Tæt på – mørke på Radio4

 

IMGP8967ed4

Månen over Vejrhøj. Fot.: P.T. Aldrich.

“Det handler om mørket – det der uldne lag af manglende dagslys som indhyller os op til 16 timer i døgnet i vinterhalvåret. Det er januar. Solen står op cirka halv ni og går ned lidt over fire – dvs. at dagslyset varer omkring syv en halv time. Resten af døgnet er det buldermørkt. Det er i hvert fald hvad vi siger til hinanden, os, der i ugevis har klaget over det forfærdelige mørke, og længes usigeligt efter sommerens lys. Men mørket kan faktisk godt være en ven med kvaliteter, som vi har brug for, og lyset en synder, der forurener vores verden. Per Tybjerg Aldrich forsker i lysforurening og viser rundt et sted i det blege danske vintermørke.”

Sådan præsenterer Radio4 dagens udgave af Tæt på, der er tilrettelagt af Kristine Sølling Møller, og som har overskriften “Mørke — lysforurening“. Udsendelsen er den fjerde i en række på fem om mørke.

I udsendelsen, der er optaget på et mørk sted, nemlig på parkeringspladsen nær Vejrhøj (foto) på Vestsjælland, kommer Per Tybjerg Aldrich bl.a. ind på, hvad lysforurening er, hvad kunstigt lys om natten, herunder lysforurening, betyder for menneskers sundhed og dyr, og hvorfor han værdsætter nattemørke i almindelighed og stjernehimlen i særdeleshed.

Hør udsendelsen her.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Flora og fauna, Generelt, Kilder, Løsninger, Steder, Stjernehimlen, Sundhed og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.