Overgangen mellem den mørke nat og den lyse dag er med til at synkronisere vores indre ur. Fot.: P.T. Aldrich.

Alt liv på Jorden, herunder mennesket, er tilpasset Jordens rotation om sin egen akse i løbet af 24 timer. Mange organismer udviser derfor 24-timers døgnrytmer i deres adfærd og indre processer.

Døgnrytmerne er styret af et indre timing-system, der i mennesket består af et indre ur i hjernen og en række perifere ure. Det indre timing-system har imidlertid ikke en cyklus på præcis 24 timer. Den gennemsnitlige cykluslængde i mennesker er således 24,3 timer.

Synkronisering af det indre timing-system

For at de døgnrytmestyrede indre processer ikke skal komme ud af trit med Jordens rotation, har det indre ur behov for at blive synkroniseret to gange i døgnet. Det sker, når særlige lysfølsomme celler i øjnene registrerer overgangen fra nat til dag og fra dag til nat — eller fra mørke til lys og senere tilbage igen. Cellerne er særligt lysfølsomme for blåt lys af bølgelængden 480 nanometer (nm), og dette lys er netop tilstede i det naturlige lys ved Solens op- og nedgang.

Kunstigt lys fra f.eks. arbejdslys på arbejdet og i hjemmet, fra tv- og computerskærme, tablets og smartphones, fra natlamper samt fra udendørs belysning som f.eks. gadelamper — og dermed lysforurening — er med til at forstyrre synkroniseringen af det indre timing-system, fordi det udsætter eller helt fjerner overgangen fra lys til mørke. Med den stigende anvendelse af skærme, som vi kigger direkte ind i en stor del af vores vågne timer, udsættes vi også for blåt lys på tidspunkter, hvor vi fra naturens side gerne skulle skånes for blåt lys.

Konsekvenser for menneskers sundhed

Forstyrrelsen af det indre timing-system har vidtrækkende negative konsekvenser for vores sundhed. Stadig flere forskningsresultater peger på, at det kunstige lys om aftenen og natten bl.a. fører til:

• Søvnforstyrrelser med deraf følgende sygdomme
• Forskellige former for cancer
• Fedme
• Depression og andre mentale sygdomme
• Tidlig kønsmodning
• Nærsynethed

Dette kan du lære mere om på siden om lysforureningens konsekvenser for menneskers sundhed.

Konklusionen er, at der ud fra et folkesundhedsperspektiv og et forsigtighedsprincip er gode grunde til at begrænse lysforureningen.