Indtrængende lys, dvs. lys som falder uden for det område, som skal belyses. Her et hus 8-10 m fra vejen, hvis facade og vejvendte værelser oplyses af gadelamper (lysstofrør), der kaster lys ‘bagud’. Med mindre beboerne har tykke gardiner, der lukker lyset ude, risikerer de at få forstyrret deres døgnrytme af det kunstige lys.

“Late lessons from early warnings” (Sene erfaringer fra tidlige varsler) er titlen på en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (European Environment Agency – EEA). I rapporten undersøger forskere via en række eksempler fra historien, om og – i givet fald – hvordan forsigtighedsprincippet er blevet anvendt på nye innovationer/teknologier. Forsigtighedsprincippet er princippet om at lade den videnskabelige tvivl om konsekvenserne af en ny teknologi komme sundhed og miljø til gode.

For forsigtige med at bruge forsigtighedsprincippet

EEA konkluderer, at beslutningstagerne er for forsigtige – eller tilbageholdende – med at bruge forsigtighedsprincippet. Der er (for) mange eksempler på, at tidlige advarsler om, at en ny innovation/teknologi måske påvirkede mennesker og miljø negativt, er blevet overhørt og negligeret. Blandt eksemplerne, som forskerne har undersøgt, er bly i benzin, tobaksrøg, PVC, bisphenol A, DDT, klimaændringer, atomkraft, genetisk modificerede afgrøder (GMO), invasive arter, mobiltelefoni og nanoteknologi.

Kunstigt lys om natten påvirker mennesker og miljø negativt

Kunstig belysning, herunder kunstig udendørs belysning, er ikke blandt de undersøgte eksempler. Men i forhold til de flere og flere eksempler og indicier på, at kunstig (udendørs) belysning (om natten) påvirker og skader menneskers sundhed samt flora og fauna, var det måske på tide, at beslutningstagerne anvendte forsigtighedsprincippet på denne teknologi. Så vi ikke senere skal læse om late lessons from early warnings om den kunstige belysning i en rapport fra EEA eller andre.