Natarbejde øger måske kvinders risiko for brystkræft

Brystcancer

To nye undersøgelser peger på, at kunstigt lys om natten — og dermed lysforurening — kan være sundhedsskadeligt.

Den ene undersøgelse, viser, at kvinder, der arbejder om natten, har 35 procent større risiko for at udvikle brystkræft end kvinder, der ikke arbejder om natten.

Undersøgelsen viser også, at risikoen er større for kvinder, der har haft natarbejde i 4,5 år eller længere. Risikoen er højst blandt kvinder, der har haft natarbejde igennem mere end fire år før deres første graviditet.

Undersøgelsen omfatter 1.232 kvinder med brystkræft og 1.317 kvinder i en kontrolgruppe. Den er gennemført af forskere fra det franske INSERM og publiseret første gang i International Journal of Cancer i juni 2012.

40 procent forøget risiko

Den franske undersøgelse bakkes op af en ny dansk undersøgelse. Den danske undersøgelse er foretaget blandt kvinder i forsvaret af forskere fra Kræftens Bekæmpelse. Undersøgelsen peger på en øget risiko for brystkræft på 40 procent blandt kvinder med natarbejde sammenlignet med kvinder uden natarbejde.

Undersøgelsen viser også, at kvinder, som har haft natarbejde mindst tre gange om ugen i de seneste seks år, har dobbelt så høj risiko for at have brystkræft som kvinder, der ikke har haft natarbejde.

Den danske undersøgelsen blev offentliggjort i maj-nummeret af Occupational and Environmental Medicine.

Kunstigt lys om natten reducerer produktionen af melatonin

En af forklaringerne på, at kunstigt lys om natten kædes sammen med risikoen for brystkræft — og andre sygdomme hos både kvinder og mænd — er, at lyset forstyrrer døgnrytmen. Når døgnrytmen forstyrres, går det bl.a. ud over produktionen af hormonet melatonin.

Produktionen af melatonin er på sit højeste mellem kl. 2 og kl. 4 om natten, når vi sover i mørke. Hvis vi ikke sover i dette tidsrum og i stedet udsættes for lys, eller hvis vi sover i et lyst rum, undertrykkes eller nedsættes produktionen af melatonin.

Melatonin er imidlertid vigtigt for organismen, fordi det er en yderst stærk antioxidant og har en antiinflammatorisk virkning. Det betyder, at melatonin forhindrer eller svækker ødelæggende iltning i kroppen og hæmmer betændelse i at udvikle sig. Det vil sige, at kroppen kommer til at mangle et af de naturlige forsvarsværker mod kræftceller, hvis melatoninproduktionen over længere tid er lav.

Kilder: Florence Menegaux m.fl.: “Night work and breast cancer: A population-based case-control study in France (the CECILE study)” i International Journal of Cancer, Volume 132, Issue 4, pages 924-931, 15 February 2013, doi: 10.1002/ijc.27669

Johnni Hansen & Christina F Lassen: “Nested case-control study of night shift work and breast cancer risk among women in the Danish military” i Occupational & Environmental Medicine, 29 May 2012, doi: 10.1136/oemed-2011-100240

Sybille Hildebrandt: “Søvnhormon hæmmer betændelse” på Videnskab.dk 31. august 2011

Læs også: Natarbejde øger mænds risko for prostatakræft og Natarbejde øger måske kvinders risiko for kræft i æggestokkene

Udgivet i Sundhed, Undersøgelser | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Natarbejde øger måske kvinders risiko for kræft i æggestokkene

Natarbejde_kvinde

Kvinder, der nogle gange arbejder om natten, har 1,24 gange større risiko for at få påvist fremskreden kræft i æggestokkene end kvinder i en tilfældig kontrolgruppe. Kvinderne med natarbejde har også 1,49 gange større risiko for at få påvist en begyndende kræft i æggestokkene. Det viser en ny amerikansk undersøgelse.

Undersøgelsen omfatter 1101 kvinder med fremskrden æggestokkekræft, 389 kvinder med begyndende kræft og 1832 kvinder i en kontrolgruppe. Den er gennemført i den vestlige del af staten Washington i USA af forskere fra Fred Hutchinson Cancer Research Center med Parveen Bhatti i spidsen.

Forskel på A- og B-mennesker

Selv om forskerne fandt en sammenhæng mellem natarbejde og risikoen for æggestokkekræft, fandt de ikke, at risikoen steg med antallet af år, som kvinderne havde haft natarbejde. Derimod fandt de, at den forøgede risiko for kræft i æggestokkene fandtes hos kvinder på 50 år eller ældre. Risikoen for æggestokkekræft synes at være mindre hos B-mennesker end A-mennesker. Forskerne opfordrer til, at deres undersøgelse bliver fulgt op af flere undersøgelser, som bl.a. bør omfatte mere detaljerede data om natarbejdet.

Den forøgede kræftrisiko forbundet med natarbejde hænger muligvis sammen med, at døgnrytmen ændres, og at det kunstige lys undertrykker produktionen af hormonet malatonin, som ellers er højest om natten. Danske forskere har påvist, at melatonin forebygger skader på celler og væv.

Kilde: Parveen Bhatti m.fl.: “Nightshift work and risk of ovarian cancer” i Occupational & Environmental Medicine. doi: 10.1136/oemed-2012-101146

Læs også: Natarbejde øger mænds risko for prostatakræft

Udgivet i Sundhed, Undersøgelser | Tagget , , , , , , , , , , , , , ,

Nat-naturen overset af Natur- og Landbrugskommissionen

Natur-og-landbrugskommissionen-logo

Naturen findes om dagen. Naturen er dyr og planter – især, hvis de er truede – og særlige naturtyper/-områder/-arealer – så som heder, moser, strandenge, overdrev, søer, skove og kyster samt levesteder for truede dyr og planter. Og naturen er truet – bl.a. af udledning af næringsstoffer til vandløb og drivhusgasser til atmosfæren.

Det er det indtryk, man får af naturen, når man læser Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger “Natur og landbrug – en ny start”, der udkom for nylig.

Nat-naturen findes hverken i ord eller billeder

Der er – med andre ord – ikke ét ord om nat-naturen, natten, mørket, nattehimlen eller stjernehimlen. Og heller ikke én illustration for den sags skyld. Alle fotos er taget om dagen.

Der er heller ikke ét ord om udledning af overflødigt kunstigt lys til omgivelserne, dvs. lysforurening. Selv om kunstigt lys om natten og det deraf følgende manglende mørke kan have alvorlige følger for dyr og mennesker.

Natur- og Landbrugskommissionen, der har haft til opgave at udarbejde “forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen”, er således ikke bedre end den eksisterende lovgivning og dets administratorer på dette punkt. Heller ikke selv om dens rapport indeholder et kapitel med titlen “Mere og bedre natur”.

Udgivet i Planlægning, Publikationsomtale | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , ,

Intet hensyn til nattemørket i forslag til Fingerplan 2013

Fingerplanen

Kort over hovedstadsområdet, der viser de grønne kiler og fingre, som strækker sig ud fra København.

Miljøminister Ida Auken har i dag, den 19. april 2013, sendt et forslag til Fingerplan 2013 i høring frem til den 14. juni i år. “Fingerplanen skal bidrage til at skabe et sammenhængende net af større friluftsområder og grønne stier i hovedstadsområdet, der sikrer alle borgere nær adgang og god tilgængelighed til natur og et varieret udbud af rekreative friluftsmuligheder af høj kvalitet,” som det hedder i dokumentet med hovedbudskaberne i planen.

Ingen begrænsninger af udendørsbelysning

Desværre kan man endnu engang konstatere, at nattemørke ikke er natur, og at muligheden for at opleve en stjernebestrøet himmel ikke er rekreativ friluftsmulighed – i al fald ikke i miljø-/naturstyrelsens øjne. Der er i al fald ikke ét ord om, at de grønne “kiler” og “fingrer”, som strækker sig ud over hovedstadsområdet fra København, skal holdes fri for kunstig belysning om natten, eller at der skal være særlige krav om afskærmning til de udendørs belysningsanlæg, som kan være nødvendige. Derimod er støj udpeget som et problem, der skal begrænses.

Det eneste, som planen skriver om (kunstig) belysning, er, at der skal etableres belysning. Nemlig på de cykelsuperstier, som er planlagt i Region Hovedstaden. Denne belysning skal til gengæld være “god”. Hvad det så vil sige i denne sammenhæng.

Det er ikke, fordi planen ikke indeholder begrænsninger for, hvad der kan etableres i de grønne kiler. Således præciserer planen for eksempel, at der ikke må opstilles større vindmøller, fordi “almenheden [skal have] mulighed for rekreation gennem ro, natur- og landskabsoplevelse og fysisk udfoldelse”. Solcelleanlæg o.lign. kan heller ikke uden videre opstilles. Der er altså intet principielt til hinder for, at planen satte begrænsninger for kunstig udendørs belysning i de grønne kiler og fingre.

Høring frem til 14. juni

Forslaget til Fingerplan 2013 er som nævnt til høring frem til 14. juni 2013. Det vil sige, at det er muligt at sende kommentarer til forslaget. Man kan i den forbindelse håbe, at tilstrækkeligt mange og tilstrækkeligt velargumenterede forslag om, at planen kommer til at indeholde begrænsninger for udendørs belysningsanlæg i de grønne kiler, kan påvirke myndighederne til at revidere planen på dette punkt.

Udgivet i Planlægning, Regulering, Steder | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Carl-Henning Pedersen og stjernehimlen

"Syvstjernen". Carl-Henning Pedersen 1967.

“Syvstjernen”. Carl-Henning Pedersen 1967.

Mange kunstnere har op gennem historien været inspireret af skiftet mellem dag og nat – lys og mørke, og flere har også ladet sig inspirere af stjernehimlen. Carl-Henning Pedersen (1913-2007) er en af de danske billedkunstnere, som tydeligt fandt (på) motiver ved at betragte stjernehimlen.

Det vidner blandt andre “Syvstjernen” fra 1967 om (se illustrationen ovenfor). Maleriet afslører også, at Carl-Henning Pedersen ikke tilstræbte en naturtro gengivelse af stjernehimlen. Men stjernebilledet stimulerede hans fantasi, der – som flere af hans andre malerier viser – især var “befolket” med fugle, slotte, heste, sole, masker – og stjerner.

Hvad nu hvis…?

Det kan man overbevise sig selv om ved at besøge udstillingen “Carl-Henning Pedersen 100 år“, som frem til 11. august 2013 vises på ARKEN Museum for Moderne Kunst og derefter på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i perioden 21. september 2013 – 9. februar 2014.

Mens man betragter de farverige og livsglade malerier, kan man reflektere over, hvordan Carl-Henning Pedersens malerier havde set ud, hvis han ikke af og til havde haft lejlighed til at gå ud i nattemørket og betragte stjernehimlen…

Udgivet i Kunst | Tagget , , , , , , , , , , ,

Brug forsigtighedsprincippet på udendørsbelysningen

Indtrængende lys, dvs. lys som falder uden for det område, som skal belyses. Her et hus 8-10 m fra vejen, hvis facade og vejvendte værelser oplyses af gadelamper (lysstofrør), der kaster lys 'bagud'. Med mindre beboerne har tykke gardiner, der lukker lyset ude, risikerer de at få forstyrret deres døgnrytme af det kunstige lys.

Indtrængende lys, dvs. lys som falder uden for det område, som skal belyses. Her et hus 8-10 m fra vejen, hvis facade og vejvendte værelser oplyses af gadelamper (lysstofrør), der kaster lys ‘bagud’. Med mindre beboerne har tykke gardiner, der lukker lyset ude, risikerer de at få forstyrret deres døgnrytme af det kunstige lys.

Late lessons from early warnings” (Sene erfaringer fra tidlige varsler) er titlen på en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (European Environment Agency – EEA). I rapporten undersøger forskere via en række eksempler fra historien, om og – i givet fald – hvordan forsigtighedsprincippet er blevet anvendt på nye innovationer/teknologier. Forsigtighedsprincippet er princippet om at lade den videnskabelige tvivl om konsekvenserne af en ny teknologi komme sundhed og miljø til gode.

For forsigtige med at bruge forsigtighedsprincippet

EEA konkluderer, at beslutningstagerne er for forsigtige – eller tilbageholdende – med at bruge forsigtighedsprincippet. Der er (for) mange eksempler på, at tidlige advarsler om, at en ny innovation/teknologi måske påvirkede mennesker og miljø negativt, er blevet overhørt og negligeret. Blandt eksemplerne, som forskerne har undersøgt, er bly i benzin, tobaksrøg, PVC, bisphenol A, DDT, klimaændringer, atomkraft, genetisk modificerede afgrøder (GMO), invasive arter, mobiltelefoni og nanoteknologi.

Kunstigt lys om natten påvirker mennesker og miljø negativt

Kunstig belysning, herunder kunstig udendørs belysning, er ikke blandt de undersøgte eksempler. Men i forhold til de flere og flere eksempler og indicier på, at kunstig (udendørs) belysning (om natten) påvirker og skader menneskers sundhed samt flora og fauna, var det måske på tide, at beslutningstagerne anvendte forsigtighedsprincippet på denne teknologi. Så vi ikke senere skal læse om late lessons from early warnings om den kunstige belysning i en rapport fra EEA eller andre.

Udgivet i Flora og fauna, Publikationsomtale, Regulering, Sundhed, Undersøgelser | Tagget , , , , , , , , , , , , , , | 1 kommentar

Mål lysforureningen og deltag i Globe at Night

Stjernebilledet Orion (med gul cirkel omkring), som det tager sig ud nogenlunde på vores breddegrader midt på aftenen i begyndelsen af februar. Fra: Globe at Night/Dennis L. Ward, University Corporation for Atmospheric Research.

Stjernebilledet Orion (med gul cirkel omkring), som det tager sig ud nogenlunde på vores breddegrader midt på aftenen i begyndelsen af februar. Fra: Globe at Night/Dennis L. Ward, University Corporation for Atmospheric Research.

For 8. år i træk måler mennesker over hele verden i disse dage lysforureningen der, hvor de færdes eller ville tage hen for at kigge stjerner. Det sker som led i den internationale kampagne GLOBE at Night.

Sådan måler du lysforureningen

Målingen foregår ved, at man kigger efter stjernebilledet Orion en time eller mere efter solnedgang og efter, at man har brugt 15 minutter på at lade sine øjne vænne sig til mørket. Derefter sammenligner man det, man ser på himlen, med en række stjernekort over Orion fra kampagnesitet. Når man har valgt det stjernekort, som bedst matcher det, man har set, har man et tal for lysforureningen på sit observationssted. Dette tal kan – sammen med oplysninger om tid og sted mv. – derefter tastes ind i kampagnens on-line rapportskema. Til sidst kan man ved at klikke på et kort se sin observation sammen med alle de andre deltageres observationer.

Skal vi være med til at slå rekorden fra sidste år?

Sidste år bidrog mennesker fra 92 lande med 16.850 observationer. Arrangørernes mål for i år er mindst 15.000 observationer. Danmark – og flere andre europæiske lande – bidrog ikke med én eneste observation sidste år, så hvis vi opper os lidt i år, burde det være muligt at slå rekorden fra sidste år.

Vil du være med, skal du vide, at det er målinger fra disse perioder i 2013, man er interesseret i, da der ikke er generende månelys:

  • 31. januar – 9. februar
  • 3.-12. marts
  • 31. marts – 9. april
  • 29. april – 8. maj

God fornøjelse!

Udgivet i Stjernehimlen, Undersøgelser | Tagget , , , , , , , , , , , , , , ,

Lysspild hædres – Den Danske Lyspris 2012 går til Lynetten i København

Rensningsanlægget Lynettens nye ovn- og silobygning er modtager af Dansk Center for Lys' Danske Lyspris 2012 p.g.a. belysningen af skorstenen og belysningen, som strømmer ud indefra. Fot.: P.T. Aldrich.

Rensningsanlægget Lynettens nye ovn- og silobygning er modtager af Dansk Center for Lys’ Danske Lyspris 2012 p.g.a. belysningen af skorstenen og belysningen, som strømmer ud indefra. Fot.: P.T. Aldrich.

Dansk Center for Lys, der med egne ord “arbejder for at udbrede kendskabet til god og energirigtig belysning overalt i samfundet” har indstiftet Den Danske Lyspris. Lysprisen uddeles hvert år til en bygherre eller en belysningsprofessionel, der har etableret et “særligt bemærkelsesværdigt indendørs- eller udendørsbelysningsanlæg, som på fornem vis kombinerer teknologi, kvalitet, energi, æstetik/arkitektur, farver og oplevelser m.v.”

Den 17. januar i år blev prisen for 2012 tildelt Lynettefællesskabets nye ovn- og silobygning. Juryens formand, arkitekt m.a.a. Dorte Gram, Dansk Center for Lys, begrundede valget således: “Belysningen af de tre farvede siloer bag glasfacaden og af skorstenen fremstår som en grafisk og meget præcis billedlig komposition. Lyssætningen af bygningen er et godt eksempel på, hvordan der med få midler og et lavt energiforbrug kan skabes smukke og gode oplevelser ved hjælp af lys, som gør en positiv forskel for oplevelsen af byer og bygninger efter mørkets frembrud.”

En blandet oplevelse

For en udenforstående kan det være vanskeligt at forstå, at et afsidesliggende industrianlæg skal lyse op om aftenen og natten. For den indendørs belysning tjener tilsyneladende ikke et praktisk formål for medarbejdere på stedet. Den er udelukkende etableret for – med bygherrens ord – at “fremhæve skønheden i Lynettens industrielle karakter i den mørke tid”. Men når det nu endelig skulle være, så er det da prisværdigt, at man lader lyset strømme ud af bygningen i stedet for at oplyse facaden udefra  med projektører. Med dette valg er lysforureningen minimeret. Der er dog stadig tale om spild af lys og dermed energi.

Re-think_lighting-2

Hvilken pære bruger mindst energi?

Belysningen af skorstenen er derimod lysforurening af værste skuffe. Den er etableret med projektører, der nedefra lyser op på skorstenen og røgen – og videre op på nattehimlen. Hvorfor skulle skorstenen belyses, og hvorfor kunne den ikke blive belyst oppefra og ned, hvis det absolut skulle være?

Her ses, hvordan to af projektørerne på Lynettens skorsten lyser nedefra og op og således bidrager til lyssmoggen uanset, hvor svag belysningen måtte være i Dansk Center for Lys' øjne. Fot.: P.T. Aldrich.

Her ses, hvordan to af projektørerne på Lynettens skorsten lyser nedefra og op og således bidrager til lyssmoggen, uanset hvor svag belysningen måtte være i Dansk Center for Lys’ øjne. Fot.: P.T. Aldrich.

Borgerne betaler

Lynettefællesskabet I/S er ejet af følgende otte kommuner: Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre. Det er derfor borgerne i disse kommuner, der betaler for det overflødige energiforbrug – ligesom det er dem, hvis nattehimmel er blevet endnu en tand lysere, fordi der er sat projektørlys på. Det kan så godt være, at energiforbruget ikke er så højt, at borgerne kan mærke det på pengepungen, men fakturaerne fra de arkitekter, ingeniører, leverandører og installatører, som har været med til at realisere bygherrens drøm om belysningen, har formentlig ikke været helt ubetydelige.

Udgivet i Kilder, Steder | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Danmark lyser for stjernerne

Danmark fotograferet fra en højde af 824 km natten til den 17. januar 2013 af Suomi NPP-satellitten. Fot.: Data NASA/NOAA/DoD, nedtaget og billedbehandlet ved DMI 2013.

Danmark fotograferet fra en højde af 824 km natten til den 17. januar 2013 af Suomi NPP-satellitten. Fot.: Data NASA/NOAA/DoD, nedtaget og billedbehandlet ved DMI 2013.

DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) har for nylig offentliggjort et nyt satellitfoto af Europa om natten. Fotoet dokumenterer, at der spildes lys fra udendørsbelysningen i Danmark og resten af Europa til verdensrummet.

Fotoet herover er et udsnit af DMIs foto. På fotoet ses tydeligt alle større byer i Danmark (samt i en del af Tyskland og Sverige). Længst til højre anes for eksempel lysforureningen fra Rønne på Bornholm. Lysspildet fra broerne over Storebælt og Øresund ses også. Lysforureningen fra Odense virker mere dominerende end lysspildet fra hovedstadsområdet. Det skyldes formentlig de samme atmosfæriske (?) forhold, som slører lyset fra dele af Øst-, Midt- og Sydjylland samt Vestfyn.

Fotografiet er taget af Suomi NPP-satellitten natten til torsdag, den 17. januar 2013. Store dele af landet var dækket af sne på dette tidspunkt. Dette har naturligvis øget refleksionen til verdensrummet af det kunstige lys, som er blevet sendt nedad og har ramt sneen. En stor del af belysningsanlæggene befinder sig dog i byer og langs veje, hvor der på dette tidspunkt ikke (længere) lå sne. Fotoet viser således overvejende kunstigt lys, der sendes direkte op i atmosfæren, eller som er så kraftigt, at det tegner sig tydeligt, selv om det er reflekteret fra en mørk vejbane eller lignende.

Fotografiet kan sammenlignes med de fotos fra perioden april-oktober 2012, som for nylig blev offentliggjort af NASA Earth Observatory. Det nye foto fra DMI giver et meget mere detaljeret billede af Danmark.

Udgivet i Satellitfoto | Tagget , , , , , , , , , , , ,

Konsekvenser for oplevelsen af stjernehimlen

Den åbne stjernehob Plejaderne - også kendt som Syvstjernen. Fot.: ESO/S. Brunier.

Den åbne stjernehob Plejaderne – også kendt som Syvstjernen. Fot.: ESO/S. Brunier.

Bloggen er nu udvidet med en side om lysforureningens konsekvenser for oplevelsen og udforskningen af stjernehimlen.

Det fremgår af siden, at den skyfri, mørke nattehimmel ikke bare byder på stjerner. Den opmærksomme – og måske heldige og tålmodige – stjernekigger vil også kunne opleve planeter, kometer, stjerneskud og nordlys. Bare for at nævne nogle få eksempler.

Men det forudsætter altså, at der ikke er nogen lysforurening. For hvis der er det, ‘drukner’ mange af objekterne og fænomenerne i lyssmoggen.

Stjernehimlen har været studeret i tusinder af år

Nu om dage, hvor en stor – og stigende – del af verdens befolkning bor i byer (i Danmark er det 86 procent), er det de færreste, der har uhindret udsyn til en mørk stjernehimmel. Men vores forfædre havde, og der er fundet mere end 9.000 år gamle tegn på, at vores forfædre fulgte nøje med i, hvad der skete på nattehimlen. Navnene på stjernebillederne på den nordlige himmelkugle skylder vi grækerne, der levede for omkring 2.000 år siden.

Fagastronomer er også bekymret over den stigende lysforurening, selv om de nu om dage har adgang til store teleskoper på toppen af høje bjerge og i rummet. Det er de bl.a., fordi lysforureningen stadig breder sig, og fordi interessen for astronomisk forskning risikerer at smuldre, når ingen længere har et forhold til stjernehimlen.

Det største problem i forbindelse med de forringede muligheder for at opleve en mørk stjernehimmel er dog det tab af kultur, som det indebærer.

Udgivet i Stjernehimlen | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,