Brorfelde fredet

Brorfelde

Observatoriebakken, som huser Brorfelde Observatorium, er nu blevet fredet. Det er sket på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening. Dermed er et af de steder på Sjælland med den mørkeste stjernehimmel blevet sikret mod kraftig udendørs belysning og bygninger, som kan forstyrre udsigten til nattehimlen.

Det fredede areal er på cirka 40 hektar. Det har siden 1947 været ejet af Københavns Universitet. Universitetet drev her Brorfelde Observatorium fra 1953 til 1996. Frem til 2008 fungerede stedet derefter som feltstation for universitetet. I 2009 satte universitetet Brorfelde til salg via det statslige ejendomsselskab Freja.

Brorfelde er stadig ikke solgt. Brorfeldes Vennekreds, som i dag låner observatoriebygningerne, arbejder på at købe stedet.

Dette indlæg blev udgivet i Generelt, Steder og tagget , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.