
Begrænsning af lysforurening i Lokalplan 241 for Sønderkærskolen
Lokalplan 241 for Sønderkærskolen i Hvidovre Kommune indeholder bestemmelser, der sigter på at begrænse lysforureningen fra kunstigt udendørs lys om natten. Læs her, hvordan disse bestemmelser kom med i lokalplanen.
Forslag til Lokalplan i offentlig høring
Den 19. marts 2024 besluttede kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune at sende forslag til Lokalplan 241 for Sønderkærskolen i offentlig høring i perioden fra den 20. marts 2024 til den 17. april 2024.
Baggrunden for forslaget til lokalplan var, at der er behov for flere omklædningsfaciliteter ved Rosenhøj Boldklub. Derfor besluttede kommunalbestyrelsen, at der skal opføres en ny omklædningsbygning til brug for fodboldklubben. kommunalbestyrelsen besluttede også, at der skal etableres en kunstgræsbane med tilhørende lysmaster og udskiftningsbænke på den vestlige af skolens eksisterende boldbaner. Lokalplanen skulle muliggøre etableringen af omklædningsbygningen og kunstgræsbanen, samt regulere udformningen af disse.
Rydultowy Plads blev inddraget i lokalplansområdet, så de ubebyggede arealer syd for skolen på et tidspunkt kan omlægges i en samlet løsning, der kan indeholde etablering af ekstra bilparkeringspladser, samtidig med at forholdene for områdets bløde trafikanter forbedres.
Miljøvurdering af planen
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) stiller i visse tilfælde krav om, at der skal laves en miljøvurdering af den pågældende plan.
I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til Lokalplan 241 for Sønderkærskolen har kommunen derfor gennemført en screening af planens miljøpåvirkning.
På baggrund af screeningen vurderede kommunen, efter miljøvurderingslovens § 10, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering. Det skyldtes, at lokalplanen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, og muliggør ændringer, der ikke forventedes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
Høringssvar om lysforurening
Per Tybjerg Aldrich benyttede sig af borgerinddragelsen til at indsende følgende høringssvar:


Administrationens behandling af høringssvaret
Efter afslutningen af perioden med den offentlige høring af forslag til Lokalplan 241 samlede administrationen i Hvidovre Kommune alle høringssvar i et dokument til kommunalbestyrelsen. Desuden behandlede administrationen alle høringssvar. Behandlingen mundede ud i en Hvidbog til kommunalbestyrelsen. I Hvidbogen er hvert enkelt høringssvar resumeret og kommenteret af administrationen og på det grundlag har administrationen til sidst formuleret anbefalinger til kommunalbestyrelsen.
Høringssvaret fra Per Tybjerg Aldrich ovenfor fik følgende behandling af administrationen:


Administrationen har således imødekommet høringssvaret på nogle, men ikke alle punkter. I forhold til et enkelt punkt, belysningen på park- og parkeringsanlægget, har administrationen valgt at anbefale en strammere bestemmelse om maksimal højde end foreslået, nemlig 2 m i stedet for 3 m.
Endelig vedtaget Lokalplan

Den 25. juni 2024 vedtog kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune Lokalplan 241 endeligt.
I løbet af perioden for den offentlige høring var der kommet syv høringssvar til lokalplansforslaget, herunder ovennævnte.
I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen blev der foretaget mindre ændringer på baggrund af anbefaling fra kommunens administration. En af ændringerne var:
- Regulering af kunstig belysning fra lysmaster mv. i området.
Konkret blev bestemmelserne formuleret, som vist med gul overstregning i højre kolonne i figuren herunder:

Samtidig indeholder lokalplanen nogle bestemmelser om skiltning, herunder belysning af skilte, som vist med gul overstregning i venstre kolonne i figuren herover. Disse bestemmelser er også med til at regulere lysforurening, selv om det optimale havde været, at bestemmelserne helt forbød belysning af skilte. Bestemmelserne var med alle i kommunalbestyrelsens forslag til Lokalplan 241, jf. høringssvaret fra Per Tybjerg Aldrich og administrationens behandling.
Retsvirkningen af lokalplanen er, at der efter planlovens § 18 må ikke retligt eller faktisk må etableres forhold, der er i strid med lokalplanens bestemmelser, med mindre der meddeles dispensation til dette efter planlovens § 19. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte som hidtil, lige som allerede godkendte og lovlige bebyggelser fortsat er lovlige.