Odense fotograferet fra fly en skyfri aften. Kilde: Belysningsplan for Odense Bymidte, Odense Kommune 2003.

Naturstyrelsen har netop udgivet tre eksempelsamlinger. De skal hjælpe planlæggere, naturforvaltere og beslutningstagere i kommunerne med at gøre byerne grønnere, skabe mere sammenhæng i naturen og øge biodiversiteten. Men de indeholder ikke ét ord om at sikre nattemørket for at forbedre levevilkår for nataktive dyr og give befolkningen mulighed for at opleve naturen om natten.

Danmark skal hjælpe med til at indfri EU’s målsætning om at standse tabet af biodiversitet i 2020. Derfor skal der ifølge Naturstyrelsen fokus på arbejdet med at skabe en mere sammenhængende natur og bedre levevilkår for både dyr og planter med det samme. Det er dog en udfordring, for “Danmark er et af Europas mindste lande, og befolkningstætheden er høj. Samtidig er Danmarks arealer gennem århundreder blevet udnyttet fuldt ud til både landbrug, skovdrift, bebyggelse, vejanlæg og industri,” skriver Naturstyrelsen i dens pressemeddelelse. “Med tiden er naturen blevet mere og mere klemt, og levevilkårene for mange vilde dyr og planter er blevet forringede,” konstaterer styrelsen.

Tre publikationer med gode eksempler

Nu er det imidlertid blevet tid til at vende udviklingen. Naturstyrelsen satser sammen med Kommunernes Landsforening på, at kommunale projekter kan sætte gang i den rigtige udvikling.

For at hjælpe kommunerne – og andre – i gang har Naturstyrelsen udgivet to eksempelsamlinger med gode råd: “Mere sammenhæng i naturen – En eksempelsamling til planlæggere og naturforvaltere i Danmark” og “Biodiversitet og grønne byer – En eksempelsamling til byplanlæggere og beslutningstagere”. Samtidig udgives en mere faglig rapport udarbejdet af Københavns Universitet: “Biodiversitet og grønne byer. Et eksempelkatalog”.

De mange gode eksempler kan ifølge Naturstyrelsen finde sted både i det åbne land, i byerne og på tværs af land og by.

Naturen om natten glemmes – igen-igen

Publikationerne indeholder vitterligt mange gode eksempler på, hvordan byerne og deres omgivelser gøres grønnere. Men som så ofte før i myndighedernes publikationer mv. om miljø- og naturplanlægning og -regulering er natur noget, der kun findes om dagen. Der er ingen tegn på forståelse for, at især dyr (og mennesker!) kan have brug for mørke om natten og for tydelige skift mellem nat og dag for at overleve. Ligesom der ingen forståelse er for, at menneskers rekreative brug af naturen også kan omfatte lysten til eller behovet for at opleve nattemørke og eventuelt – på skyfri nætter – stjernehimlen. Hvorfor der for eksempel er behov for at friholde områder for kunstig udendørs belysning og at sikre, at den belysning, som etableres andre steder, ikke bidrager til lyssmog og andre former for lysforurening.

Der står intet i publikationerne, som forhindrer planlæggerne og beslutningstagerne m.fl. at inddrage hensyn til nattemørket i deres aktiviteter. Problemet med publikationerne er imidlertid, at når de ikke behandler nattemørket mv., så gør planlæggerne og beslutningstagerne det heller ikke. For hvor skulle de få ideen til det fra, når den statslige myndighed på området ikke giver dem et hint?