Lysforurening i Danmark på Instagram

600px-Instagram_logo_2016.svg

Mange har allerede i lang tid postet mange fotos på Instagram med hasttags (#) som f.eks. lysforurening, lightpollution, darksky o.lign.

Nu har Lysforurening i Danmark også fået en profil på det populære sociale medie.

Der er i sagens natur ikke så mange opslag endnu, men der vil der komme med tiden. Intentionen er, at der næsten dagligt vil blive postet et foto og lidt tekst. Emnerne vil være de samme, som behandles her på sitet. Ofte vil et opslag på Instagram henvise til en artikel på lysforurening.dk. Andre gange vil et opslag stå alene.

Formålet med profilen på Instagram er først og fremmest at skabe mere offentlig opmærksomhed om lysforurening og truslen mod nat-naturen.

Så har du en profil på Instagram, så følg meget gerne lysforurening og like, kommenter og del de opslag, der kommer.

Udgivet i Generelt | Tagget , | Skriv en kommentar

Pandelampen Dark Sky Night Vision Light

Label96x96mm

Anmeldelse

Bekæmpelse af lysforurening handler ikke om, at alt kunstigt lys udendørs skal slukkes. Det handler derimod om at anvende godt kunstigt lys med omtanke, når lys er nødvendigt.

Selv når vi bevæger os ud et mørkt sted fri for lysforurening for at opleve nat-naturen, herunder en skyfri nattehimmel fuld af stjerner, planeter, kometer, meteorer, nordlys osv., kan kunstigt lys af og til være nødvendigt. F.eks. for at finde vej ad den mørke sti til den mørke udkigspost eller for at indstille det medbragte kamera eller teleskop.

Men hvad gør man, når man véd, at ens nattesyn, som det tager 15-20 min. i totalt mørke at opnå, øjeblikkeligt (!) bliver ødelagt, når øjnene udsættes for lys fra f.eks. en smartphone eller almindelig lommelygte?

Svaret er, at man bruger (svagt) rødt lys, som stavene i øjet, dvs. de lysfølsomme celler, som vi bruger i mørke, er relativt lidt følsomme for.

Cone-response-en

Øjets lysfølsomhed. Den sorte stiplede linje viser stavenes lysfølsomhed. Det fremgår, at de er mest lysfølsomme i det grønne område af spektret og mindst lysfølsomme i den røde ende af spektret. De andre kurver viser tappenes lysfølsomhed. Tappene giver os farvesyn, når der er lys nok, hvilket traditionelt vil sige om dagen.

Lampe til den nat-naturinteresserede

Og nu er der kommet et nyt produkt på markedet, som er ideelt for den, der holder af nat-naturen, men har brug for lidt kunstigt lys: Dark Sky Night Vision Light.

IMGP0477

Det er en pandelampe, som ikke alene kan give et svagt rødt lys, men også et kraftigere ravgult lys, som f.eks. er praktisk, når man bevæger sig hurtigt ad en mørk sti. Nogen vil ligesom anmelderen sikkert kunne nøjes med det røde lys hele tiden, da det faktisk er ret kraftigt, men det ravgule – kaldet Golden Amber – lys har den fordel, at det lyser lidt mere til siderne, så man bedre fornemmer omgivelserne. Golden Amber-lyset har også den fordel, at man kan se farver på det, der belyses, mens det røde lys forvandler alt undtagen rødt til gråtoner. Det er f.eks. en fordel, hvis man skal studere farvelagte kort.

Jeg har tidligere anvendt lommelygter med et rødt filter foran, og det har fungeret fint – bortset fra, at jeg så kun havde én hånd at arbejde med. Med Dark Sky Night Vision Light har jeg to, hvilket helt klart er en forbedring. Da lampen kan vippes trinløst nedad fra nul til 90 grader, er det også nemt at dirigere lyset derhen, hvor man har brug for det. Batterihuset sidder i nakken, hvilket giver en god balance i forhold til den i øvrigt meget lette lampe i panden. Huset rummer tre AAA-batterier, der fra nye skulle række til cirka 4 timer ved Golden Amber-lys og cirka 40 timer ved rødt lys.

IMGP0479

Videreudviklet af en fagmand

Pandelampen er en videreudvikling af en konventionel pandelampe fra den amerikanske virksomhed Coast med hvidt og rødt lys. Videreudviklingen består i, at lampen er forsynet med et Golden Amber-filter, så det hvide lys er erstattet af Golden Amber-lyset, der ikke ødelægger nattesynet i samme grad som det hvide lys. Golden Amber-filtret frafiltrerer en stor del af lyset i den blå ende af spektret og lader lys i den gule og røde del af spektret passere, hvorved lyset får et ravgult skær.

Det er Ole ”lysbilledmager” B. Ørsted, der har udviklet Dark Sky Night Vision Light. Han er bl.a. formand for Damsholte Observatorium på Møn og rådgiver om belysning, så han er den helt rette til at udvikle denne nyttige lampe.

Jeg kan varmt anbefale Dark Sky Night Vision Light til nat-naturinteresserede og andre, der har brug for et lys i mørket, som ikke ødelægger nattesynet.

Dark Sky Night Vision Light koster 495 kr. + fragt og forhandles bl.a. af Dark Sky Nyord og Bog & idé i Stege.

IMGP0480

Anmeldereksemplaret af pandelampen er venligst stillet til rådighed af udvikleren, Ole B. Ørsted.

Udgivet i Generelt | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Tæt på – mørke på Radio4

 

IMGP8967ed4

Månen over Vejrhøj. Fot.: P.T. Aldrich.

“Det handler om mørket – det der uldne lag af manglende dagslys som indhyller os op til 16 timer i døgnet i vinterhalvåret. Det er januar. Solen står op cirka halv ni og går ned lidt over fire – dvs. at dagslyset varer omkring syv en halv time. Resten af døgnet er det buldermørkt. Det er i hvert fald hvad vi siger til hinanden, os, der i ugevis har klaget over det forfærdelige mørke, og længes usigeligt efter sommerens lys. Men mørket kan faktisk godt være en ven med kvaliteter, som vi har brug for, og lyset en synder, der forurener vores verden. Per Tybjerg Aldrich forsker i lysforurening og viser rundt et sted i det blege danske vintermørke.”

Sådan præsenterer Radio4 dagens udgave af Tæt på, der er tilrettelagt af Kristine Sølling Møller, og som har overskriften “Mørke — lysforurening“. Udsendelsen er den fjerde i en række på fem om mørke.

I udsendelsen, der er optaget på et mørk sted, nemlig på parkeringspladsen nær Vejrhøj (foto) på Vestsjælland, kommer Per Tybjerg Aldrich bl.a. ind på, hvad lysforurening er, hvad kunstigt lys om natten, herunder lysforurening, betyder for menneskers sundhed og dyr, og hvorfor han værdsætter nattemørke i almindelighed og stjernehimlen i særdeleshed.

Hør udsendelsen her.

 

 

Udgivet i Flora og fauna, Generelt, Kilder, Løsninger, Steder, Stjernehimlen, Sundhed | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Sort himmel over Mandemarke Bakker

PTA - Mandemarke Bakker - Dorte Dalgaard

Per Tybjerg Aldrich stikker ansigtet ud af mørket over Mandemarke Bakker. Fot.: Dorte Dalgaard.

På trods af lysforureningen er der stadig flere steder i Danmark, hvor man kan opleve nattemørke og — hvis det er skyfrit — en funklende stjernehimmel. Et af dem er Mandemarke Bakker på Møn.

Mandemarke Bakker indgår — sammen med Møns Klint — i Danmarks Naturkanon. Journalist Dorte Dalgaard har for Miljøstyrelsen produceret en podcast om hvert af de 15 unikke natursteder, som indgår i Naturkanonen. Mandemarke Bakker valgte hun at besøge om aftenen i selskab med civilingeniør, amatørastronom og lysforureningsekspert Per Tybjerg Aldrich til en snak om, ikke alene hvad den klare, mørke nattehimmel over Mandemarke Bakker byder på, men også hvorfor mørke er vigtigt, og hvad der truer det naturlige nattemørke — og dermed bl.a. menneskers sundhed.

Et af de objekter, som står tydeligt på den klare nattehimmel over Mandemarke Bakker, og som man ikke kan se fra byerne pga. lysforurening, er Andromeda-galaksen. Andromeda-galaksen er en spiralgalakse som vores egen Mælkevej. Den befinder sig omkring 2,5 millioner lysår fra os og består af omkring 1 billion stjerner. 1 billion er det samme som 1 million millioner. I podcasten kløjs Per Tybjerg Aldrich i de store tal og kommer til at sige noget forkert. Fot.: ESO/S. Brunier.

Hør podcasten her.

Udgivet i Generelt, Steder, Stjernehimlen, Sundhed | Tagget , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Lysforurening skader sundheden

IMGP8614 red

Overgangen mellem den mørke nat og den lyse dag er med til at synkronisere vores indre ur. Fot.: P.T. Aldrich.

Alt liv på Jorden, herunder mennesket, er tilpasset Jordens rotation om sin egen akse i løbet af 24 timer. Mange organismer udviser derfor 24-timers døgnrytmer i deres adfærd og indre processer.

Døgnrytmerne er styret af et indre timing-system, der i mennesket består af et indre ur i hjernen og en række perifere ure. Det indre timing-system har imidlertid ikke en cyklus på præcis 24 timer. Den gennemsnitlige cykluslængde i mennesker er således 24,3 timer.

Synkronisering af det indre timing-system

For at de døgnrytmestyrede indre processer ikke skal komme ud af trit med Jordens rotation, har det indre ur behov for at blive synkroniseret to gange i døgnet. Det sker, når særlige lysfølsomme celler i øjnene registrerer overgangen fra nat til dag og fra dag til nat — eller fra mørke til lys og senere tilbage igen. Cellerne er særligt lysfølsomme for blåt lys af bølgelængden 480 nanometer (nm), og dette lys er netop tilstede i det naturlige lys ved Solens op- og nedgang.

Kunstigt lys fra f.eks. arbejdslys på arbejdet og i hjemmet, fra tv- og computerskærme, tablets og smartphones, fra natlamper samt fra udendørs belysning som f.eks. gadelamper — og dermed lysforurening — er med til at forstyrre synkroniseringen af det indre timing-system, fordi det udsætter eller helt fjerner overgangen fra lys til mørke. Med den stigende anvendelse af skærme, som vi kigger direkte ind i en stor del af vores vågne timer, udsættes vi også for blåt lys på tidspunkter, hvor vi fra naturens side gerne skulle skånes for blåt lys.

Konsekvenser for menneskers sundhed

Forstyrrelsen af det indre timing-system har vidtrækkende negative konsekvenser for vores sundhed. Stadig flere forskningsresultater peger på, at det kunstige lys om aftenen og natten bl.a. fører til:

  • Søvnforstyrrelser med deraf følgende sygdomme
  • Forskellige former for cancer
  • Fedme
  • Depression og andre mentale sygdomme
  • Tidlig kønsmodning
  • Nærsynethed

Dette kan du lære mere om på siden om lysforureningens konsekvenser for menneskers sundhed.

Konklusionen er, at der ud fra et folkesundhedsperspektiv og et forsigtighedsprincip er gode grunde til at begrænse lysforureningen.

Udgivet i Generelt, Regulering, Sundhed, Undersøgelser | Tagget , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Underskriftsindsamling stopper Bilka’s lyskaster

Lyskasteren ved Bilka i Sønderborg. Fot.: Kim Christensen.

Bilka i Sønderborg forsøgte i julemånederne at tiltrække flere kunder ved hjælp af en lyskaster. Lysstrålen fra lyskasteren kunne i nattemørket ses tydeligt mindst 10 km væk. Faktisk blev den set helt på Ærø – omkring 30 km fra Sønderborg!

Flere borgere i og omkring Sønderborg følte sig stærkt generet af lysstrålen, der fejede hen over himlen. Nogen var nær ved at køre galt på de mørke landeveje, når de pludselig så lysstrålen. Andre oplevede, at lyset skinnede ind af deres vinduer. Og atter andre var utilfredse med, at lyset spolerede deres udsigt til den mørke nattehimmel.

Over 200 underskrifter i løbet af ét døgn

En gruppe borgere med Kim Christensen i spidsen nøjedes ikke med at føle sig generet. De tog initiativ til en underskriftsindsamling. Formålet med indsamlingen var at få Sønderborg Kommune til at forbyde Bilka’s og andre lyskastere i kommunen – med henvisning til § 6D stk. 2 i Byggeloven.

Den pågældende paragraf i Byggeloven handler om, at lysinstallationer ikke må være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne.

I skrivende stund har 269 mennesker skrevet under på opfordringen til kommunen. Heraf indløb de første par hundrede underskrifter i løbet af det første døgn efter indsamlingen begyndte. Indsamlingen løber til den 1. januar 2019.

Bilka lyttede til protesterne – gør kommunen også?

Underskriftsindsamlingen gik ikke ubemærket forbi hos Bilka i Sønderborg, og i løbet af kort tid blev lyskasteren slukket. Sektionschef Claus Kudahl Christensen udtaler til SønderborgNYT: “Vi mener ikke, at vi overtræder nogle bestemmelser, men vi er selvfølgelig ikke interesseret i at genere nogle og derfor har vi fjernet dem”.

Hvordan Sønderborg Kommune stiller sig til forslaget om helt at forbyde lyskastere, vides ikke. Men kommunen har faktisk to gange tidligere forbudt lyskastere. Første gang var i 1995 og anden gang var i 2008. Dette skete primært for at sikre (natte-)himlen som et fælleseje frem for som en legeplads for dem, der har den kraftigste lyskaster. Så noget tyder på, at man aldrig rigtigt har fået implementeret og håndhævet forbuddet i kommunen. Måske udvirker de mange underskrifter, at det lykkes denne gang?

Stendyssen i Sønderskov øst for Sønderborg henligger normalt i mørke. Her udfolder naturen dog et lysshow i form af nordlys over dyssen. Fot.: Kim Christensen

Bilka’s lyskaster fotograferet ved stendyssen i Sønderskov et par kilometer øst for Bilka Sønderborg. Fot.: Kim Christensen

Udgivet i Byggeloven, Generelt, Kilder, Lyskaster, Planlægning, Regulering, Steder | Tagget , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Moesgaard Museum går i SORT

Himlen-over-Moens-Klint

Himlen over Møns Klint. Fot.: Antropologistuderende ved Aarhus Universitet.

 

Moesgaard Museum ved Århus åbner i dag, den 13. juni 2017 dørene for udstillingen “SORT – træd ind i en antropologisk ordbog“. Bag udstillingen står 77 studerende på antropologi på Aarhus Universitet. De vil gerne have museets gæster til at opleve, hvad farven sort betyder for mennesker.

Fravær af sort

Ti af de studerende har valgt at angribe det overordnede tema ud fra vinklen ‘fraværet af sort’. Det har de gjort for at sætte fokus på lysforurening.

Projekt ‘lysforurening’ berører de kulturelle og sociale betydninger, som mennesker tillægger mørket (og lyset), og stiller spørgsmål ved, hvad der sker, når vi mister den mørke nat.

Anledning til refleksion

Projektets formål er at give anledning til refleksion over følgende:

  • Hvordan vi som mennesker påvirker naturen (og os selv)
  • Brugen af kunstig belysning – hvornår er belysning vigtig, nødvendig eller blot bekvemmelig? Kan vi ændre måden vi belyser på?
  • Mørket som rum for pause, healing, eksistentiel refleksion, pusterum
  • Hvordan det oplyste døgn vs. den mørke nat påvirker vores sociale adfærd, væren og erfaring af verden
  • Hvad sker der, når vi mister kontrasterne? Betyder dette, at vi mister nuancerne?

De studerende fortæller, at deres formål ikke er at foreslå en radikal mørklægning af byerne. Mennesker bør ikke slukke lyset, men reflektere over, hvordan de bruger det: “Vi håber at kunne kommunikere, at mørket kan have positive eksistentielle og fysiske konsekvenser for mennesket,” fortæller Simone Bøgeskov – en af de ti antropologistuderende.

Gør det fremmede velkendt

“Den overordnede teoretiske ramme er idéen om det antropocæne, altså hvordan vi som mennesker skaber aftryk i naturen, her gennem lysforurening. Vi ønsker at vise, hvordan disse aftryk skaber nogle uforudsigelige konsekvenser for både naturen og mennesket. Der er altså en cirkulær bevægelse fra menneske til natur og tilbage til mennesket,” forklarer en anden af de ti studerende, Cæcilie Kramer Kildahl Sørensen.

“Udstillingen ønsker kort sagt at gøre det fremmede velkendt. Mørket opfattes her som dette ”fremmede” objekt, som vi håber, at mennesker efter udstillingen vil få lyst til at opsøge, erfare og bevare,” slutter Simone Bøgeskov.

Podcast

Som en del af projektet har de studerende også produceret en podcast. Den formidler bl.a. de studerendes oplevelser en nat i Dark Sky Park Møn. Desuden er der uddrag fra interviews, som de studerende har gennemført med en række mennesker, herunder Per Tybjerg Aldrich, om mørket, natten og lysforurening.

Udstillingen kan ses på Moesgaard Museum frem til den 27. august 2017.

Antropologistuderende

De antropologistuderende bag ‘Fraværet af sort’ på Moesgaard Museum er (i alfabetisk rækkefølge): Jon Bedixen, Simone Bøgeskov, Anne Siig Kamp Damgaard, Sophie-Amalie Hasle, Martin Jelling, Sif Lauritsen, Malthe Mandrup, Frederik Thordal, Cæcilie Kramer Kildahl Sørensen og Sigrid Wibe. Her ses de ni af dem. Den 10. er bag kameraet.

Udgivet i Generelt, Udstillingsomtale | Tagget , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Lysforurening i Natursyn på P1

Lyssmog_over_Kbh2

Lyssmog over København fotograferet 80 km vest for Rådhuspladsen. Lyssmog gør, at kun de mest lysstærke stjerner kan ses inde fra byen. Ude på landet, hvor det skulle være mørkt, kan man ikke se stjerner nær horisonten pga. lyssmog.

 

Mandag, den 21. november 2016 kl. 13-13.45 sætter Natursyn på Danmarks Radios P1 fokus på lysforurening. Det sker under overskriften “Manglen på nattemørke har konsekvenser”.

Bymennesker møder sjældent det naturlige nattemørke

Natursyns vært og tilrettelægger Dorte Dalgaard fortæller: “Bymennesker i Danmark i dag møder sjældent det naturlige nattemørke på grund af kunstig belysning. Og manglen på mørke påvirker ikke bare mennesker, men også planter og dyr. Natursyn tager ud for at få en fornemmelse af mørket og stjernehimlen på et af de lysfattigste steder i landet. Og inde i byen kan du møde civilingeniør Per Tybjerg Aldrich, der fortæller om, hvad lysforureningen har af konsekvenser.”

Har du ikke mulighed for at lytte til radio midt på dagen, kan udsendelsen også aflyttes på Natursyns hjemmeside, ligesom den bliver genudsendt på forskellige tidspunkter.

Udgivet i Armaturer, Flora og fauna, Generelt, Kilder, Løsninger, Regulering, Stjernehimlen, Sundhed | Skriv en kommentar

Mærk mørket

Kerteminde_Lillestrand_aften_april-2016_PerTybjergAldrich

4. august 2016 Nattemørket sænker sig over Kerteminde Lillestrand, mens den ny måne spejler sig i det stille vand. Fot.: Per T. Aldrich.

Skiftet mellem dag og nat, lys og mørke har til alle tider inspireret kunstnere. Men nu har en lille gruppe danske kunstnere sat sig for at udforske mørket. Det drejer sig om radiodokumentarist Sara Troense, billedkunstner Alaya Riefenstahl og musiker Jullie Hjetland, der tilsammen udgør MYRKR.

MYRKR opsøger mørket gennem interviews og oplevelser med mennesker, der befinder sig i mørke, eller som fagligt beskæftiger sig med fænomenet. Igennem interviews, fortælleaftener, samtalesaloner, nattevandringer, mørkninger og fysiske møder med mørke undersøger og udforsker gruppen mørket fra flest mulige vinkler og set fra flest mulige menneskers perspektiver.Den viden, som MYRKR indsamler om mørke, formidles gennem kunstneriske produkter som lyd, film og scenekunst.

Publikum som del af det fuldkomne mørke

Fra den 27. maj 2016 til den 7. august 2016 er der mulighed for at opleve installationen MØRKE på Brandts 13, Jernbanegade 13, 5000 Odense C. I installationen bliver publikum en del af det fuldkomne mørke. Installationen er et rum, hvor mørket, lyden af mørket og sansningen af mørket er selve formålet. Publikum tvinges til at gå ned i tempo, føle sig frem og lade øjet tage imod mørkets forandring og skjulte detaljer i sanselig, intellektuel og fysisk interaktion med og fordybelse i fænomenet mørke.

Installationen MØRKE indgår i udstillingen Afgang fra Det Fynske Kunstakademi 2016, der har fernisering den 26. maj 2016 kl. 17-21.

Hvordan lyder mørket?

MYRKR har skabt lydcollager om mørke, som improvisationskoret IKI vil bruge som inspiration i deres korsang til ferniseringen den 26. maj 2016 kl. 18.30. Med udgangspunkt i lydcollagerne om mørke giver IKI deres fortolkning af mørke gennem improviseret korsang. IKIs koncert optages og kan opleves i hele udstillingsperioden.

Mørkevandring

Senere inviterer MYRKR til nattevandring i Odense. MYRKR lover ny lyd i ørerne og nye perspektiver på mørket fra blandt andre en forsker i lysterapi, en arkitekt, en skovfoged, en kunsthistoriker med speciale i nattens æstetik og en forkæmper mod lysforurening for dem, som vælger at følges med gruppen ud i mørket fra Brandts 13 den 9. juni og/eller den 4. august 2016 – begge aftner kl. 23.

MYRKRs lydkollage kan også opleves på Mørke Dage i Århus den 13. august 2016 og på Kulturmødet på Mors den 25.-27. august 2016 – med lydvandring den 26. august 2016 kl. 13.

Deltagerne skal selv have hovedtelefoner og en smartphone eller anden device med, hvortil de har downloadet lydfilen. Vandringen bliver af en times varighed med en lydcollage delt op i tre gange et kvarters lydcollage om mørke.

Jullie-Hjetland-interviewer-Per-Tybjerg-Aldrich_til_MYRKR_foto-Sara-Troense

Jullie Hjetland fra kunsternergruppen MYRKR interviewer Per Tybjerg Aldrich om truslen mod nattemørket i form af lysforurening. Fot.: Sara Troense.

Udgivet i Generelt | Skriv en kommentar

Konsekvenser for plantelivet

Belyst-trae

Bloggen blev for ganske nylig udvidet med en side om lysforureningens konsekvenser for dyr. Nu er bloggen udvidet med en hel side om lysforureningens konsekvenser for planter.

Næsten alle levende organismer er følsomme over for tilstedeværelsen af lys samt af ændringer i det naturlige lys’ spektralfordeling og intensitet. Mange organismer påvirkes derfor også af kunstigt lys.

På den ny side gives nogle eksempler på planter — først og fremmest træer — hvis fysiologi, herunder dvale, vækst og blomstring, forstyrres af kunstigt lys, herunder lysforurening.

Eksemplerne peger på, at lysforurening — sammen med andre miljøfaktorer — kan skade planter og de økosystemer, som de er en del af. Hvad det i sidste ende fører til, ved ingen.

Lysforureningens konsekvenser for planter er således endnu et argument for at begrænse lysforurening — i det mindste ud fra et forsigtighedsprincip.

Udgivet i Flora og fauna | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar