Lyskastere ved Sønderborg. Fot.: Kim Christensen.

Naturbeskyttelsesloven har til formål at sikre beskyttelsen af en række naturtyper, fortidsminder samt plante- og dyrearter. Desuden regulerer den anlæg i det åbne land og offentlighedens adgang til naturen. Endelig indeholder den bestemmelser om fredning og naturforvaltning mv. Bortset fra en enkelt lille paragraf, ignorerer den totalt det naturlige nattemørke. Her er fem forslag til paragraffer, der vil kunne forbedre situationen væsentligt.

Den gældende Naturbeskyttelseslovs § 21 om “friluftsreklamer” indeholder bl.a. et forbud mod lysreklamer i det åbne land. Det er ofte denne paragraf, der henvises til, når det hævdes, at der i den danske lovgivning findes bestemmelser, som kan hindre en uhæmmet brug af bl.a. lyskastere uden for byerne.

Et virksomhedslogo belyst nedefra med en kraftig projektør. Fot.: P.T.Aldrich.

Forbuddet har imidlertid ikke forhindret lysforurening i det åbne land. For eksempel fra virksomheder i industriområderne, som med kraftige projektører nede fra og op belyser facader eller skilte med deres logoer. Eller fra private, der “dekorerer” deres haver ved at belyse trækroner nedefra. Eller fra meninghedsråd, der sætter spot på kirkerne, fordi de synes, at man også skal kunne se dem om natten. Eller fra gartnerier, der belyser planterne for at fremme deres vækst.

Fot.: P.T.Aldrich.

Fem forslag til loven

Der er altså behov for en stramning af reguleringen af brugen af kunstig belysning udendørs. I forhold til Naturbeskyttelsesloven kunne man forbedre den på fem områder:

1. Kapitel 2 om beskyttede naturtyper bør udvides til også at omfatte den mørke nattehimmel. Der skal formuleres regler, der forbyder opsætning af kunstig, udendørs belysning i landskaber, der i dag er uden kunstig, udendørs belysning, og hvor betingelserne for at opleve det naturlige nattemørke derfor er særligt gunstige.
2. § 18, der omhandler fortidsminder, bør tilføjes et nyt afsnit, der skal indeholde et forbud mod belysning af fortidsminder i det åbne land.
3. § 19, der omhandler kirker, bør tilføjes et nyt afsnit, der skal indeholde et forbud mod belysning af kirker i det åbne land.
4. Kapitel 3 om anlæg i det åbne land bør tilføjes en ny paragraf, hvor enhver form for udendørs belysningsanlæg, der lyser opad, herunder lyskastere, projektører og laserlys, forbydes i såvel det åbne land som i bymæssig bebyggelse, hvis lysstrålen er synlig fra det åbne land, uanset formålet med belysningsanlægget.
5. § 21 bør ændres, så det bliver helt forbudt at anbringe lysreklamer mv. i det åbne land, uanset formålet.

Forslagene udspringer bl.a. af, at daværende kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen, Henrik Knuth-Wintherfeldt på en konference om lysforurening, som Astronomisk Selskab, Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur holdt på Tycho Brahe Planetarium den 15. januar 1997 sagde: “Det må således konstateres, at der er en række tilfælde af lysforurening, som ikke er reguleret i lovgivningen. Det gælder f.eks. belysning af landsbykirker og markante fortidsminder, belysning af private haver og parker og af kommunale monumenter, flag og lignende, og brug af projektørlys og laserlys op mod nattehimlen, hvor det ikke sker i reklameøjemed.”

Fot.: Kim Christensen.

Forslagene afvist af tidligere miljøminister

Forslagene har tidligere været fremlagt for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg af Per Tybjerg Aldrich i forbindelse med en revision af naturbeskyttelsesloven i 2004. Daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) afviste imidlertid forslagene med den begrundelse, at det vil være alt for vidtgående”.

På trods af henvisning til Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) rapport “Natur og miljø 2001” og andre landes lovgivning til beskyttelse af nattemørket, afviste ministeren at gøre noget. Miljø- og Planlægningsudvalget gjorde heller ikke mere ved sagen.

Lysforurening ude af kontrol i Danmark

Lovgiverne har heller ikke senere gjort noget ved sagen. Det er det, der får Per Tybjerg Aldrich til at udtale til bl.a. Danmarks Radio, at “lysforureningen er ude af kontrol, fordi myndighederne hverken har kortlagt problemet eller forsøgt at begrænse lysforurening gennem lovgivning.”