Bloggen er nu udvidet med en side om regulering af lysforurening. Siden gennemgår de paragraffer i forskellige love og bekendtgørelser, som på forskellig vis styrer, hvad man må og ikke må med hensyn til kunstig udendørs belysning.
Det fremgår af siden, at vi ikke har så mange regler i Danmark, som begrænser lysforurening. Det fremgår også, at de få regler, vi har, er spredt på mange forskellige love. Nogle af de bedste regler vi har, nemlig vejreglerne om vejbelysning, er ikke engang rigtige regler, dvs. de er ikke bindende for vejmyndighederne.
Der er altså god plads til forbedringer i regelsættet. Men det er en anden historie, som vi vender tilbage til en anden gang.