“Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor.”

Sådan skriver Aarhus Kommune i sin klimastrategi med titlen: “På vej mod fossilfrihed“. Kommune har derfor – med egne ord – “sat en ambitiøs målsætning om at reducere CO₂-udledningen fra samfundet”.

Alle aspekter af bæredygtighed

Kommunen vil ikke kun reducere CO₂-udledningen. Af den tilhørende klimaplan 2016-2020 fremgår det, at “alle aspekter af bæredygtighed skal varetages i klimaplanen”. Hele kommunens indsats lanceres under mottoet: “Go green with Aarhus”.

Nu kan bæredygtighed forstås på flere måder, og Aarhus Kommune præciserer ikke i klimaplanen, hvad den forstår ved “alle aspekter af bæredygtighed”. Men i de seneste år er bæredygtighed i mange sammenhænge blevet synonym med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Så når kommunen skriver om “alle aspekter af bæredygtighed”, kan man forvente, at de bl.a. henviser til FN’s Verdensmål nr. 11 om “bæredygtige byer og lokalsamfund” og til Verdensmål nr. 15 om “livet på land”.

FN’s Verdensmål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund er – som de øvrige Verdensmål – delt op i et antal delmål. Delmål nr. 11.4 siger, at “indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes”. Og delmål nr. 11.6 siger, at “inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres”.

FN’s Verdensmål nr. 15 om livet på land har et delmål 15.5, der siger, at “der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2030, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter”.

Skridt i den forkerte retning

Det er således nogle fine mål, som Aarhus Kommune går efter. Søndag, den 29. november 2020 blev det imidlertid tydeligt for enhver i Aarhus og omegn, at den ikke mener det så alvorligt. Den dag blev der nemlig i samarbejde med Erhverv Aarhus og SparNord Fonden tændt for et “lysende tag” over Aarhus.

Lys-taget er “en lysinstallation, hvor der sættes lysbokse op på markante og høje bygninger i byen, som via lysbokse med stærke koncentreret lyskegler forbinder de forskellige bygninger” (direkte citeret fra Erhverv Aarhus’ nyhed, inkl. stavefejl mv.). Lyset vil angiveligt være tændt frem til jul til “glæde for både byens erhvervsliv og borgere”.

Lys-taget er et skridt i den forkerte retning i forhold til verdens-delmålene nævnt ovenfor:

Delmål 11.4: Den mørke nattehimmel med stjerner mv. på skyfri nætter er en del af naturarven. Den har man ikke adgang til i Aarhus, når lys-taget er tændt.

Delmål 11.6: Vi mennesker – og andre levende skabninger – har brug for skiftet mellem lys om dagen og mørke om natten. Hvis ikke vi har denne døgnrytme, risikerer vi at blive syge eller at gøre os mere modtagelige for visse sygdomme. Lys-taget forstyrrer dette skifte mellem lys og mørke og er således en negativ miljøbelastning.

Delmål 15.5: Dyr er – ligesom mennesker – gennem evolutionen tilpasset en døgnrytme med lys om dagen og mørke om natten. Når denne rytme bliver forstyrret, eller når mørket forsvinder, forskubbes den økologiske balance, og biodiversiteten forringes. Forskere fra – af alle steder – Aarhus Universitet har for nylig udgivet en rapport om “Insekters tilbagegang“, hvor de bl.a. peger på lysforurening som en af de faktorer, der påvirker tilbagegangen for insekter. Lys-taget skaber lys på tider og steder, hvor der naturligt set er mørke, og lys-taget medvirker således til forringelse af naturlige levesteder og tab af biodiversitet.

Udstiller kommunens hykleri

Med sin støtte til lys-taget har Aarhus Kommune således udstillet, at de fine ord om klima og “alle aspekter” af bæredygtighed er hykleri. Det ville klæde kommunen at finde nye og andre mere bæredygtige veje til at skabe glæde blandt borgerne i den mørke Corona-prægede tid.