Lysforureningen fordobles i løbet af 8 år

Stjernehimlen fotograferet fra et “mørkt” sted på Stevns. I horisonten ses lysforurening i form af lyssmog over Køge (t.h.) og hovedstadsområdet. Fot.: P. T. Aldrich.

Stjernehimlen er i gennemsnit blevet 9,6 % lysere hvert år fra 2011 til 2022 på grund af kunstig lys om natten. Det er konklusionen i et nyt studie af Kyba et al., som netop er offentliggjort i Science. Stigningen svarer til, at lysstyrken af nattehimlen fordobles hvert 8. år.

Den årlige stigning i lysstyrken på 9,6 % er et globalt gennemsnit. Det dækker over, at den gennemsnitlige stigning er på 10,4 % i USA og 6,5 % i Europa. Gennemsnittet for resten af verden er på 7,7 %.

Lysforureningen øges hurtigere end tidligere antaget

Tallene indikerer, at lysforureningen tiltager hurtigere end tidligere antaget. Kyba et al. offentliggjorde i 2017 et studie i Science Advances, som viste, at udstrålingen af kunstigt lys om natten fra jordoverfladen til verdensrummet i globalt gennemsnit blev øget med 1,8 % pr. år fra 2012 til 2016. Også denne værdi dækkede over store regionale forskelle. Således viste studiet, at udstrålingen fra Danmark blev øget med 10 % pr. år i perioden.

Forskellen i resultaterne fra de to studier kan skyldes flere forhold:

For det første er der forskel på målemetoden. I studiet fra 2017 benyttede Kyba et al. sig af målinger fra satellitter. I det nye studie har man benyttet sig af citizen science-data, hvor observatører på Jorden har rapporteret, hvor mange stjerner de har set på deres skyfri nattehimmel på forskellige tidspunkter. Satellitterne har den begrænsning, at de kun registrerer lys, som sendes opad i atmosfæren – enten direkte eller reflekteret fra belyste flader. De registrerer ikke lys, som sendes mere vandret ud til siderne fra lyskilder. Desuden registrerer satellitterne ikke lys med bølgelængder kortere end 500 nm, dvs. blåligt lys. Omvendt vil en observatør på jorden både registrere lyset, der sendes vandret ud fra lyskilderne, og lys med bølgelængder under 500 nm. (Synligt lys har bølgelængder mellem cirka 380 nm og cirka 750 nm). Med andre ord: Metoden i det nye studie er bedre til at registrere lysforureningen.

For det andet er der i løbet af de seneste 10-15 år sket et skifte i lyskilder fra glødelamper, lysstofrør, lavtryks- og højtryknatriumlamper og kviksølvlamper mv. til Light Emitting Diodes (LED). Hvidt LED-lys, som typisk anvendes til kunstigt lys om natten, udsender en stor del af deres lys i den blå ende af spektret – mellem 400 nm og 500 nm. Det vil sige, at en stadig større del af lysudstrålingen er “gået under radaren” på satellitterne. Alejandro Sánchez de Miguel et al. dokumenterede dette skifte i lysforureningens spektrum i et studie baseret på fotos fra International Space Station (ISS) offentliggjort i Science Advances i 2022.

Spektra for forskellige lyskilder (fra øverste, venstre hjørne mod nederste, højre hjørne: dagslys, 2700 K LED, højtryksnatrium, halogen, månelys, 5000 K LED, filtreret højtryksnatrium og lysstofrør). Den stiplede kurve illustrerer, hvad kommercielle lux-metre registrerer. Det ses, at LED-lyskilder med en høj farvetemperatur (målt i Kelvin – K) udsender en stor del kortbølget, dvs. blåt, lys. Fra: Marangoni et al. (2022): Impacts of artificial light at night in marine ecosystems – A review, Global Change Biology, DOI: 10.1111/gcb.16264.

For det tredje kan lysforureningen være accelereret i perioden. Det første studie fra Kyba et al. dækkede årene 2012-2016. Det andet dækkede årene 2011-2022. Den årlige stigning i lysudstrålingen kan meget vel være øget mod slutningen af disse to overlappende perioder. Dels fordi flere arealer bliver belyst, dels fordi belyste arealer bliver stadig kraftigere belyst ifølge 2017-studiet fra Kyba et al. Dette afspejler både urbaniseringen, og at LED-lamper er billige og energieffektive, hvilket får mange belysningsejere til at installere mere udendørsbelysning end tidligere, når de erstatter gamle lyskilder med LED-lys.

Den gennemsnitlige årlige ændring i det belyste areal (A) og belysningens styrke (B) fra 2012 til 2016. Kilde: Kyba et al. (2017).

Omfattende konsekvenser af den stigende lysforurening

Den stadigt voksende lysforurening har omfattende konsekvenser for menneskers sundhed, dyr, planter og økosystemer – og dermed for biodiversiteten – som videnskaben kun lige er begyndt at erkende i sit fulde omfang, og som beslutningstagere og ejere af belysningsanlæg knap har fået øjnene op for endnu.

Lysforureningen gør det også i stigende grad vanskeligt – for ikke at sige umuligt – for befolkningen at opleve det naturlige nattemørke og stjernehimlen på en skyfri nat. Da Falchi et al. i 2016 udgav deres verdensatlas over den lysforurenede nattehimmel i Science Advances, skrev de, at mere end 99 % af befolkningen i Europa og USA levede under en lysforurenet nattehimmel. Det betød, at Mælkevejen var skjult for 60 % af europæerne og 80 % af amerikanerne. Det nye studie fra Kyba et al. peger på, at disse værdier hurtigt bliver værre. I en kommentar i Science udtaler Kyba, at et barn, som i dag fødes i et lysforurenet område, hvor man kan se 250 stjerner på den skyfri nattehimmel, ved sin 18 års fødselsdag kun vil kunne se 100 stjerner.

Stjernehimlen uden (t.v.) og med (t.h.) lysforurening.

Lysforurening kan begrænses – løsninger findes, lovgivning mangler

Heldigvis kan kunstigt lys om natten og den deraf følgende negative miljøpåvirkning i form af lysforurening begrænses. Der findes løsninger, som stadig kan sikre, at vi har udendørsbelysning til anerkendelsesværdige formål så som orientering, trafiksikkerhed og kriminalitetsforebyggelse. Løsningerne implementerer sig dog ikke af sig selv. Der er brug for lovgivning, som fremmer belysningsløsninger med mindst mulig miljøpåvirkning.

Dette indlæg blev udgivet i Flora og fauna, Generelt, Kilder, Løsninger, Publikationsomtale, Regulering, Satellitfoto, Steder, Stjernehimlen, Sundhed, Udvikling, Undersøgelser og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Kommenter gerne

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s