Nærsynet af lys om natten

myopi_diagram1

Undersøgelse påviser stærk sammenhæng mellem nærsynethed og udsættelse for kunstigt lys under søvn om natten inden 2-års alderen.

Små børn, der sover med lyset tændt, har tilsyneladende en højere risiko for at udvikle nærsynethed (myopi). Det viser en undersøgelse offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature.

G.E. Quinn, C.H. Shin, M.G. Maguire og R.A. Stone fra University of Pennsylvania og The Children’s Hospital of Philadelphia har undersøgt øjnene på 479 børn i alderen fra 2 til 16 år og samtidig stillet deres forældre spørgsmål om børnenes udsættelse for lys mv. siden fødslen.

Jo mere lys, desto større risiko for nærsynethed

Forskerne fandt, at 55 % af de børn, der – før de blev to år gamle – sov med lyset tændt i værelset om natten, var nærsynede. Af de børn, som kun havde en svag natlampe tændt, når de sov, var 34 % nærsynede. Af de børn, som sov i totalt mørke, var kun 10 % nærsynede. Der var ingen statistisk sikker sammenhæng mellem udsættelse for lys og langsynethed hos børnene, jævnfør figuren. Forskerne kunne heller ikke finde nogen sammenhæng mellem nærsynethed og andre faktorer, som f.eks. udsættelse for lys om dagen, brug af solbriller, bopæl mv.

Kendes også fra kyllinger og aber

Forskerne har ikke nogen forklaring på den observerede sammenhæng. Sammenhængen kendes imidlertid også fra eksperimenter med kyllinger og aber. Herfra ved man også, at øjenlågene er gennemtrængelige for selv svagt lys. Det betyder, at øjne, der udsættes for lys under søvn, stadig arbejder, selv om de skulle hvile sig.

Forskerne opfordrer andre til at forske videre i sammenhængen mellem udsættelse for lys og nærsynethed. Dels vil det være interessant at påvise den statistiske sammenhæng i andre populationer. Dels må man lede efter de medicinske/fysiologiske mekanismer, der måske gør, at børn risikerer at blive nærsynede, hvis de udsættes for lys om natten, mens de er små.

Indtrængende lys. Lyset fra en kommunal oplagsplads oplyser hele natten facaden i det nærliggende hus. Fot.: P.T.Aldrich.

Indtrængende lys. Lyset fra en kommunal oplagsplads oplyser hele natten facaden i det nærliggende hus. Fot.: P.T.Aldrich.

Nærsynethed og kunstig udendørs belysning

Ifølge CNN’s korrespondent Pat Etheridge er forekomsten af nærsynethed i befolkningen øget gennem de sidste to hundrede år. I dag er mindst 25 % af befolkningen i USA nærsynet. Pat Etheridge peger på, at befolkningen i samme periode er vandret fra landet og ind til byerne, hvor det kunstige lys om natten – såvel inden- som udendørs – er øget i takt med industrialiseringen. Hun mener, at den nye undersøgelse også peger på, at der kan være en sammenhæng mellem disse to udviklingstræk.

Hvis der virkelig er en sammenhæng mellem udsættelse for (kunstigt) lys om natten, bl.a. fra vejbelysning, og nærsynethed, har de samfundsgrupper, der arbejder for en bedre udendørs belysning og en mørkere nattehimmel fået endnu et argument for deres sag.

Kilder: Nature, Vol. 399, 13 May 1999, pp. 113-114. CNN Interactive, Health, May 12, 1999.

Artiklen er bragt første gang 14. maj 1999 på lysforurening.dk. Den bringes igen i anledning af artiklen “Lysforurening truer nattesøvn og helbred” i metroxpress mandag, den 16. juni 2014, side 2-3.

En række forskere har i efterfølgende kommentarer i Nature og artikler i forskellige videnskabelige tidsskrifter argumenteret for, at de ikke kan genfinde en sammenhæng mellem nærsynethed og udsættelse for lys om natten. De peger i stedet på, at der er en sammenhæng mellem nærsynethed hos forældrene og nærsynethed hos børnene.

Udgivet i Sundhed, Undersøgelser | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Naturstyrelsen vil have mere natur i byerne, men ignorerer nat-naturen

 

Odense fotograferet fra fly en skyfri aften. Kilde: Belysningsplan for Odense Bymidte, Odense Kommune 2003.

Odense fotograferet fra fly en skyfri aften. Kilde: Belysningsplan for Odense Bymidte, Odense Kommune 2003.

 

Naturstyrelsen har netop udgivet tre eksempelsamlinger. De skal hjælpe planlæggere, naturforvaltere og beslutningstagere i kommunerne med at gøre byerne grønnere, skabe mere sammenhæng i naturen og øge biodiversiteten. Men de indeholder ikke ét ord om at sikre nattemørket for at forbedre levevilkår for nataktive dyr og give befolkningen mulighed for at opleve naturen om natten.

Danmark skal hjælpe med til at indfri EU’s målsætning om at standse tabet af biodiversitet i 2020. Derfor skal der ifølge Naturstyrelsen fokus på arbejdet med at skabe en mere sammenhængende natur og bedre levevilkår for både dyr og planter med det samme. Det er dog en udfordring, for “Danmark er et af Europas mindste lande, og befolkningstætheden er høj. Samtidig er Danmarks arealer gennem århundreder blevet udnyttet fuldt ud til både landbrug, skovdrift, bebyggelse, vejanlæg og industri,” skriver Naturstyrelsen i dens pressemeddelelse. “Med tiden er naturen blevet mere og mere klemt, og levevilkårene for mange vilde dyr og planter er blevet forringede,” konstaterer styrelsen.

Tre publikationer med gode eksempler

Nu er det imidlertid blevet tid til at vende udviklingen. Naturstyrelsen satser sammen med Kommunernes Landsforening på, at kommunale projekter kan sætte gang i den rigtige udvikling.

For at hjælpe kommunerne – og andre – i gang har Naturstyrelsen udgivet to eksempelsamlinger med gode råd: “Mere sammenhæng i naturen – En eksempelsamling til planlæggere og naturforvaltere i Danmark” og “Biodiversitet og grønne byer – En eksempelsamling til byplanlæggere og beslutningstagere”. Samtidig udgives en mere faglig rapport udarbejdet af Københavns Universitet: “Biodiversitet og grønne byer. Et eksempelkatalog”.

De mange gode eksempler kan ifølge Naturstyrelsen finde sted både i det åbne land, i byerne og på tværs af land og by.

Naturen om natten glemmes – igen-igen

Publikationerne indeholder vitterligt mange gode eksempler på, hvordan byerne og deres omgivelser gøres grønnere. Men som så ofte før i myndighedernes publikationer mv. om miljø- og naturplanlægning og -regulering er natur noget, der kun findes om dagen. Der er ingen tegn på forståelse for, at især dyr (og mennesker!) kan have brug for mørke om natten og for tydelige skift mellem nat og dag for at overleve. Ligesom der ingen forståelse er for, at menneskers rekreative brug af naturen også kan omfatte lysten til eller behovet for at opleve nattemørke og eventuelt – på skyfri nætter – stjernehimlen. Hvorfor der for eksempel er behov for at friholde områder for kunstig udendørs belysning og at sikre, at den belysning, som etableres andre steder, ikke bidrager til lyssmog og andre former for lysforurening.

Der står intet i publikationerne, som forhindrer planlæggerne og beslutningstagerne m.fl. at inddrage hensyn til nattemørket i deres aktiviteter. Problemet med publikationerne er imidlertid, at når de ikke behandler nattemørket mv., så gør planlæggerne og beslutningstagerne det heller ikke. For hvor skulle de få ideen til det fra, når den statslige myndighed på området ikke giver dem et hint?

Udgivet i Flora og fauna, Generelt, Planlægning, Publikationsomtale | Tagget , , , , , , , , , , , , , , ,

Middelfart Kommune viser vejen

Intelligent-stibelysning

Middelfart Kommune har netop indviet et nyt belysningsanlæg på to cykelstier. Anlægget reducerer elforbruget og lysforureningen samt forlænger armaturernes levetid.

På cykelstierne er der sat nye, ‘intelligente’ lysmaster op. Lyset tænder, når en cyklist eller en fodgænger nærmer sig masterne. Bagefter skruer anlægget selv ned på vågeblus.

LED-armaturer med bevægelsessensorer

Anlægget fungerer på den måde, at LED-armaturer med indbyggede bevægelsessensorer styrer lyskilderne. Lamperne lyser hele tiden med 10 % for at skabe tryghed til at færdes på stien, da man på den måde kan se, hvad der kommer forude. Når en cyklist eller fodgænger nærmer sig, blændes der op for de tre førstkommende lamper. På den måde kan trafikanten tydeligt se at færdes på stien.

Denne funktionsmåde gør, at der spares på strømmen, forklarer Niels Bebe, der er formand for Teknisk Udvalg i Middelfart Kommune. Den helt store besparelse kommer dog af, at levetiden på armaturerne forlænges betydeligt. Levetiden forventes at være 25 år. Normalt holder et anlæg kun cirka 15 år.

Led i større energirenovering

Anlægget styres i øvrigt fra en computer via internet. På den måde kan lysstyrker, tændingstider og strømforbruget fjernbetjenes. Desuden kan man se, hvis et armatur er defekt, og hvad der er galt. Det effektiviserer vedligeholdelses- og reparationsarbejdet.

Det nye belysningsanlæg er et led i en større energirenovering i Middelfart Kommune, der gennemføres som et såkaldt ESCO-projekt med energiselskabet EnergiMidt. Projektet indebærer, at EnergiMidt i 15 år skal sikre mindst 30 % energibesparelse og investere op mod 30 mio. kr. i bedre gadebelysning i kommunen. Stierne findes langs Kingstrupvej ved Ejby og Odensevej til Strandvejen, og de er tilsammen 2,5 km lange.

Signal til borgerne

Med udskiftningen af gadelyset sender Middelfart Kommune også et vigtigt signal til borgerne: “Når vi udskifter anlæg og laver tiltag, der sparer energi, er det sjældent noget, den almindelige borger kommer til at opleve. Men udelys er jo, i sagens natur, noget meget synligt for borgerne. Både når de cykler til og fra skole, eller når de er ude at lufte hunden. Når borgerne ser, at vi som kommune gør noget for at spare på energien, bliver de måske selv motiverede til at handle grønt,” fortæller Uffe Høybye, trafik- og vejchef i Middelfart Kommune.

Anlægget betegnes som det mest moderne fuld-skala anlæg i Danmark. Anlægget er med til at reducere lysforureningen, fordi det kun giver lys, når der er brug for det. Dermed følger det et centralt princip for løsning af problemet med lysforurening.

Udgivet i Armaturer, Løsninger, Steder | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Bolius inspirerer til lysforurening

En af de udendørs lamper, som Bolius peger på, at boligejere kan sætte op i haven som dekoration. Lampen bidrager til lysforureningen, fordi den sender lys ud over det vandrette plan. Fot.: Bolius, PR/Oluce.

En af de udendørs lamper, som Bolius peger på, at boligejere kan sætte op i haven som dekoration. Lampen bidrager til lysforureningen, fordi den sender lys ud over det vandrette plan. Fot.: Bolius, PR/Oluce.

Dekorér med lamper i haven. Sådan opforderer Bolius for tiden på sin hjemmeside og i sit elektroniske nyhedsbrev torsdag, den 21. november 2013. Men opfordringen er problematisk, for flere af de udendørs lamper, som vises frem, bidrager til lysforureningen.

Bolius, som også kalder sig Boligejernes Videncenter, har tidligere bragt en artikel med overskriften: “Udendørs belysning med omtanke”. Her blev det påpeget, at “udendørs belysning skal vælges med omtanke, hvis det ikke skal blive til lysforurening.Vælg kun det lys og de lamper, som er nødvendige”. Det er jo så rigtigt, som det er skrevet. Men det var den 22. marts 2007. Desuden var artiklen illustreret med fotos, som ikke var i overensstemmelse med budskabet i overskriften og manchetten. Der var f.eks. et foto af et træ, som bliver belyst nedefra af kraftige projektører.

Nu har Bolius så fuldstændig glemt budskabet om kun at vælge det lys og de lamper, som er nødvendige. Tværtimod opfordres boligejere til at dekorere med lamper og lys i haven. Og dekorering kan næppe betegnes som nødvendigt. Det handler i stedet om pynt. Dekorering er i al fald ikke nødvendigt i samme forstand som sikkerhed og tryghed er det.

Det mest problematiske er dog, at flere af de lamper, som Bolius bringer fotos af under overskriften “Dekorer med lamper i haven”, sender lys opad og ud til siderne i stedet for kun nedad. Derved bidrager de til lysforureningen — først og fremmest i form af lyssmog. Hvis ejerne sætter for kraftige lyskilder i, vil flere af dem dog også blænde og skabe indtrængende lys.

Det kan unægteligt se smukt ud med lys i haven om aftenen, men Bolius burde — som den seriøse videnformidler man forsøger at fremstå som — afholde sig fra at opfordre til lysspild og forurening ved at bringe (skjult) reklame for en række lampefirmaer.

Udgivet i Armaturer, Kilder | Tagget , , , , , , , , , , ,

Radio om nattemørke og lysforurening

radio24syv

RomerRiget på Radio24syv handler lørdag, den 23. november 2013 kl. 16-17 om nattemørke og truslen mod nattemørket i form af lysforurening.

Knud Romer har gæster i studiet og i telefonen, som kan fortælle:

  • hvad lysforurening er
  • hvad konsekvenserne for mennesker og dyr af lysforurening er
  • hvad natten og nattemørket har betydet for mennesker og kunsten gennem tiderne
  • hvad man kan opleve i nattemørket
  • hvordan man nu har taget et lille skridt i retning af at sikre en mørk nattehimmel over et lille område i Danmark.

Gæsterne er lysforurening.dk’s redaktør Per Tybjerg Aldrich, lektor, kunsthistoriker Søren Kaspersen, Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, fotograf Carsten Ingemann og fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch, Danmarks Naturfredningsforening.

Knud Romer bidrager selv med digt, sang og oplevelser — foruden intelligente spørgsmål og kommentarer til gæsterne.

Har man ikke mulighed for at høre udsendelsen live, kan den altid høres på internet via Radio24syvs arkiv.

Udgivet i Flora og fauna, Kunst, Regulering, Steder, Stjernehimlen, Sundhed | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Elforbruget til vejbelysning falder ikke

Elforbrug_1996-2009

Med introduktionen af LED-lamper i gade- og vejbelysningen burde elforbruget til dette formål være kraftigt faldende. Det er det imidlertid ikke. Fra 2008 til 2009 steg det tværtimod med 9 procent.

Vejbelysningen tegner sig for godt 1 procent af elforbruget i Danmark. Mere præcist tegnede det sig i 2009 for 1,2 procent. I absolutte tal blev der i 2009 brugt 382 GWh på at oplyse gader og veje.

Som diagrammet herover viser, har forbruget af el til gade- og vejbelysning ligget i intervallet mellem 350 GWh og 390 GWh i perioden fra 1996 til 2009. (Med forbehold for, at forbruget kan have været højere eller lavere i nogle af de år, som der ikke er tal for.)

Ser man bort fra 2009 har der været en tendens til, at forbruget til gade- og vejbelysning har været faldende. Fra 2008 til 2009 steg forbruget imidlertid med 9 procent.

Uforklarlig udvikling

Dette skete samtidig med, at det samlede elforbrug faldt med 5 procent fra 2008 til 2009. Dansk Energi, der er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark, forklarer dette fald med den økonomiske krise. Organisationen giver ikke nogen forklaring på, at elforbruget til gade- og vejbelysning steg fra 2008 til 2009.

Den teknologiske og markedsmæssige udvikling inden for gade- og vejbelysning fra 1996 til i dag har været præget af to forhold: Dels at mange gamle og ineffektive belysningsanlæg er blevet erstattet af nyere. Dels at de meget energieffektive LED-lyskilder har erstattet andre og mindre energieffektive lyskilder — glødelamper, lysstofrør, kviksølvlamper og højtryksnatriumlamper. Begge forhold burde føre til et fald i elforbruget til gade- og vejbelysning. Særligt skiftet til LED-lamper er blevet og bliver ledsaget af forjættende ord om en halvering af energiforbruget. Det er derfor ikke til at forstå, at faldet i elforbruget fra 1996 til 2008 kun er 8,6 procent, og at der er sket en stigning fra 2008 til 2009 på 9,0 procent, således at faldet fra 1996 til 2009 kun er på 0,5 procent. Er forklaringen, at der er etableret mere gade- og vejbelysning i perioden?

Kilder: Dansk Elforsyning Statistik 2005. Dansk Energi, 2006. Dansk Elforsyning Statistik 2009. Dansk Energi, 2010.

Læs også: Elforbruget i Danmark

Udgivet i Generelt, Kilder | Tagget , , , , , , , , ,

Lov i Frankrig forbyder udendørs lys fra virksomheder sent om natten

paris_at_night

Fra kl. 1 om natten til kl. 7 om morgenen skal forretninger og virksomheder i Frankrig holde deres udendørs lys slukket. Det påbyder en ny lov, der trådte i kraft den 1. juli 2013.

Loven administreres af det franske ministerium for økologi, bæredygtig udvikling og energi, og det forventes, at loven vil spare Frankrig for udledning af 250.000 tons CO2. Besparelsen svarer til energiforbruget i 750.000 private husholdninger.

Loven er den seneste af en række love, som er blevet vedtaget siden 2009, for at forebygge problemer som følge af økologisk og astronomisk lysforurening.

I Danmark har vi ikke en tilsvarende lov. Den danske regulering mod lysforurening er i det hele taget meget begrænset.

Kilde: Nightscape #89|2013. A publication of the International Dark-Sky Association

Udgivet i Regulering | Tagget , , , , , , ,

Natarbejde øger måske kvinders risiko for brystkræft

Brystcancer

To nye undersøgelser peger på, at kunstigt lys om natten — og dermed lysforurening — kan være sundhedsskadeligt.

Den ene undersøgelse, viser, at kvinder, der arbejder om natten, har 35 procent større risiko for at udvikle brystkræft end kvinder, der ikke arbejder om natten.

Undersøgelsen viser også, at risikoen er større for kvinder, der har haft natarbejde i 4,5 år eller længere. Risikoen er højst blandt kvinder, der har haft natarbejde igennem mere end fire år før deres første graviditet.

Undersøgelsen omfatter 1.232 kvinder med brystkræft og 1.317 kvinder i en kontrolgruppe. Den er gennemført af forskere fra det franske INSERM og publiseret første gang i International Journal of Cancer i juni 2012.

40 procent forøget risiko

Den franske undersøgelse bakkes op af en ny dansk undersøgelse. Den danske undersøgelse er foretaget blandt kvinder i forsvaret af forskere fra Kræftens Bekæmpelse. Undersøgelsen peger på en øget risiko for brystkræft på 40 procent blandt kvinder med natarbejde sammenlignet med kvinder uden natarbejde.

Undersøgelsen viser også, at kvinder, som har haft natarbejde mindst tre gange om ugen i de seneste seks år, har dobbelt så høj risiko for at have brystkræft som kvinder, der ikke har haft natarbejde.

Den danske undersøgelsen blev offentliggjort i maj-nummeret af Occupational and Environmental Medicine.

Kunstigt lys om natten reducerer produktionen af melatonin

En af forklaringerne på, at kunstigt lys om natten kædes sammen med risikoen for brystkræft — og andre sygdomme hos både kvinder og mænd — er, at lyset forstyrrer døgnrytmen. Når døgnrytmen forstyrres, går det bl.a. ud over produktionen af hormonet melatonin.

Produktionen af melatonin er på sit højeste mellem kl. 2 og kl. 4 om natten, når vi sover i mørke. Hvis vi ikke sover i dette tidsrum og i stedet udsættes for lys, eller hvis vi sover i et lyst rum, undertrykkes eller nedsættes produktionen af melatonin.

Melatonin er imidlertid vigtigt for organismen, fordi det er en yderst stærk antioxidant og har en antiinflammatorisk virkning. Det betyder, at melatonin forhindrer eller svækker ødelæggende iltning i kroppen og hæmmer betændelse i at udvikle sig. Det vil sige, at kroppen kommer til at mangle et af de naturlige forsvarsværker mod kræftceller, hvis melatoninproduktionen over længere tid er lav.

Kilder: Florence Menegaux m.fl.: “Night work and breast cancer: A population-based case-control study in France (the CECILE study)” i International Journal of Cancer, Volume 132, Issue 4, pages 924-931, 15 February 2013, doi: 10.1002/ijc.27669

Johnni Hansen & Christina F Lassen: “Nested case-control study of night shift work and breast cancer risk among women in the Danish military” i Occupational & Environmental Medicine, 29 May 2012, doi: 10.1136/oemed-2011-100240

Sybille Hildebrandt: “Søvnhormon hæmmer betændelse” på Videnskab.dk 31. august 2011

Læs også: Natarbejde øger mænds risko for prostatakræft og Natarbejde øger måske kvinders risiko for kræft i æggestokkene

Udgivet i Sundhed, Undersøgelser | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Natarbejde øger måske kvinders risiko for kræft i æggestokkene

Natarbejde_kvinde

Kvinder, der nogle gange arbejder om natten, har 1,24 gange større risiko for at få påvist fremskreden kræft i æggestokkene end kvinder i en tilfældig kontrolgruppe. Kvinderne med natarbejde har også 1,49 gange større risiko for at få påvist en begyndende kræft i æggestokkene. Det viser en ny amerikansk undersøgelse.

Undersøgelsen omfatter 1101 kvinder med fremskrden æggestokkekræft, 389 kvinder med begyndende kræft og 1832 kvinder i en kontrolgruppe. Den er gennemført i den vestlige del af staten Washington i USA af forskere fra Fred Hutchinson Cancer Research Center med Parveen Bhatti i spidsen.

Forskel på A- og B-mennesker

Selv om forskerne fandt en sammenhæng mellem natarbejde og risikoen for æggestokkekræft, fandt de ikke, at risikoen steg med antallet af år, som kvinderne havde haft natarbejde. Derimod fandt de, at den forøgede risiko for kræft i æggestokkene fandtes hos kvinder på 50 år eller ældre. Risikoen for æggestokkekræft synes at være mindre hos B-mennesker end A-mennesker. Forskerne opfordrer til, at deres undersøgelse bliver fulgt op af flere undersøgelser, som bl.a. bør omfatte mere detaljerede data om natarbejdet.

Den forøgede kræftrisiko forbundet med natarbejde hænger muligvis sammen med, at døgnrytmen ændres, og at det kunstige lys undertrykker produktionen af hormonet malatonin, som ellers er højest om natten. Danske forskere har påvist, at melatonin forebygger skader på celler og væv.

Kilde: Parveen Bhatti m.fl.: “Nightshift work and risk of ovarian cancer” i Occupational & Environmental Medicine. doi: 10.1136/oemed-2012-101146

Læs også: Natarbejde øger mænds risko for prostatakræft

Udgivet i Sundhed, Undersøgelser | Tagget , , , , , , , , , , , , , ,

Nat-naturen overset af Natur- og Landbrugskommissionen

Natur-og-landbrugskommissionen-logo

Naturen findes om dagen. Naturen er dyr og planter – især, hvis de er truede – og særlige naturtyper/-områder/-arealer – så som heder, moser, strandenge, overdrev, søer, skove og kyster samt levesteder for truede dyr og planter. Og naturen er truet – bl.a. af udledning af næringsstoffer til vandløb og drivhusgasser til atmosfæren.

Det er det indtryk, man får af naturen, når man læser Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger “Natur og landbrug – en ny start”, der udkom for nylig.

Nat-naturen findes hverken i ord eller billeder

Der er – med andre ord – ikke ét ord om nat-naturen, natten, mørket, nattehimlen eller stjernehimlen. Og heller ikke én illustration for den sags skyld. Alle fotos er taget om dagen.

Der er heller ikke ét ord om udledning af overflødigt kunstigt lys til omgivelserne, dvs. lysforurening. Selv om kunstigt lys om natten og det deraf følgende manglende mørke kan have alvorlige følger for dyr og mennesker.

Natur- og Landbrugskommissionen, der har haft til opgave at udarbejde “forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen”, er således ikke bedre end den eksisterende lovgivning og dets administratorer på dette punkt. Heller ikke selv om dens rapport indeholder et kapitel med titlen “Mere og bedre natur”.

Udgivet i Planlægning, Publikationsomtale | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , ,