. Fred Schaaf har i sin bog “Seeing the Sky. 100 Projects, Activities, and Explorations in Astronomy” (John Wiley & Sons, Inc., 1990) en tabel, som viser antallet af stjerner, som er klarere end en given magnitude (stjernestørrelsesklasse). Heraf fremgår det f.eks., at på et sted, hvor man med det blotte øje kan se stjerner af magnitude 7,0, dvs. et sted uden lysforurening, kan man se 14.000 stjerner. På et sted, hvor man kan se stjerner ned til magnitude 4,0, dvs. et sted med en vis lysforurening, som f.eks. en typisk baghave i en større provinsby eller en mørk park i kanten af København, kan man se 540 stjerner. Dvs. man har mistet synet af over 13.000 stjerner! På Rådhuspladsen i København, hvor man måske i bedste fald kun kan se stjerner ned til magnitude 1,0, kan man se i alt 16 stjerner. Dvs. at lyset fra næsten 14.000 stjener er druknet i lyssmoggen.
Hvordan klager man over en lyskaster?
Hvis man ønsker at klage over, at en lyskaster (også kaldet himmellaser), som f.eks. et diskotek eller et stormagasin har sat op for at tiltrække kunder, ødelægger oplevelsen af nattehimlen, skal man skrive til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor lyskasteren er opstillet. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at byggeloven overholdes, og loven giver bl.a. mulighed for at forbyde lysreklamer, der er til væsentlig ulempe. Se også Regulering af lysgener. Find adressen på kommunen på danmark.dk.
Hvor kan man kigge stjerner uden at blive generet af lysforurening?
Selv om Danmark er plaget af lysforurening, findes der da heldigvis endnu steder, som er nogenlunde fri for lysforurening samtidig med, at der er udsyn til stjernehimlen. Se f.eks. listen over Mørke observationssteder og Natten er fuld af stjerner.
Lysforurening i Danmark 